anmeldelser

Dreams of Gods and Monsters (Daughter of Smoke and Bone #3) af Laini Taylor

Titel: Dream of Gods and Monsters.
Forfatter: Laini Taylor.
Serie: Daughter of Smoke and Bone #3.
Udgivet af: Hodder Paperbacks i 2015, først udgivet i 2014.
Sidetal: 613 sider.
Hvordan jeg læste dem: fra min egen reol.

Jeg har anmeldt de første to bøger her: Daughter of Smoke and Bone og Days of Blood and Starlight.

By way of a staggering deception, Karou has taken control of the chimaera rebellion and is intent on steering its course away from dead-end vengeance. The future rests on her, if there can even be a future for the chimaera in war-ravaged Eretz.
Common enemy, common cause.
When Jael’s brutal seraph army trespasses into the human world, the unthinkable becomes essential, and Karou and Akiva must ally their enemy armies against the threat. It is a twisted version of their long-ago dream, and they begin to hope that it might forge a way forward for their people. And, perhaps, for themselves. Toward a new way of living, and maybe even love.
But there are bigger threats than Jael in the offing. A vicious queen is hunting Akiva, and, in the skies of Eretz … something is happening. Massive stains are spreading like bruises from horizon to horizon; the great winged stormhunters are gathering as if summoned, ceaselessly circling, and a deep sense of wrong pervades the world.
What power can bruise the sky?
From the streets of Rome to the caves of the Kirin and beyond, humans, chimaera and seraphim will fight, strive, love, and die in an epic theater that transcends good and evil, right and wrong, friend and enemy. At the very barriers of space and time, what do gods and monsters dream of? And does anything else matter?

Dreams of Gods and Monsters kom nærmest lidt ind fra venstre og fejede benene væk under mig. Også selv om jeg læste den ret kort tid efter de første to bøger. Jeg tror bare ikke, jeg forventede hvor meget jeg kunne lide den. Det var så fascinerende hvordan Laini Taylor får de to grupper til at forsøge at arbejde sammen mod en fælles fjende. Det er ikke nær så nemt som det lyder og jeg tror jeg nød det lidt for meget når de ramlede sammen. De forskellige Chimaera er nogle af de mest interessante karakterer at følge, især fordi nogen af dem ikke er hvem de udgiver sig for.

Kampen mod Jael er så smart tænkt, jeg var vild med den måde de forsøger at komme ind i menneskenes verden og udnytte menneskers tro på Guds engle. Det var med til at give det et ekstra lille twist og samtidig betød det også, at den tid Karou og de andre bruger i vores menneskeverden er mere farlig end de tror. Men mine favoritdele af bogen var alligevel stridighederne både imellem Akivas bastardengle og Karous genopståede Chimaera internt og i kampen mod Jael, og de dele der foregik på den anden side af portene.

I den her bog får vi så også for alvor set de engle, der ikke tilsluttede sig krigen mod Chimaera dengang for længe siden. Og jeg er ikke helt sikker på, hvor vild jeg var med den del af bogen. Det føltes som om det var lidt sent at det blev introduceret og det gav mig lidt en følelse af uligevægt i bogen. Det betød til gengæld også en helt anden slutning end jeg havde regnet med. En slutning, jeg godt kunne lide, men slet ikke havde forventet.

I sidste ende var Dreams of Gods and Monsters ganske enkelt en opslugende læseoplevelse, som jeg nød det meste af tiden. Det kunne godt mærkes, at det er en lidt ældre fantasyserie, men på ingen måde i samme grad som mange andre. Det er en serie, jeg godt kan forestille mig at læse igen en dag og nyde Laini Taylors skrivestil og evne til at skrive veludviklede rivaliseringer og i bund og grund god fantasy.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.