Titel: Skovrå.
Forfatter: Astrid B. Z. Madsen.
Udgivet af: People’s Press i 2019.
Sidetal: 237 sider.
Hvordan læste jeg den: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren og forlaget.
Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget People’s Press.
Hvor langt ind i mørket vil man gå for én, man lige har mødt? Nordpå. Langt væk. Afskåret fra civilisationen … Sådan føles det, da 16-årige Cas flytter til byen Granhjem. Men måske er det meget godt at få visket tavlen ren. Nyt liv, og alt det der. På gymnasiet i Granhjem møder han Sara. Det er et held, at han er færdig med piger. Især de hemmelighedsfulde og utilregnelige af slagsen. Eller er han? Cas kan ikke undgå Sara. Heller ikke selvom han prøver. