En af de ting, der måske, måske ikke adskiller min bogsamling fra andres er, at jeg går meget op i det æstetiske. Jeg omrokerer mine bøger i et væk, fordi jeg lige finder på en ny måde, det kunne se pænt ud samtidig med, at det er funktionelt. Jeg elsker at lede efter den helt rigtige udgave af en bog, især klassikere der er udkommet i en masse forskellige udgaver, bare for at finde den, jeg synes er pænest. Men jeg har også i lang tid, og har stadig, en ret begrænset indkomst. Og derfor har jeg i løbet af universitetet fået samlet en ret stor samling af paperback klassikere, der i og for sig er ret kedelige på reolen og ikke særlig inspirerende at tage billeder af. Jeg har efterhånden 2 hele hylder med sorte Wordsworth editions, som jeg holder meget af dels fordi de er billige, men især fordi de har et bredt udvalg, der kommer hele tiden nye og deres noteapparat er omfangsrigt. Og så er det selvfølgelig også de måske endnu mere kedelige Penguin klassikere med hvide rygge og ikke kun sidevis af noter, men også et udvalgt essay eller to om teksten. Det er bøger, jeg ikke har lyst til at skille mig af med, men også bøger, jeg mere og mere synes kommer til at se ret trist ud i min bogreol. Især efter at jeg sorterede den efter farver og endte med at de to nederste hylder på alle fire reoler var sorte. Så nu har jeg gjort noget ved det.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke siger, det er noget alle skal begynde på. Det er op til dem selv. Men selv er jeg helt vild med denne diy, jeg har fundet på og jeg vil derfor naturligvis gerne dele den på bloggen og skrive om den. Jeg har ganske enkelt lavet mine egne omslag eller dust jackets til en stor del af mine paperbackudgaver af klassikere.
Det startede med, at jeg ville gøre det med alle mine Charles Dickens romaner og derfra gik det stærkt. Egentlig er det meget enkelt. Jeg købte en del såkaldt ‘designpapir’, mit er fra Søstrene Grene og jeg vil anbefale at man finder dem, der er 29×29 cm som minimun, gerne 30,5×30,5. På billedet kan man se, at jeg også havde en på 20×20, men så skal man altså været helt sikker på at bogen kun er 20 cm høj. Det er mine paperbacks lige præcis, men jeg ved også at der er store forskelle. Jeg brugte en hobbykniv til at skære papiret, da det bliver pænere en med en saks. Først målte jeg efter, 20 cm fra bunden i begge sider og på midten af papiret. Efter at have delt papiret efter den linje, havde jeg 2 stykker, et på 20×29 cm og et på 9×29 cm. Det lille stykke målte jeg igen 20 cm på, på den lange side og skar over, så jeg havde en stribe på 9×20 cm og en lille firkant på cirka 9x9cm. Den lille firkant skal ikke bruges – selv brugte jeg den efterfølgende til at folde bogmærker af, så det ikke gik til spilde.
De to andre stykker limes sammen, sådan at det kan nå hele vejen rundt om bogen og samlingen er på bagsiden. Alt afhængigt at bogens tykkelse foldes enderne ind om coveret, således at det “sidder fast”, eksempelvis som jeg er ved at gøre på bogen nedenfor. Det lykkedes mig at gøre dette ved både War and Peace af Leo Tolstoy samt The Count of Monte Cristo af Alexandre Dumas, som er nogle af de tykkeste bøger jeg har. Flapperne bliver selvfølgelig ikke så store, men det kan lade sig gøre at få det til at se pænt ud.
Efterfølgende har jeg limet en lille firkant på med titel og forfatter på forsiden, det er som sådan ikke en del af min oprindelige ide, men jeg kan ret godt lide resultatet. Jeg overvejer stadig om jeg vil have den samme information på bogrykken, mest fordi nogle af bøgerne er meget tynde og det ville blive noget værre rod. Foreløbig lader jeg dem være som de er. Umiddelbart har jeg ikke nogen planer om at lave flere af disse, da jeg endte med næsten af lave 90, hvilket er langt flere end jeg oprindeligt havde planlagt, men der havde jeg heller ikke talt efter hvor mange bøger, det drejede sig om og da jeg først var gået i gang, virkede det mest rigtigt at gå linen ud og tage dem alle sammen på en gang. Om det er overdrevet? Det synes jeg ikke. Jeg er så tilfreds med resultatet og de mange bøger har på en eller anden måde fået nyt liv og et frisk pust.
Jeg håber egentlig, at I synes det har været et spændende indlæg. Jeg ved godt, at det ikke er noget alle går op i, men jeg kan virkelig godt lide resultatet, der er blevet fint og farverigt, selv om designpapiret var holdt i mange af de samme farver. Nu hvor jeg sidder og ser på bilederne igen, bliver jeg mindet om både hvor sjovt jeg havde det med at lave det, men også at jeg glæder mig til at så dem alle sammen op på reolen, hvor de virkelig kommer til at pryde med deres flotte omslag lige som de mange andre af mine bøger gør.
Sikke dog et fin diy-projekt. Jeg ejer selv en hel del Wordsworth, og jeg synes heller ikke, at det er de flotteste bøger i min samling, men du har virkelig formået at gøre dem fine.