Skygger i skumringen af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum. Udgivet af Forlaget Facet i 2019. 146 sider.
Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Facet.
De to forfattere har tidligere udgivet novellesamlingen Sprækker i virkeligheden, som jeg også har anmeldt.
Esben flår døren op og stirrer ned ad trapperne.
Der er mørkt. Han kan ikke se hende dernede i skyggerne i entréen. Men han ved, hun er der.
Det drypper. Han kan høre det, og han kan mærke kulden, der kommer sivende op ad trappen. Nu kommer hun.
Esben har svært ved at slippe mindet om familiens gamle nabo fru Sørensen, specielt da han en aften hører en underlig, dryppende lyd.
Sølvi forsøger at kæmpe sig gennem eksamenerne, men der er noget helt galt med hendes krop.
Og i tusmørket venter Patrick på Irma og Tobias med et gevær i hænderne.
SKYGGER I SKUMRINGEN er otte noveller, der handler om det, der ikke burde kunne ske i virkeligheden, men som måske alligevel gør det.
Jeg blev ret glad, da jeg fandt ud af at Wandahl og Ørsum kom ud med en ny novellesamling. Den første var nemlig spændende og ret nervepirrende læsning, og jeg ville have mere i Skygger i skumringen. Det fik jeg sådan set også, for formen er meget den samme og man kan godt mærke, at disse noveller er skrevet af samme forfattere. De bærer alle sammen præg af at det handler om det usagte, novellerne slutter ret åbent og det er op til læserens egen fantasi at forestille sig, hvad der sker efter den sidste linje. Den sidste linje, der pirrer ens nysgerrighed og lægger op til at der sker noget voldsomt, noget uhyggeligt og så hives tæppet væk under læserens fødder og man får ikke mere at vide.
Det format fungerer virkelig godt for mig, og novellerne i denne her bog er meget forskellige og påvirkede derfor også min forestillingsevne forskelligt. Især historien om Sølvi, som også nævnes i bagsideteksten, er meget malerisk og metaforisk, hvis man vælger at tolke den sådan, men faktum er, at den hang fast i mine tanker og efterlod mig med en følelse af ubehag. Novellerne tager alle sammen fat i en tilsyneladende helt normal ung dreng eller pige, og sporer sig ind på følelser, der får dem til at føle sig underligt tilpas. Skyldfølelse, vrede, afmagt, forventningspres og meget mere. Og så tager historierne nu og da et overnaturligt twist, som er med til at prikke til læseren og få hårene i nakken til at rejse sig.
Skygger i skumringen var en utvetydig fornøjelse at læse, hvilket er morsomt sagt, for det er ikke ligefrem fornøjelige historier, men jeg kunne godt lide at de inspirerede de der mærkbare følelser, og fik min fantasi til at løbe af med mig. Novellerne er korte og fortalt i et let sprog, der ikke bruger tid på lange forklaringer eller beskrivelser, men på dialog og handling, på mystiske spor og med masser af plads til at tolke det. Jeg håber, at de skriver flere noveller, som ellers ikke er et format, jeg plejer at være glad for. De her, dem er jeg meget glad for.