
Grace and Fury (Grace and Fury #1) af Tracy Banghart. Udgivet af Hodder Children’s Books i 2018. Eksklusiv FairyLoot udgave. 310 sider.

In a world where women have no rights, sisters Serina and Nomi Tessaro face two very different fates: one in the palace, the other in prison.
Serina has been groomed her whole life to become a Grace – someone to stand by the heir to the throne as a shining, subjugated example of the perfect woman. But when her headstrong and rebellious younger sister, Nomi, catches the heir’s eye, it’s Serina who takes the fall for the dangerous secret that Nomi has been hiding.
Now trapped in a life she never wanted, Nomi has only one way to save Serina: surrender to her role as a Grace until she can use her position to release her sister. This is easier said than done. A traitor walks the halls of the palace, and deception lurks in every corner. But Serina is running out of time, imprisoned on an island where she must fight to the death to survive and one wrong move could cost her everything.
Åh, jeg har det svært med denne her bog. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den, men desværre faldt den bare fladt. Og jeg har en ret god idé om, hvorfor.
Der er faktisk en ting, jeg rigtig godt kan lide ved denne her bog, og det er den måde, den starter på. Det overraskede mig ret meget og måske er det for nogen åbenlyst, men jeg blev ret overrasket over at de to søstre på en måde bytter plads. Den bagsidetekst, jeg har indset ovenfor, afslører det ret meget, men den er taget fra Goodreads, og ikke direkte fra min udgave af bogen – som ikke afslører det. Det var en overraskende udvikling, men en positiv en.
Desværre er der ikke meget andet, jeg var virkelig ved med i denne her bog. Den var meget middelmådig for mig, jeg manglede hele tiden mere information om verdenen og det er det, der er mit største problem. Der er slet ikke nok verdensopbygning, det føles rodet og jeg har stadig ikke, efter endt læsning, en klar idé om reglerne eller hvordan deres historie er forløbet. Derfor følte jeg heller ikke, at jeg kunne forstå karakterernes motivation, for jeg var ikke rigtig klar over, hvad der påvirkede dem. Foruden de voldsomme regler og love, der fratager alle kvinder deres rettigheder.
Jeg fandt Serinas historie mest interessant, mest fordi den gav en god mulighed for at følge hendes udvikling og det var det eneste, der rigtig holdt min interesse i læsningen. Hun kommer til en forfærdelig fængselsø, hvor de kvindelige fanger slås om mad og forråd, og beskytter deres områder og forsøger at undgå overgreb fra fangevogterne. Det var fascinerende at læse om, men jeg havde svært ved at forstå hvordan det var blevet sådan. Det er den gennemgående følelse efter bogen: jeg har intet klart billedet af deres verden, deres historie eller de andre ting, der styrer deres handlinger.
Nomis historie var ret kedelig og mindede mig alt for meget om andre bøger, jeg har læst på det sidste, hvor en uvillig pige bliver valgt til en undertrykkende herskers (eller arvingens) hustru eller harem, og bliver hvirvlet ind i et morderisk plot på den ene eller anden måde. Måske var det med til at jeg følte, at Nomis historie på ingen måde skilte sig ud. Hvor truslen på slottet, og dermed i Nomis nærhed, var en smule forudsigeligt, men ellers godt udført og pludselig var der meget, meget fart på og det kom nærmest ud af ingenting.
Jeg ved ikke, om jeg har tænkt mig at læse efterfølgeren. Det er kun en duologi, så det er ikke fordi, jeg vil begive mig i gang med en enormt lang serie, men jeg tror, det bliver som lydbog igennem biblioteket. Grace and Fury er ganske enkelt for rodet, uden dybde i verdensopbygningen, pludselig action med uklare motiver og til trods for nogle gode momenter og enkelte interessante karakterer, endte min oplevelse med at blive meget middelmådig.
Comments