Days of Blood and Starlight (Daughter of Smoke and Bone #2) af Laini Taylor. Udgivet af Hodder i 2013, først udgivet i 2012. 517 sider.
Jeg har anmeldt den første bog i trilogien her: Daughter of Smoke and Bone.
Once upon a time, an angel and a devil fell in love and dared to imagine a new way of living – one without massacres and torn throats and bonfires of the fallen, without revenants or bastard armies or children ripped from their mothers’ arms to take their turn in the killing and dying.
Once, the lovers lay entwined in the moon’s secret temple and dreamed of a world that was like a jewel-box without a jewel – a paradise waiting for them to find it and fill it with their happiness.
This was not that world.
Når det kommer til Daughter of Smoke and Bone-universet, så har jeg tidligere kun læst den første bog. Og nu hvor jeg har læst hele serien, kan jeg godt ærgre mig over at jeg ikke har læst en færdig noget før. For Days of Blood and Starlight er virkelig god og jeg fik ikke følelsen af at det var den svære to’er, der mest af alt skal bygge bro mellem starten og slutningen.
Days of Blood and Starlight byder på sine helt egne konflikter og dem er det ikke småt med. Efter at have fundet ud af, hvem hun er, blot for at blive konfronteret med Akivas afsløring i slutningen af Daughter of Smoke and Bone, har Karou skabt en ny tilværelse for sig selv. En, der er virkelig skræmmende. Hun har overtaget Brimstone’s arbejde for de få tilbageværende Chimera og selv om nærmest alle hader hende, lever hun blandt monstrøse skabninger og forsøger at gøre bod for Madrigals forræderi. Jeg savnede virkelig at se Karou sammen med Zusanna, som er min yndlingskarakter, og jeg blev ret skuffet over at der ikke var mere af de to sammen langt hen i bogen.
På den anden side var jeg vild med at følge Akivas synsvinkel, hvor man ser hvordan livet for ham, som bastard-soldat, udfolder sig, da der begynder at opstå splid mellem grupperne af engle. Jeg elskede at se hvordan han var sammen med de to, han mest regner for bror og søster. Det politiske aspekt af deres historie blev nogle gange overskygget af deres indbyrdes drilleri, indtil slutningen for anden gang fuldstændig overrumplede mig. Titlen er meget velvalgt, hvor den første bogs titel referer til Karou, kan jeg godt se hvad der menes med “days of blood and starlight”, der er ikke mangel på blodsudgydelser mens Akiva og alle de andre engle fra hans legion bliver beordret til at jage alle overlevende Chimera, og vi følger endda et par stykker af dem, mens de er på flugt. Det får mig til at tænke på, hvad titlen til treeren dækker over.
Jeg nyder Laini Taylors skrivestil, der er atmosfærisk og livlig, og selv om handlingen har flyttet sig fra det fascinerende Prag med al sin kontrastfyldte historie og kultur, foregår den del af bogen, der nu foregår på Jorden, i det mindst lige så fascinerende Marokko. Jeg kunne levende forestille mig den lidt isolerede by under solens stegende varme og med bevingede monsterlignende skabninger godt skjult. Det var let at lade mig opsluge af historien endnu en gang. Det er ved at være en ret gammel YA fantasy og jeg synes godt man kan mærke forskel på hvilke der er skrevet i 2011/12 og hvilke der bliver skrevet nu. Og så synes jeg alligevel ikke at Days of Blood and Starlight bærer alt for meget præg af det og jeg tænkte ikke over det mens jeg læste. Jeg er stor fan af den første bog i serien, men jeg mener faktisk at den bliver bedre i Days of Blood and Starlight, hvor vi får både Akiva og Karou at se i nye omgivelser, og i helt anderledes dilemmaer end før. Alting lader til at trække dem længere og længere væk fra hinanden. Der er helt nye ting på spil, hvis englene og cimeraernes krig kommer til menneskenes verden. Der er derfor lagt op til en storslået afslutning i Dreams of Gods and Monsters.
Comments