
Jeg har netop været inde og se Avengers: Endgame i onsdags og jeg er stadig ved at drukne i følelser. Derfor kunne jeg ikke tænke på et bedre bog tag til i dag. Det originale tag er lavet af SuperSpaceChick og fokuserer på de seks originale Avengers. Jeg leder stadig efter et, der har flere karakterer med, men for nu besvarer jeg dette.
1) Iron Man / Tony Stark – A book that made you laugh out loud
Den sidste bog, jeg kan huske fik mig til at grine, er Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson. Allan Karlsons historie er virkelig morsom, og alle de vanvittige ting han kommer ud for blev ved med at more mig hele vejen igennem.
2) Captain America / Steve Rogers – A book that sends a positive message
Det må være en bog som Wonder af R. J. Palacio. Bogen fik mig til både at grine og græde, men det endelige budskab er så rørende og gennemgående positivt, at det næsten gjorde ondt.
3) Black Widow / Natasha Romanov – A book with a kick butt female protagonist
Hvis vi snakker decideret “kick butt”, så er der altså virkelig mange at vælge imellem efterhånden, da det lader til at være en trend at piger i YA er “kick butt” hvis de decideret kan/vil slås. Men jeg har for nylig også læst, eller lyttet om man vil, til den britiske komiker Luisa Omielans selvbiografiske bog What Would Beyoncé Do? og hun er “kick butt” på en helt anden måde, som er svær ikke at beundre.
4) Hawkeye / Clint Barton – An underrated book you wish more people would pay attention to
Godt nok er jeg kun lige i gang med bog 2 i serien, men The Invisible Library af Genevieve Cogman er sørgeligt overset og jeg har svært ved at se hvorfor. Den første bog, som serien er opkaldt efter, er smækfuldt af magi og fantasyvæsner og spioner og tyverier og parallelle universer. Og et mystiske bibliotek.
5) Hulk / Bruce Banner – A book that made you incredibly angry
Jeg kæmpede mig for nyligt igennem How To Use Your Enemies af Baltasar Gracian og ligeledes med Why I Am So Clever af Friedrich Nietzsche, som begge to gav mig hovedpine med deres selvforherligelse og nedladende holdning til andre menneskers ønsker og behov. Begge bøger frustrerede mig enormt og jeg havde mest lyst til at smide dem fra mig. Heldigvis var de korte.
6) Thor – A book with a character whose strength you admired
Okay, måske skulle jeg have valgt Luisa Omilans bog her, men jeg kan heller ikke få mig selv til at kalde hende for en karakter, det virker forkert. En anden bog vil så være The Seven Husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid. Evelyn Hugo er ikke en af de bedste mennesker, og hun har helt sikkert mange karakterfejl, men hun accepterer dem, erkender sine fejl og undskylder ikke for den hun er. Jeg ved ikke helt, om jeg kan lide hende, som person, hvis jeg kendte hende, ville jeg nok ikke synes om hende, men hun er fascinerende og spændende at læse om og passer meget godt til den givne beskrivelse.
7) BONUS: Loki – A book with a twist or surprise that tricked you
Helt klart Se nu stiger solen af Claus Hagstrøm. Bogen tog røven på mig med sin afsløring af karaktererne i prologen og det betød meget for min opfattelse af hele bogen. Det mindede mig om Loke selv, som kan overraskede og nogle gange gør ting, som får en til at se anderledes på både ham og det, der sker.
Hvem er din yndlingskarakter fra Avengers eller Marvel Cinematic Universe? Personligt er jeg vild med Scarlet Witch, Hawkeye og well.. langt de fleste andre og Tom Hollands Spider-Man er min favorit – traileren til “Far From Home” kom i går og jeg er allerede lidt hyped.