temaindlæg

Geminiderne ~ #SpektrumReadalong

Fælleslæsningen af Geminiderne er fløjet afsted og jeg har virkelig nydt at vende tilbage til også denne bog. Jeg opdagede undervejs at der var ret mange af detaljerne, jeg havde glemt siden jeg læste den for 3 år siden. Endnu en gang bliver det her indlæg spoilerfyldt, men jeg vil gøre mit bedste for at kun at snakke spoilers for Geminiderne og Leoniderne, sådan at de der endnu ikke har læst Ursiderne ikke bliver spoilet.

En af de ting, der virkelig slog mig i min læsning er, hvor meget mere voldsom Pi’s evne virker på mig. Jeg skrev om Leoniderne, at jeg godt kunneforstå Emilies umiddelbare rædsel over for hendes evne, men jeg synes alligevel at man i Geminiderne virkelig får at se hvor farlig det kan være for Pi ikke at have kontrol over hendes evne. Det fik mig til at tænke på en ting, for hvis man ser på de forskellige evner, der er blevet introduceret ind til videre, så er de alle sammen meget voldsomme, men også på en eller anden måde svære at regne ud. Pi’s ildevne er ikke på samme måde en superhelteevne som i tegneserierne, og jeg kan egentlig godt lide det. Jeg synes især det var spændende at følge med i hvordan Pi langsomt lærer mere om hendes evne og hvad de forskellige farver flammer betyder. Det er endnu et sted hvor farvespektrummet kommer ind i billedet og jeg håber sådan for Pi at hun med tiden lærer at kontrollere det mere. Jeg var lige ved at tude da jeg genlæste scenerne mellem hende og Will efter han er blevet forbrændt. Hvordan har I det med det der skete der?

Apropos Will, så kan jeg ret godt lide at der bliver introduceret den anden tidsrejsegruppe fra 1969 og hvad de måske kommer til at betyde for vores “oprindelige” gruppe. Jeg synes det var så fint at se hvordan Pi både kæmper imod at forelske sig i Will på grund af tidsforskellen, men også prøver at kæmpe imod tanken om skæbnen og at alt er forudbestemt fordi det allerede er sket. Det er både spændende rent tidsrejsemæssigt og alt det, men samtidig giver Geminiderne et virkelig godt billede af Pi’s personlighed og hvorfor hun tænker og reagerer som hun gør.

Jeg er sikker på at Australien kommer til at spille en stor rolle i hele mysteriet. Det fylder allerede meget i Geminiderne, hvor Pi’s mareridt ofte resulterer i at hun sætter ild til noget i søvne, men så sandelig også da Skyggefjæset fra hendes mareridt (og minder) dukker op igen i Danmark. Han skræmmer mig virkelig meget, og jeg tror hans identitet har meget med Australien at gøre. Det virker som om han også er tidsrejsende, han lader til at kende til alt det der sker efter Pi og Noah kommer tilbage til Danmark længe før det er sket og jeg mistænker at han har noget med hættetrøjen at gøre.

Når nu vi snakker om hættetrøjen, er jeg den eneste der (måske igen) blev helt fortumlet over afsløringen da gruppen rejser tilbage til den dag de først mødte Josef for at afsløre personen i hættetrøjen? Jeg har en idé om, hvad det indebærer, og jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi trods alt kun er 2 bøger inde i en 9 bøger lang serie og det helt sikkert nok skal blive mere indviklet før det bliver opklaret. Hvis det virkelig er Noah, så må der ske noget en gang længere ude i fremtiden som virkelig får vendt op og ned på alting. Eller også er det en helt anden lige som alle Albans tilsyneladende dobbeltgængere.

Når nu vi snakker om afsløringer, så bliver vi også nødt til at snakke om Janus/Will. Hvor mange af jer havde set det komme første gang i læste bogen? Nu er det jo så anden gang jeg læser den, så jeg vidste det godt og jeg ved ikke helt om det er derfor, jeg synes jeg havde nemmere ved at se det komme. Jeg synes det er helt genialt, rent logisk giver det jo mening at gruppen fra 1969 er voksne i Pi og Emilie og de andres nutid, men jeg synes det er så godt lavet at de ikke bare er forsvundet, men stadig spiller en stor rolle i det der sker. Det forklarer også en hel del om Janus’ personlighed og den måde han opfører sig i Leoniderne og langt hen i Geminiderne. Men jeg er spændt på, hvor meget det kommer til at påvirke Pi og de andre i de kommende bøger. Og om de mon ikke møder resten af gruppen.

Og så har vi selvfølgelig introduktionen til Nasrin, som vi på nuværende tidspunkt ved fortæller Ursiderne. Jeg synes det er modigt at introducere en ny fortællerkarakter allerede, men jeg glæder mig til det lidt mere udenforstående synspunkt på tidsrejserne. Det får mig også til at tænke på, hvem der fortæller resten af serien. Jeg har min teori, som jeg vil snakke mere om efter vi har læst Ursiderne, men hvem ved om jeg har ret?

