anmeldelser

Ravnenes hvisken 3 (Ravnenes hvisken #3) af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes hvisken 3.
Forfatter: Malene Sølvsten.
Serie: Ravnenes hvisken #3.
Udgivet af: Gyldendal i 2018.
Sidetal: 616 sider.
Hvordan jeg læste den: fra min egen reol.

Læs mine anmeldelser af de første to bøger her: Ravnenes hvisken 1 og Ravnenes hvisken 2.

Selv om hun blev genoplivet, har Annes død sat gang i Fimbulvinteren, som det var forudsagt, at det ville ske. Ragnarok er på vej, og med hele Norden nedsunket i evig vinter må Anne og hendes venner kæmpe for at finde en måde at redde verden fra undergang. Men ikke alle er, hvad de giver sig ud for. Nogen tæt på Anne har forrådt hende, og hun ved stadig ikke hvem. Andre begynder at indse, at Ragnarok måske ikke er det værste, der kan ske – for dem. Hvem er ven, og hvem er fjende? Til sidst må Anne drage til det sted, hun har svoret aldrig at vende tilbage til, og bede om hjælp hos ham, hun svigtede – og ham, hun forrådte. Men vil de stadig hjælpe? Uret tikker mod enden, og Anne vil gøre alt for at afværge Ragnarok. Også selv om det kræver store ofre …

Tiden er kommet til jordens undergang. Eller i hvert fald Danmarks, for selv om starten umiddelbart virker ret mærkelig, så var en af de ting, jeg forstod først, at det var som om Danmark var blevet isoleret af Fimbul og ikke kunne få kontakt til omverdenen.

Og nu hvor vi er ved det, jeg kan ret godt lide den måde, Malene Sølvsten får beskrevet og brugt Fimbulvinteren på, så man nærmest kan mærke både den isnende kulde og frygten for sygdom og hvad der ellers kommer til at ske. Og midt i det har vi Anne, der efter jeg har fået læst serien færdig stadig uden tvivl er en af mine yndlingsheltinder. Hun har fået mulighed for at vokse i løbet af serien, men hun er stadig den samme Anne, som jeg holdt af lige fra starten af den første bog.

En anden karakter, jeg stadig er kæmpe fan af er Elias. Jeg har været Team Elias lige fra starten af, mest af alt fordi han i mine øjne er den mest interessante og komplicerede karakter i hele trilogien. Og det er aldrig til at vide, hvor man har ham, hvilket jeg synes er et gennemgående tema i den her bog: man ved aldrig helt hvor man har både karakterer og ikke mindst fortolkninger af hændelser og deres betydning. Igennem hele bogen havde Malene mig på stilke, konstant gættende på hvordan løsningen ville komme til at se ud og meget overrasket over den endelige slutning.

Den tredje og sidste bog i Ravnenes hvisken har samme skønne blanding af nordisk mytologi, alt fra væsner til verdener til religiøse handlinger, og moderne nordjysk landliv. Selvfølgelig er der stor vægt på de mere fantastiske og mytologiske elementer i en bog, der handler om Ragnaroks nært forestående komme, men jeg følte aldrig at bogen mistede sine rødder i en lille nordjysk by med det passende navn Ravnsted. Især er jeg vild med vølvens spådom, der er en af mine yndlingspassager det jeg har læst af den nordiske Edda. Og så morede jeg mig lidt over at der også blev nævnt sagaen om Gunnlaug Slangetunge, da jeg selv kort tid forinden havde læst den. Jeg elsker den måde Malene bruger brudstykkerne af tekster fra den periode og væver dem ind i historien både som små forord til de forskellige dele og som en kilde til hjælp, og enorm frygt, for Anne og de andre.

Selv om bogen er på lige over 600 sider, så fløj tiden af sted mens jeg håbede på at Anne og Luna og alle de andre, jeg er kommet til at holde af ville klare sig igennem. Malene Sølvsten er god til at skrive stemningsfuldt, så man let kan se det hele for sig og jeg har nydt at være med på den historie, hun har haft at fortælle.

Jeg har stadig den lille bog om Varnar til gode, Verden styrer, måske fordi jeg aldrig rigtig var særlig glad for Varnars karakter. Men hans baggrundshistorie har alligevel trukket meget i mig. Om lidt må den dog kæmpe med Livets blod, Elias’ historie, og jeg tror jeg kommer til at læse den først for jeg er altså vild med den fyr. En lille del af mig har også lyst til at gemme Verden styrter, så jeg altid har mulighed for at vende tilbage til Annes univers, når jeg savner det. Ravnenes hvisken 3 afslutter nemlig en serie, som jeg uden at tøve kan anbefale.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.