Dødens terning (Den store djævlekrig #2) af Kenneth Bøgh Andersen. Udgivet af Høst & Søn i 2009, først udgivet i 2007. 316 sider.
Læs min anmeldelse af den første bog her: Djævelens lærling.
Filip er vendt tilbage til livet efter oplevelserne som Djævelens lærling, og minderne fra dengang sidder dybt i ham.
Han savner sine venner i helvede, men pludselig får han en mulighed for at komme derned igen.
Hele underverdenen og livet selv er ramt af en katastrofe. Dødens terning er blevet stjålet, og blandt menneskene breder udødeligheden sig. Manden med leen kræve Filips hjælp. Men i Dødens kælder gør Filip en frygtelig opdagelse…
Var man overhovedet i tvivl om, at Filip en dag ville vende tilbage til Helvede efter Djævelens lærling? Jeg var i hvert fald ikke og jeg glædede mig også selv virkelig meget til at vende tilbage til det her forunderlige univers, som Kenneth Bøgh Andersen har skabt.
For det er meget forunderligt. Alt det med død og helvede og djævle i massevis og sjælenes evige tortur i efterlivet, det burde alt sammen være meget dystert og sort at komme igennem, men Kenneth Bøgh Andersen har en vidunderlig skrivestil, der formår at tage de tunge emner op og behandle dem så man får noget at tænke over, men også med humor og et glimt i øjet. Det er noget sært hjemmevant over det og lige som Filip hurtigt finder sig til rette tilbage i Helvede, så gjorde jeg det også.
Dødens terning tager udgangspunkt i en ting, der kort bliver nævnt i forbifarten i Djævelens lærling, nemlig den terning, som døden har om halsen. Det er nemlig sådan, at når mennesker bliver født, bliver der slået med terningen og på den måde finder Livet og Døden ud af, hvor mange år et menneske har at leve i. Uden det første terningslag forbliver menneskene udødelige og selv om det lyder ret fedt, bliver der også stillet spørgsmålstegn ved det i løbet af bogen og man bliver præsenteret for nogle karakterer, der bestemt ikke synes at deres udødelighed er en velsignelse.
Dødens terning er et gensyn med mange karakterer, som man kom til at holde af i den første bog, men det er også en introduktion til nye problemer. Det er langt fra alle i Helvede, der er glade for Filip og som måske holdt mere med Aziel end først antaget, og så er han der oven i købet for at hjælpe med at løse endnu en gåde, der kan ende med at gøre ham endnu mere upopulær. Nogen har stjålet Dødens terning og efter en morsom åbningssekvens hvor Døden prøver at få fat i Filip – bogstavligt talt få fat i ham, som i at Filip endnu engang skal dø, bliver opgaven klar. Find terningen før nogen får nys om at den er væk.
Jeg var ret spændt på om denne her bog kunne leve op til den første bog, der tog mig med storm. Men jeg kunne have været helt rolig, for Kenneth Bøgh Andersen tager sin læser med på endnu en fantasifuld og spændende rejse til Helvede, hvor det ikke kun gælder om at løse mysteriet om hvem der har taget Dødens terning, men både Filip og læseren får også mulighed for at lære noget og tænke over, hvad det egentlig vil sige at leve og være i live, hvilken betynding døden har for livet og så får Filip måske også endda mulighed for at redde et liv. Bogen er fortalt i et let sprog, der gør bogen tilgængelig for yngre læsere, mens der er masser at lade sig underholde af og tænke over, så de ældre kan også sagtens være med. Afsløringen af tyven overraskede mig meget og det bandt ligesom en fin tråd på bogen, og trak det tilbage til hele spørgsmålet omkring liv og død. Absolut lige så værd at læse som sin forgænger og man begynder så småt at ane en større historie på tværs af bøgerne. Jeg er i hvert fald spændt på at se, hvilke oplevelser der venter Filip i Den forkerte død.
Comments