The Fall of Five (Lorien Legacies #4) af Pittacus Lore. Udgivet af HarperCollins i 2013. 355 sider.
Læs mine anmeldelser af de tre foregående bøger her: I Am Number Four, The Power of Six og The Rise of Nine.
Jeg har også anmeldt novellesamlingerne i forhold til seriens kronologi her: The Legacies og Secret Histories.
John Smith—Number Four—thought that things would change once the Garde found each other. They would stop running. They would fight the Mogadorians. And they would win.
But he was wrong. After facing off with the Mogadorian ruler and almost being annihilated, the Garde know they are drastically unprepared and hopelessly outgunned. Now they’re hiding out in Nine’s Chicago penthouse, trying to figure out their next move.
The six of them are powerful, but they’re not strong enough yet to take on an entire army—even with the return of an old ally. To defeat their enemy, the Garde must master their Legacies and learn to work together as a team. More importantly, they’ll have to discover the truth about the Elders and their plan for the Loric survivors.
And when the Garde receive a sign from Number Five—a crop circle in the shape of a Loric symbol—they know they are so close to being reunited. But could it be a trap? Time is running out, and the only thing they know for certain is that they have to get to Five before it’s too late.
The Garde may have lost battles, but they will not lose this war.
Jeg ville rigtig gerne kunne have givet denne her bog 5 hjerter, men jeg blev ikke særlig overrasket over det store twist i slutningen, og faktisk var det også det eneste, jeg kunne huske mere eller mindre detaljeret, da jeg gik i gang med bogen her for anden gang. Efterhånden er der så mange karakterer at holde styr på, så det bliver lidt delt op efter karakterer, så jeg føler jeg kommer hele vejen rundt om.
Efter en ret uheldig kamp mod Setrakus Ra i slutningen af The Rise of Nine har Four og de andre Garde indset, at de hverken er klar til at kæmpe imod Mogadorianerne eller deres leder, eller er stærke nok til at vinde. Det efterlader dem naturligvis i en ret elendig situation og midt i den får de så endelig kontakt med den ene Garde, de endnu ikke har mødt: Five.
Five er muligvis den Garde, jeg synes mindst om. Mindre end Four og så alligevel ikke helt, for hvor Five er forfærdelig whiny og har ondt af sig selv, så har det i det mindste ført ham til hvor han er. Four er stadig ret ynkelig og jeg tror aldrig, jeg rigtig bliver fan af hans og Sarahs forhold, der på mig virker så instalove-agtigt, efter fire bøger, at det gør helt ondt. Men altså, Five dukker op og fra starten af har man en fornemmelse af, at der er noget lidt galt med ham. Og jeg bliver nødt til at spoile bogens handling herfra, for ellers giver det ikke så meget mening at snakke videre om ham. Så, spoiler warning herfra!
Jeg havde set det komme, at han ville forråde dem. Men jeg kan også huske, at jeg ikke havde regnet med, at han ville ende med at slå en af de andre Garde ihjel, da han gør det. Han er hele tiden meget hemmelighedsfuld og holder sig for sig selv og det går op for en at han ret hurtigt deler de andre Garde op i to: dem der er søde ved ham og derfor “gode” og dem, der måske har en mere konfliktsøgende eller udfarende personlighed, som er “onde” og dem han ikke kan lide. Da han forsøger at vinde Six, Seven og Eight over på sin og Mogadorianernes side, og forsøger at slå Nine ihjel, viser han sig ikke kun at være en af skurkene i bogen, men faktisk også lidt at et kæmpe fjols. Grunden til at jeg ikke kan lide ham er ikke fordi han er irriterende som karakter (ligesom Four) men fordi han er en af de onde. Jeg kan til gengæld rigtig godt lide ideen om, at Mogadorianerne har rekrutteret en af dem over på deres side og er ret så interesseret i at se, hvordan det udvikler sig senere hen.
En af de ting, der virkelig er fedt ved denne her bog er at Malcolm og Sam har sluttet sig til de andre igen og Malcolm er en ret spændende karakter at have med. Han lå inde med en hel del viden omkring Loriens Elders planer for de ni børn, men har været fanget og tortureret af Mogadorianerne så længe, at han ikke kan huske noget. Men han og Sam sammen er simpelthen så fint og så dejligt at læse om, at det gør endnu mere ondt, da Malcolm begynder at tvivle på sig selv og hvorvidt de kan stole på ham.
Four og Ten bliver tilbage sammen med menneskene, da de andre rejser ud efter Fives mystiske boks og i en godt skjult klippegrotte i Andesbjergene forråder Five så de andre Garde og afslører deres position for Mogadorianerne. I processen forsøger han at slå Nine ihjel, fordi han hader ham og tager Nines meget aggressive personlighed dybt personligt, men Eight teleporterer ind foran ham og dør i stedet for. Det er altid en scene, der griber mig om hjertet og jeg ville ønske, at man havde haft bedre mulighed for at lære Eight at kende. Jeg tror i hvert fald, at det havde haft en større effekt, hvis det var en, som man som læser følte at man kendte rigtig godt. Han er super nemt at holde af, men alligevel.
Hvorom alting er, så er The Fall of Five en vigtig del af historien, der dels afslører en del af Mogadorianernes plan, men også virkelig sætter tingene på spidsen for alle vores helte. Jeg har det svært med af Four lader de Mogadorianerne, der angriber deres base i Chicago tage Ten/Ella med sig, bare fordi han har delt hendes underlige komadrømmesyn, hvor hun stadig lever. Forhåbentlig får man hende at se igen i den næste bog. Jeg er klart mest investeret i den del af historien der følger den gruppe, der tager til Andesbjergene, men som sagt så var det store twist alligevel lidt af en skuffelse. Især fordi titlen også lægger ret meget op til, at der vil ske noget med Five, som er centralt for hele historien. Bogen slutter efter en vild kamp både i Chicago og i Andesbjergene, med Eight død, Five har hele tiden været på den anden side, og Four og menneskene er på flugt i Chicago efter at Ella er blevet kidnappet mens resten af gruppen befinder sig i bjergene og forsøger at undgå at blive opdaget af de Mogadorianere Five har tilkaldt. På den måde slutter The Fall of Five med heltene i en endnu værre situation end The Rise of Nine og det kan umiddelbart være svært at se, hvordan det kommer til at gå. Bogen er fortalt gennem en del forskellige synsvinkler, hvilket virkelig højner tempoet og så langt inde i serien gør det ikke noget, at vi springer lidt fra action til action uden alt for meget info-dumping, for vi kender allerede de fleste af karaktererne ret godt. The Fall of Five er måske en smule undervældende i sit første store twist med Fives forræderi, men til gengæld blev jeg taget ved næsen alle gange, jeg har læst bogen over Ellas formodede identitet og grunden til at Mogadorianerne kidnapper hende frem for at udrydde dem alle mens de har chancen. Der er lagt op til en hæsblæsende fortsættelse i The Revenge of Seven.
Comments