“Autumn is a second spring when every leaf is a flower.” ~ september tilbageblik

titelcitat af Albert Camus.

reklame: indeholder anmeldereksemplarer fra People’s Press, NetGalley og Nikolaj Johansen/Calibat.

September var en interessant måned. Jeg synes dagene forsvandt i et væk og alligevel har det været en ret lang måned. Bortset fra at jeg besøgte Fantasyfestivalen i midten af måneden har jeg egentlig ikke haft vildt mange planer og når jeg ser tilbage er jeg ikke sikker på, hvad jeg har fået tiden til at gå med. I de første mange dage var det småt med læselysten efter en maraton af en august måned og jeg tror nok jeg nød det ret meget at jeg kunne tage det lidt mere med ro. Selvfølgelig var jeg igen vært for min egen idé Spektrum Readalong, hvor vi læste Geminiderne – og ja, jeg har godt set at min dumbass småsyge hjerne tog Leoniderne med på billedet i stedet for. Derudover deltog jeg i ATLA readathon og formåede at læse alle 7 bøger jeg havde sat mig for, mens jeg ret spontant valgte at deltage i contemporaryathon, et ugelangt readathon der bare går ud på at læse contemporary bøger, bøger uden fantasyelementer og som foregår i vores egen verden og samtid, sådan nogenlunde. Jeg fik læst 5 bøger og jeg er ret sikker på at jeg også endte med at dække alle syv udfordringer selv om jeg deltog meget spontant og casual.

Jeg havde en ekstremt god læsemåned med rigtig mange 5 hjertede læseoplevelser. I alt blev det til 20 bøger, hvoraf 1 enkelt var et digitalt anmeldereksemplar, 3 var fysiske anmeldereksemplarer og de 16 var bøger jeg selv har købt. 5 bøger var genlæsninger og i alt har jeg givet 10 bøger 5 hjerter. Så selv om måneden har føltes meget blandet uden for læsningen, så er den del gået unormalt godt. Jeg fik færdiglæst 3 serier i løbet af september og påbegyndt et par nye, men faktisk læste jeg rigtig mange enkeltstående bøger. Jeg oplevede også at genlæse en bog jeg elskede for et par år siden, men som her anden gang endte med at skuffe mig ret meget. Og selvfølgelig lister jeg bøgerne jeg læste nedenfor og det er tydeligt at der var flest virkelig, virkelig gode læseoplevelser.

2 hjerter:
*Historien om os af Renée Carlino.
*The Companion af Kim Taylor Blakemore.

3 hjerter:
Matilda af Mary Shelley.
I’ll Give You the Sun af Jandy Nelson, genlæsning.

4 hjerter:
*Dream Maker 1 af Audrey Carlan.
The Reptile Room af Lemony Snicket, genlæsning.
The Rise of Kyoshi af F. C. Yee.
*Gennem kul og blod af Nikolaj Johansen.
The Upside of Unrequited by Becky Albertalli.
The Boy Who Steals Houses af C. G. Drews.

5 hjerter:
Den faldne engel af Kenneth Bøgh Andersen.
Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen.
The Bad Beginning af Lemony Snicket, genlæsning.
Vicious af V. E. Schwab, genlæsning.
Crooked Kingdom af Leigh Bardugo.
Heartstopper vol. 1 af Alice Oseman.
Sorcery of Thorns af Margaret Rogerson.
Geminiderne af Nanna Foss, genlæsning.
Bjørneby af Fredrik Backman.
A Very Large Expanse of Sea af Tahereh Mafi.

Hvilken bog var den bedste du læste i løbet af september? Jeg tror min må være Bjørneby af Fredrik Backman, som gjorde et voldsomt indtryk på mig og som jeg glæder mig til at anmelde for jer meget snart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.