Det jeg godt kan lide ved Geminiderne er, at Pi er så anderledes end Emilie, på overfladen virker hun meget ligefrem og så højtrøstet at hun er svær at overse. Men man skal ikke langt ind i Geminiderne før man indser, at hun også gemmer sig bag en “larmende” tøjstil og personlighed og skjuler nogle voldsomme hemmeligheder. Jeg kan selv godt blive ret træt af når en del af plottet afhænger af at karakterer ikke snakker sammen, så nogle gange blev jeg enormt træt af Pi’s hemmelighedskræmmeri, men samtidig forstod jeg godt hvorfor hun for eksempel aldrig før har fortalt Noah hvad der skete i Australien.

Og når vi så snakker om Noah, så bliver jeg nødt til at snakke om søskendeforholdet imellem de to. Jeg elsker når forhold mellem søskende føles ægte og det gør det her i høj grad. De kan skændes bravt og virkelig komme op at køre som nærmest kun teenagere kan det, men samtidig ser man også dem begge to være der for den anden når de har brugt for det og forsvare hinanden. Det er et mere voldsomt søskendeforhold en eksempelvis Linus og Alban, fordi begge tvillingerne har en mere eksplosiv personlighed. Jeg elsker det så meget og jeg glæder mig til at læse om det fra Noahs synsvinkel i Kvadrantiderne.

Jeg vil super genre høre nogen af jeres tanker omkring Geminiderne, Pi, afsløringen af Janus og det der skete med Will, ja bare det hele. Har I en eller anden helt vild teori omkring det med tidsrejserne? Eller er I også begyndt at undre jer over den mystiske læge med solbrillerne, der ikke lader til at være blevet ældre? Jeg tror vi får mere at se af hende i Ursiderne, men jeg tænker på om det er et hint at hun var involveret i en skandale omkring medicin mod demens?.

Hvis der er noget, jeg ikke har nævnt, men som I gerne vil snakke om, så må I meget gerne nævne det i en kommentar også. Ellers så håber jeg bare at I har lyst til at snakke Geminiderne med mig. Hvis man ikke har læst bogen færdig endnu, er man også velkommen til at vente til man har.

Husk at konkurrencen om en plakat med Noah stadig kører både på Instagram og her på bloggen. Efterlad en kommentar til indlægget her for at få et lod med i puljen (1 lod per kommentar, og du må meget gerne også skrive din mailadresse i kommentaren, så jeg kan kontakte dig hvis du vinder). På Instagram skal du bare bruge hashtagget #spektrumreadalong på dit billede af bogen, fanart eller noget helt tredje. Vinderen trækkes den 1. oktober!

Del dette:

3 kommentarer

  • Nanna

    Jeg har også en anden teori, der omhandler Skyggefjæsets søskende. Jeg tror at ham og Den Hjemløse Dame er søskende, da de bliver beskrevet meget ens (tøj der sidder løst på kroppen, hvide øjne), og fordi at Skyggefjæset nævner at han har to søskende, en lillesøster og en storesøster.
    Han siger at hans storesøster blev skør af horror vacui, og at hun er et gammelt skravl – akkurat ligesom Den Hjemløse Dame.

  • Janne

    Jeg er igang med bøgerne for første gang og regnede først ud at Janus var Will kort inden Pi gjorde det, men jeg havde på fornemmelsen et stykke tid inden at det nok var Pi der havde givet ham arene… Det er ikke til at holde ud at man skal vente så mange år før man får svar på det hele!! Jeg er dog ret træt af Noah som karakter, selvom han er en fantastisk katalysator for at få tingene sat i skred og den eneste der er blot lidt i stand til at handle under pres, men jeg er lidt træt af at han skal være sådan et ondskabsfuldt røvhul hele tiden
    Jeg håber dog stadig han vinder ved nærmere bekendtskab og at det var hans onde (dvs. endnu ondere ) dobbeltgænger i hættetrøjen! Jeg ville lidt ønske jeg var ung nu, hvor jeg læser de første og så kunne vente og læse hele serien som voksen, men det er for længst for sent! Jeg elsker YA fordi det er der man finder de bedste historier, men når man er 43 er det lidt svært ikke at få lyst til at give idiotiske teenagere (som f.eks Noah) en gedigen endefuld af og til
    Min hukommelse er ret elendig, men jeg blev lidt glad over at jeg i en lynhurtig sidetanke, da jeg læste Leoniderne, tænkte at den historie fra radioavisen med demensmedicinen garanteret viste sig at være vigtig senere hen ☺
    Jeg trækker pinen lidt ud for mig selv og valgte at vente en uges tid eller to før jeg går igang med Ursiderne – det er dejligt at gå og glæde sig til den!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.