“October extinguished itself in a rush of howling winds and driving rain and November arrived, cold as frozen iron, with hard frosts every morning and icy drafts that bit at exposed hands and faces.” ~ Oktober tilbageblik

reklame: indeholder anmeldereksemplarer markeret med *.

Titelcitat: J. K. Rowling, Harry Potter and the Order of the Phoenix.

Mine oktoberplaner blev kørt ret meget af sporet. Jeg har nævnt det før, og skrevet en del om det på Instagram, men for at gøre en lang historie kort: mine briller gik i stykker. Faktisk blev de kørt over, da jeg havde tabt dem en sen aften uden at opdage det. Det betød også at jeg i en hel uge ikke kunne sidde ved computeren, ikke kunne læse og følte mig mere eller mindre useless og ikke mindst kedede jeg mig bravt. Så når jeg har læst 26 bøger i løbet af oktober måned, så skyldes det især det halvårlige Dewey’s 24 hour readathon, som fandt sted i sidste weekend. Her læste jeg i alt 14 bøger og man kan læse meget mere om mit læsedøgn og mine umiddelbare tanker om de bøger, jeg læste her: Dewey readathon oktober 2019. De bøger udgør mere end halvdelen af alle de bøger, jeg fik læst i oktober.

Ud af de 26 bøger, har jeg læst 2 lydbøger og 24 fysiske bøger. 6 Little Black Classics, en manga, en graphic novel og en hel masse romaner. Jeg læste 2 anmeldereksemplarer og 5 bøger fra bogbokse. Kun to bøger var genlæsninger, nemlig A Darker Shade of Magic og så Ursiderne af Nanna Foss til sidste del af Spektrum Readalong. Så i sidste ende er jeg mere end almindelig godt tilfreds med min læsning i en måned, der endte med at blive meget forvirret. Derudover læste jeg rigtig mange 5 hjerter bøger og skal også snart lave en ny 5 hjerter forudsigelser. Desværre fik jeg ikke blogget lige så meget som jeg gerne ville, og jeg har derfor virkelig mange anmeldelser og andre blogindlæg klar til november og december.

Bøgerne, jeg læste i oktober:

2 hjerter:
Terrors of the Night af Thomas Nashe.
Skyggesider af Christina Bonde.
The Figure in the Carpet af Henry James.

3 hjerter:
Kingdom of Souls af Rena Barron.
Deadly Class – Reagan Youth af Rick Remender og Wes Craig.
Woman Much Missed af Thomas Hardy.
Goblin Market af Chrstina Rossetti.

4 hjerter:
Three Dark Crowns af Kendare Blake.
A Darker Shade of Magic af V. E. Schwab.
Grimm I af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker.
House of Salt and Sorrows af Erin A. Craig.
Death Note IV af Tsugumi Ohba og Takeshi Obata.
*Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen.
Stalker af Michella Rasmussen.
A Study in Charlotte af Brittany Cavallaro.
The Yellow Wall-Paper af Charlotte Perkins Gilman.

5 hjerter:
Library of Souls af Ransom Riggs.
Lord Arthur Savile’s Crime af Oscar Wilde.
Ursiderne af Nanna Foss.
Sadie af Courtney Summers.
The Bone Houses af Emily Lloyd-Jones.
Serpent & Dove af Shelby Mahurin.
Godsgrave af Jay Kristoff.
Monster af Patrick Ness.
Sanctuary af V. V. James.
*Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen.

Det her er selvfølgelig bare en liste, men det er også bøger, som man kan forvente anmeldelser af her på bloggen i den kommende tid. Jeg må dog erkende, at jeg har læst langt flere bøger over de sidste par måneder end jeg kan nå at anmelde, så måske bliver nogen af dem skubbet til januar næste år.

Jeg har utroligt svært ved at vælge den bedste bog den her måned. En bog som Godsgrave var en, jeg havde regnet med at elske, mens jeg blev overrasket over hvor meget bedre jeg kunne lide Ursiderne her anden gang jeg læste den. Monster fik mig næsten til at græde ned i min aftensmad under readathon’et, mens Sanctuary fremprovokerede rigtig mange følelser. Sadie knuste mit hjerte, mens jeg morede mig gevaldigt med Lord Arthur Savile’s Crime.

Hvilken bog er den bedste du har læst i oktober?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.