Livlige lørdag ~ BogForum 2019 #2

reklame: jeg havde presseadgang til messen og var inviteret til bloggerbrunch af CarlsenPuls.

Lørdag morgen startede messen tidligt for mig. Sammen med en del andre bloggere var jeg blevet inviteret til en bloggerbrunch af forlaget CarlsenPuls sammen med Patrick Ness og Sarah Engell. Mens vi fik både frisk frugt og croissanter fortalte Sarah Engell om alt fra sin skriveprocess til hendes nyeste udgivelse. Det er en novellesamling Mindre end en kilometer væk, og jeg er meget spændt på at læse den. Noveller er nemlig ikke noget jeg ofte læser, ligesom Sarah fortalte om hvordan det heller ikke er noget hun normalt skriver. Der blev både læst op af en af novellerne og fortalt om alt fra ideen bag samlingen og jeg er så spændt på at læse den.

Dernæst var det Patrick Ness’ tur. Han blev interviewet af Katrine fra @bibliotekat og fokus var Meat på Chaos Walking trilogien og den kommende filmatisering. Den har været længe undervejs og set var især spændende at høre om hvordan det har været en meget anderledes oplevelse i forhold til filmatiseringen af A Monster Calls. Men der blev også talt om skriveprocessen, ideer og inspiration til hans mange meget forskellige bøger og meget mere. Han er en utroligt behagelig mand at høre på, der er mange velovervejede tanker bag det han siger, men interviewet flød virkelig godt. Jeg fik signeret alle tre Chaos Walking bøger, for resten af hans bøger fik jeg signeret sidst ham var til BogForum.

Ovre i selve messehallerne var det første, jeg gerne ville se et oplæg omkring hvordan man slipper igennem nåleøjet hos forlagene, men det nåede jeg overhovedet ikke over til. Men jeg nåede en af de absolutte must see’s på mit program. Sådan redigerede vi Ravnenes Hvisken med Malene Sølvsten og hendes redaktør Sara Ejersbo. Det var vildt fascinerende at høre om hvor forskellige alle redigeringen har været, hvordan noget så simpelt som at gøre Frank til en mand i 60’erne i stedet for 30’erne opstod og som fan af serien og Malenes skrivestil var det sjovt at høre de forskellige anekdoter. Som en der gerne vil arbejde med litteratur og redigering var det mindst lige så fascinerende at høre Sara fortælle om sit arbejde og hvilken rolle hun ligesom spillede i processen. Det var helt sikkert en af weekendens højdepunkter.

Billedet er taget af Marie fra Mariesen.dk!
Billedet er taget af Marie fra Mariesen.dk!

Er andet højdepunkt var at høre Ditte Wiese blive interviewet omkring Og så drukner jeg…, hendes seneste bog. Det er en bog der rørte mig så sindssygt meget og jeg kunne heller ikke undgå at blive bevæget da Ditte fortalte om hvordan historien opstod. Jeg er helt sikker på at det er en bog, og en hovedperson, som mange kan spejle sig i. Det blev både til oplæsning og megen snak om hvordan Josefine “blev til den hun er”. Især synes jeg det var så fint at intervieweren dykkede ned i Dittes efterord, og hvordan det nogen gange kan være svært at indrømme at man har det svært over for dem der er tættest på en. Hvis man ikke har læst den, så er det en bog jeg på alle måder virkelig kan anbefale.

På samme scene så jeg også Line Dalbro fra Forestilling om paradis interviewe Nicole Boyle Rødtnes om hendes seneste bog Den sorte enkes by. Det er en bog der er meget inspireret af den her ide om aggressivitet og magtmisbrug og spørgsmålet om hvorvidt en verden kun styret af kvinder egentlig ville være spor bedre end en der er styret af mænd. Den sorte enkes by er en bog jeg glæder mig rigtig meget til at læse og forhåbentlig er de ting jeg lærte til interviewet ikke med til at spoile det hele for mig. Mens jeg til stadighed er imponeret over hvor meget Nicole skriver og udgiver hvad der føles som hele tiden, så er det her vel egentlig den bog jeg har følt har talt mest til mig og den følelse havde jeg også med fra interviewet.

Det sidste jeg havde på mit program for lørdagen var endnu et interview på SPOT Scenen, og det var Tobias Stenbæk Bros interview om Væddermændenes nat og Blodets sti. Jeg var især meget optaget af hans brug af historisk research til at lade historien foregå i en meget realistisk fortid om man så kan sige. Ja der er magi og overtro der måske viser sig ikke at være så overnaturligt igen, men det handler lige så meget om karaktererne og deres forhold til deres omverden. “Blodets sti” er for eksempel en dobbelttydig titel der både kan referere til kamp og krog, men også til den “sti” der er lagt foran dig af dine forældre, både som pige og som dreng, i kraft af den forventning der er til din rolle. Således har alle de tre brødre mere eller mindre haft udstukkede roller altid – indtil de måske ikke længere har det. Interviewet var både humoristisk og spændende, også selvom klokken nærmede sig seks om aftenen og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med serien.

Det har indlæg handler mest om de programpunkter, jeg oplevelse i løbet af lørdagen. Det giver for eksempel ikke noget særligt godt billedet af hvor meget tid jeg brugte på at gå messen rundt igen og igen, snakke med folk, at jeg gik ned til Tellerups stand for at se om jeg kunne få et billede med Noah, men opgav da jeg så køen – og kom tilbage over en time senere til en kø der så mindst lige så lang ud eller om de bøger jeg fik signeret. Jeg tilbragte hele dagen med at få rundt og sige til mig, snakke med folk og selv om det kun er blevet til en håndfuld programpunkter, så var det uden tvivl den dag, hvor jeg havde mest fart på, var mest rundt over det hele og var allermest træt da jeg tog derfra. Sådan som lørdage på BogForum typisk ender med at være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.