
Titel: The Fate of Ten.
Forfatter: Pittacus Lore.
Serie: Lorien Legacies #6.
Udgivet af: HarperCollins i 2015.
Sidetal: 416 sider.

Læs mine anmeldelser af de første fem romaner i serien her: I Am Number Four, The Power of Six, The Rise of Nine, The Fall of Five og The Revenge of Seven.
Læs også mine anmeldelser af de første fire novellesamlinger kronologisk i forhold til serien: The Legacies, Secret Histories, Hidden Enemy og Rebel Allies.
For years the Garde have fought the Mogadorians in secret, but now the invasion has begun. If the Garde can’t find a way to stop the Mogs, humanity will suffer the same fate as the Lorien: annihilation.
When the Elders sent the Garde to Earth, they had a plan-one which the Garde are finally starting to understand. A group of the Garde travelled to an ancient pyramid in Mexico where they awoke a power that had been hidden for generations. Now this power can save the world or destroy it. It will all depend on who wields it.
Med denne her bog er jeg nået til den del af serien, jeg ikke har læst før. Samtidig er det helt sikkert også den del af serien, der er mest actionfyldt og på den måde er det, jeg hele tiden har villet have ud af bøgerne.
Bogen slutter på en enorm cliffhanger, der virkelig tog luften fra mig og det sjove er, at det omhandler en karakter, jeg ikke kan lide. Og alligevel ramte det ret hårdt. Selvfølgelig skal jeg ikke spoile det her, men jeg er ret vild med at bogen tør gå i den retning og det er første gang i lang tid, at det virkelig kan mærkes at krigen mellem the Garde og Mogadorianerne har konsekvenser.
Hvilket er fjollet at sige, når man tænker på at meget af bogen følger Four og Sam i New York hvor de virkelig får at mærke at FBI og den amerikanske regering er voldsomt involveret på begge sider af krigen.
Jeg er stadig ikke vild med Fours synsvinkel eller hans karakter, men han begynder at udvikle sig til at blive mindre whiny og irriterende at høre på. Det er så spændende at få den mere politiske side at se, selv om den hurtigt bliver afbrudt af forsøg på evakuering af New York by og modstand mod Mogadorianerne.
I den anden ende af verden, næsten, har vi Six, Seven, Adam og en masse andre af deres allierede i Mexico, hvor de forsøger at beskytte det loriske hellige sted Sanctuary, da det bliver angrebet af ingen ringere end Setrakus Ra. Det er helt sikkert den del af bogen, jeg fandt mest spændende, deres desperate forsøg på at yde modstand og forhindre ødelæggelsen af stedet. Det bringer også Ten tilbage i selskab med de andre Garde og jeg elsker det.
Jeg kan virkelig godt lide The Fate of Ten, der formår at være en bog med to hovedplots, eller synsvinkler, som begge to er interessante og fastholdt min opmærksomhed. Hvilket er sjældent og heller ikke altid har været tilfældet med den her serie. Men det føles også rigtig meget som en sidste build-up til bog syv som er finalen. Som om den her bog mest er blevet en bog i sig selv fordi der lige skal skrues ekstra op inden det sidste store brag og jeg kunne godt have tænkt mig at den var lidt kortere og lidt mindre langtrukken.
Det virker til gengæld, jeg er enormt hyped på at læse slutningen og ser frem til at se hvordan serien skal slutte, især efter den førnævnte cliffhanger i slutningen. Jeg tror ikke at cliffhanger er det rette ord, men det er en meget følelsesmæssigt hook, der bestemt kom bag på mig og lige gav mig en mavepuster til sidst i læsningen, der efterlod mig åndeløs efter at læse videre. I skrivende stund har jeg også læst den sidste bog, men jeg husker stadig følelsen af at læse slutningen og være helt lamslået over den.
Comments