Skyward (Skyward #1) af Brandon Sanderson

Titel: Skyward.
Forfatter: Brandon Sanderson.
Serie: Skyward #1.
Udgivet af: Gollancz i 2018, eksklusiv FairyLoot udgave.
Sidetal: 710 sider.

Defeated, crushed, and driven almost to extinction, the remnants of the human race are trapped on a planet that is constantly attacked by mysterious alien starfighters. Spensa, a teenage girl living among them, longs to be a pilot. When she discovers the wreckage of an ancient ship, she realizes this dream might be possible—assuming she can repair the ship, navigate flight school, and (perhaps most importantly) persuade the strange machine to help her. Because this ship, uniquely, appears to have a soul.

Når man tænker på at jeg i årevis har villet læse Mistborn-serien af Brandon Sanderson, så er det interessant at tænke på at jeg hele tiden ender med at læse andre bøger af ham først. Skyward er en sjældent YA bog fra hans side og den første bog i en ny science fiction serie. Jeg vil virkelig gerne læse mere science fiction, og det var egentlig det der drev mig til at læse Skyward. Og hold nu op for blev jeg overrasket over hvor meget jeg kunne lide den.

Jeg kan virkelig godt lide Spensa som karakter. Hun drev mig til vanvid med sin hævngerrighed og nærmest blodtørstige lange taler om hvorfor piloterne er vigtige. Jeg overdriver virkelig ikke, langt hen i bogen er hun altid sen første til at argumentere for voldelig opførsel eller kamphandlinger, og jeg blev så glad, da hun på et tidspunkt hører en anden karakter tale lige sådan og det går op for hende hvordan hun lyder. Jeg har absolut intet imod at de kvindelige karakterer ikke er “likeable”, den slags krav gør mig rasende. Jeg elskede Spensa som karakter netop fordi hun til tider var så ulidelige at høre på.

Oh boy, det talende rumskib. Hold nu fast jeg tror det er min yndlingskarakter. Der har så meget personlighed og jeg grinte flere gange af de kommentarer, det kommer med, især til menneskenes opførsel. Hvor dette rumskib så kommer fra er et rigtig godt spørgsmål, som jeg er sikker på man får mere at vide om i den næste bog.

Noget helt andet er slutningen. Der skal man altså lige holdet fokus og jeg følte på en måde at jeg blev lidt tabt med hensyn til nogle af tingene. Ikke fordi de var kæmpe plottwists men fordi de helt sikkert være svære at holde hoved og hale i og ikke mindst fordi Spensa, som er den man følger, ikke selv helt forstår dette nye. Det ærgrer mig stadig at jeg blev hægtet af og for min egen skyld gik tilbage og genlæste noget af det. Men til gengæld ser jeg virkelig frem til at lære hvad der sker efter den slutning. Jeg ved ikke helt om man vil kalde den en cliffhanger eller et plot twist eller noget helt andet, men det lægger i hvert fald op til en meget spændende rejse i Starsight som er den næste bog.

Brandon Sanderson skriver godt. Ingen tvivl om det, manden har virkelig mange bøger bag sig og det kan man godt mærke, når man læser Skyward. I denne bog får Sanderson fortalt en historie som er fængslende fra start til slut og bygger samtidig en verden op som det bliver interessant at lære mere om. Det var let af fortabe mig i bogens mange sider og følge med i alt fra Spensas forsøg på at komme ind på akademiet til træningen og til de pludselige angreb der sætter fart i tingene. Jeg håber på at lære mere om ikke-piloterne liv i løbet af serien og hvordan det foregår når de bor under jordens overflade. Skyward er underholdende og tankevækkende læsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.