The Sky is Everywhere af Jandy Nelson. Udgivet af Walker Books i 2015, først udgivet i 2010. 320 sider.
Seventeen-year-old Lennie Walker spends her time tucked safely and happily in the shadow of her fiery older sister, Bailey.
But when Bailey dies abruptly, Lennie is catapulted to centre stage of her own life – and suddenly finds herself struggling to balance two boys. One boy takes Lennie out of her sorrow; the other comforts her in it. But the two can’t collide without Lennie’s world exploding…
Da jeg først læste præmisset for denne her bog, var min interesse vakt ret hurtigt. Men desværre levende bogen ikke op til minde forventninger.
Jeg kunne godt lide den del af historien, der handler om Lennie og hendes forhold til hendes familie og især til den afdøde søster Bailey og deres bedstemor. Hvilket faktisk er mere eller mindre hele deres familie. Moren har været forsvundet nærmest hele Lennies liv, og det har haft stor indvirkning på begge pigers liv og deres opfattelse af dem selv. Især anden del af bogen imponerede mig, hvor Lennie virkelig får mulighed for at udvikle sig og vokse og blive stærkere og mere sin egen person. Nu og da slog det mig, at det var lige så meget Lennie selv der placerede sig selv i Baileys skygge som det var andre mennesker, og derfor var det så dejligt at læse om hvordan hun gik mere efter det hun selv ville. Det var også her, det især begyndte at føles som om hun var 17 år, for i begyndelsen af bogen havde jeg mere end idé om at hun var omkring 14.
Men første del af bogen især, havde jeg store problemer med. Hvad bagsideteksten ikke fortæller er, at den ene af de to drenge var Baileys kæreste da hun døde. Bogen forsøger at gøre Lennie og Tobys forhold til hinanden til en rørende og smuk fortælling om to sørgende mennesker, der forsøger at hele ved af finde hinanden, men for mig opfattede jeg det slet ikke sådan. For mig var det tydeligt, at de forsøgte at finde Bailey i hinanden og jo mere man lærte om Baileys hemmeligheder og hende og Tobys forhold, jo mere fandt jeg den måde, de sniger sig til hemmelige, ofte tårevædede kys, både forkert, ukomfortabel og til sidst faktisk decideret ulækkert. Det trak bogen meget ned for mig. Selv om jeg synes, at den anden fyr, Joe, opførte sig ret meget som en idiot nogle gange, så var jeg meget enig med ham, da han finder ud af det.
For mig var The Sky is Everywhere derfor en meget blandet læseoplevelse, og alt det med Toby trak min oplevelse af bogen meget ned. Den endte med at være en ret middelmådig læseoplevelse, der er alt for nem at glemme igen på trods af kernen omkring tab, sorg og hvordan man lever videre.