reklame: billet / aktivitetsarmbånd var sponsoreret af Fantasyfestivalen.
Lørdag den 14. dragede jeg endnu en gang til Esbjerg for at deltage i årets Fantasyfestival. Jeg glæder mig altid vildt meget hvert år, der er så fin en stemning på festivalen og man kan mærke at man befinder sig blandt fantasynørder i alle retninger. I år havde jeg selv mest fokus på bøgerne, men der var også både videospil, brætspil, rollespil, middelaldermarkedboder udenfor, gøglershow og så videre.
For mig er det altid et højdepunkt at høre åbningstalen. Men før det blev vi i år også forkælet med musik fra Virelai, der har været på festivalen alle gange jeg har været der. Jeg synes det er imponerende det de kan, og det virker så autentisk, og det var den helt rigtige måde at starte weekenden på. Derefter fulgte åbningstalen, først fra en af cheferne for Esbjerg bibliotekerne der holdt et spændende tale om festivalens udvikling og mål, der interesserer mig både som fantasyelsker og kulturformidler. Og så selvfølgelig årets udenlandske gæster, Peter V. Brett og Julie Kagawa. Han holdt en spændende tale hvori han fortalte om sin vej til udgivelsen af Den tatoverede mand, der var både humoristisk og lærerig. Julie Kagawa holdt en ret kort tale hvor hun snakkede om vores alles fælles kærlighed til fantasy og afsluttede med at åbne festivalen. Begge taler kan i øverst så også ses på youtube hos Fantasyfestivalen.
Herefter havde jeg ingen ting på programmet. Der var en del ting, som jeg var interesseret i, men jeg havde alligevel formået at få en god rum tid hele formiddagen til at gå rundt og kigge og købe bøger. Og vanen tro har jeg været en komplet idiot til at huske at tage billeder imens. Faktisk gik langt det meste af min lørdag med at snakke og kigge og snakke og købe bøger. Eet hurtigt havde jeg to poser med bøger at børe rundt på hele resten af dagen.
Jeg var både forbi flere forskellige forlagsstande og snakke med så mange søde mennesker. Faktisk var det min fornemmelse hele dagen, det kan godt være jeg tog af sted alene, men jeg har mødt så mange både velkendte og nye ansigter og har snakket med så mange mennesker, at jeg på ingen måde følte at jeg var af sted alene.
Jeg fik allerede nu fat på en del bøger, et par anmeldereksemplarer og så blandt andet hos Fantask, men de kommer alle sammen med i mit september book haul sidst på måneden.
Efter en lidt forhastet frokost nåede jeg lige med til mit første foredrag for weekenden. På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived med Trine V. Ipsen, Katrine Skovgård og Julie Midtgård.
Det var virkelig et sjovt foredrag, hvor der var plads til mange grin og morsomheder, men også lidt uenigheder. Foredraget var mere en slags samtale om hvordan Harry Potter-bøgerne påvirkede en hel generation af læsere og nu bliver nogle af de læsere selv til forfattere. Jeg kunne godt lide den meget afslappede stemning og lokalet var propfyldt, så jeg tænker Harry Potter stadig har noget tiltrækningstraft.
Udenfor igen var jeg med Rikke ovre ved uglerne, der endnu en gang stillede op til fotosessions. Det er min opfattelse at det er næsten lige så svært at tage et godt billede af en ugle som det er at tage et billede af en bog uden genskin. I hvert fald når de ikke gider kigge bare lidt i retningen af kameraet.
Jeg nåede også lige det sidste punkt på min must-see, nemlig Sidsel Sander Mitters oplæg omkring Bjergtaget-serien. Det var virkelig spændende, og hun tog en meget lingvistisk vinkel på ordet “bjergtaget”, hvilket er supernørdet men fungerer rigtig godt som udgangspunkt for et oplæg omkring en elver-historie der foregår i år 2018. Ligesom i bogen blev der ikke lagt skjul på hverken det voldelige eller det seksuelle og jeg synes det var et fedt oplæg at høre på. Man kunne mærke Sidsels enorme passion for historien, for det sproglige og for at gide undersøge det. Jeg ærgrer mig stadig over at jeg ikke kunne nå hendes oplæg om søndagen om folkeviser, for jeg elsker en måde hun bruger dem på i serien. Også selv om jeg aldrig selv faldt for folkeviserne på samme måde.
På det her tidspunkt var det ved at være lidt halvsent. Måske fordi Rikke og jeg efterfølgende stod i kø i en times tid for at få en signering af Julie Kagawa. Min ryg var på ingen måde tilfreds, men jeg var rigtig glad. Jeg har ikke læst meget af hende, men jeg er også rigtig stor fan af hende som person, hvis man kan sige set sådan. Hun var enormt sød at snakke med, både inden de åbnede dørene og vi bare stod i kø, hvor hun kom gående og smalltalkede lidt med folk i køen, men også mens hun signerede mine nykøbte udgaver af Shadow of the Fox og Soul of the Sword.
Men derefter begyndte jeg godt at kunne mærke i min krop, at jeg var træt efter at have været oppe siden kl 6, og ikke mindst alle de mange indtryk i løbet af dagen. Så jeg begik mig ud for at få noget at spise og derefter bare sidde i stilhed og læse efter en skøn og indtryksfuld dag.
Comments