anmeldelser

Nevernight (The Nevernight Chronicle #1) af Jay Kristoff

Titel: Nevernight.
Forfatter: Jay Kristoff.
Serie: The Nevernight Chronicle #1.
Udgivet af: St. Martin’s Press i 2016.
Sidetal: 429 sider.
Hvordan jeg læste den: fra min egen reol, bogen er vundet engang i en konkurrence hos BookDepository.

In a land where three suns almost never set, a fledgling killer joins a school of assassins, seeking vengeance against the powers who destroyed her family. Daughter of an executed traitor, Mia Corvere is barely able to escape her father’s failed rebellion with her life. Alone and friendless, she hides in a city built from the bones of a dead god, hunted by the Senate and her father’s former comrades. But her gift for speaking with the shadows leads her to the door of a retired killer, and a future she never imagined. Now, Mia is apprenticed to the deadliest flock of assassins in the entire Republic—the Red Church. If she bests her fellow students in contests of steel, poison and the subtle arts, she’ll be inducted among the Blades of the Lady of Blessed Murder, and one step closer to the vengeance she desires. But a killer is loose within the Church’s halls, the bloody secrets of Mia’s past return to haunt her, and a plot to bring down the entire congregation is unfolding in the shadows she so loves. Will she even survive to initiation, let alone have her revenge?

Nevernight er en bog, jeg har set så mange tale om, især her i år hvor den sidste bog i serien udkom for lidt over en måned siden. Jay Kristoffs voksenfantasy har enormt mange fans rundt om og jeg er selv stor fan af forfatteren selv. Og mødet med Mia, den 16 årige frygtløse snigmorderlærling med en hævngerrig plan er en af de bedste læseoplevelser, jeg har haft i år.

En af de ting, man måske først opdager ved bogen er, at den er fyldt af fodnoter, hvilket er en underlig ting i en high fantasyroman og de deler virkelig vandene. Jeg hører til dem, der elsker dem. Fodnoterne er ofte sarkastiske bemærkninger eller historier om den verden, bogen foregår i. For mig tilføjede de både en del til universet og ikke mindst til den mystiske fortæller. For der bliver ikke sat navn på hvem der fortæller Mias historie og selv om Kristoff fortæller os meget om ham eller hende med den måde fortælleren omtaler og ser hændelser og karakterer, så er det et mysterium. Jeg har en ide om, hvem det er, men vi får at se om jeg har ret.

Kay Kristoff skriver atmosfærisk og levende, så karaktererne står tydeligt frem og jeg e vild med hvor komplicerede de er. Mia møder ret mange forskellige personer hos The Red Church og der bliver både plads til deres interne drama og en langt større og mere dramatisk og voldsom plan. Uden tvivl er jeg mest fascineret af Mr Kindly, Mias skyggekat, eller ikke-kat, som er hele grunden til at Mia er frygtløs, han lever af hendes frygt. De har et interessant forhold til hinanden, venskabeligt men også på en måde distanceret. Mr Kindly er en ret unik karakter og jeg håber på at man kommer til at lære mere om Mias evner og kontakt til mørket i den næste bog.

Hvis jeg skal prøve at beskrive hvorfor Nevernight endte med at blive en øjeblikkelig favorit, så får jeg svært ved at gøre det kort. Jeg har svært ved at komme i tanke om noget, der irriterede mig ved læsningen. For mig gik det hele op i en højere enhed: karakterer, plot, universet, skrivestilen og fodnoterne. Jay Kristoff har skrevet en bog, der forsvandt mellem mine hænder, side efter side på en varm sommerdag, en bog hvor der hverken er lagt skjul på det seksuelle eller det voldelige. Det er en historie om hævn, om frygt og kærlighed, om familie, tillid og forræderi og selv om mine forventninger var høje, overraskede det mig hvor meget jeg nød at læse den. Mias ligefremme væremåde, hendes sarkastiske udvekslinger med de andre nye elever, stod i ret skarp kontrast til hendes ufravigelige ønske om hævn over de mænd der ødelagde hendes familie. Der er et mordmysterie hos The Red Church, nogen er ude efter de nye elever, men det viser sig at der er noget mere større på vej og Jay Kristoff har kun vist os begyndelsen. Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg satte den næste bog Godsgrave på min læseliste til denne lørdags readathon.

Del dette:

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.