Titel: I det øjeblik var jeg din.
Forfatter: Mhairi McFarlane.
Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup.
Udgivet af: HarperCollins Nordic i 2017, først udgivet i 2012 med titlen You Had Me At Hello.
Sidetal: 399.
Hvordan jeg læste den: fra min egen reol.
Hvad sker der, når den som knuste dit hjerte pludselig dukker op igen. Rachel og Ben. Ben og Rachel. Det var de to mod hele verden, til alt brasede sammen. Der er gået ti år siden de så hinanden sidst, men da Rachel en regnvejrsdag løber ind i Ben igen, er det som om tiden har stået stille. Ben er gift, men det er Rachel ikke, og hun mærker at alt kommer tilbage til hende – inklusiv det knuste hjerte, som aldrig er helet. I det øjeblik, var jeg din er en historie om venskab og kærlighed – humoristisk, hjerteskærende og alt ind i mellem.
Åh, hvor ville jeg gerne have nydt den her bog mere end jeg gjorde. Men jeg tilbragte det meste af bogen med at være bange for at det skulle blive til en historie om utroskab og egentlig følte jeg mest af alt at bogen spændte ben for sig selv.
I det øjeblik var jeg din handler om Rachel, som vel mere eller mindre har brugt sin collgetid på at benægte at hun var forelsket i sin bedste ven Ben og på grund af en misforståelse skilles de som uvenner. Og så render de ind i hinanden 10 år senere, hvor Rachel står midt i sit livs krise både med hensyn til arbejde og sin forlovede. Og hun kan ikke helt glemme de følelser hun havde for Ben, men endnu mere ikke hvordan han knuste hendes hjerte på grund af den misforståelse. Og det var her, det knækkede for mig. De to blev beskrevet som de bedste af de bedste venner dengang, to alen af et stykke som forstod hinanden helt perfekt – men hele bogens plot centrerer sig omkring denne misforståelse som er opstået på grund af manglende kommunikation. Hvis de forstod hinanden så godt, så forstår jeg ikke hvordan tingene kunne blive så dårlige imellem dem.
For mig føltes det meget unødvendigt at Ben var gift og uanset om det var et dårligt ægteskab eller ej, så gjorde det mig hele tiden nervøs for at det skulle blive til en historie om utroskab. Jeg tror ikke, jeg spoiler for meget ved at sige, at det gjorde det trods alt heldigvis ikke. Jeg tror bare ikke på at de to hovedpersoner rent faktisk passer sammen, i de kapitler man ser fra deres tid sammen på college jo, der lyser det nærmest ud af dem så meget at det næsten blev komisk. Men 10 år senere da de mødes igen, synes jeg at jeg skulle lede for meget efter det.
Det her var min første bog af Mhairi McFarlane og jeg havde lidt håbet på en skøn romance historie, men i stedet endte jeg med en historie, hvor jeg ikke havde nogen større interesse i hovedpersonernes forhold. Jeg har heldigvis siden læst andre bøger af hende, der gav mig mere det jeg gerne ville have. Desuden er dette McFarlanes debutroman og måske kan det være med til at forklare nogle af de ting, jeg hæftede mig ved. En af de ting, jeg virkelig nød ved bogen var den del der handlede om Rachels arbejde. Det er nærmest overdrevet dramatisk, men jeg synes det virkede meget mere ægte og havde et større følelsesmæssigt indtryk på Rachel end kærlighedshistorien. Der var forfriskende at læse om et par der var lidt ældre end i 20’erne og de problemer, de står med på det tidspunkt i deres liv. Og hvis man ikke på samme måde har en aversion mod plots der afhænger af miskommunikation og i højere grad mangel på kommunikation, så vil man sikkert nyde I det øjeblik var jeg din.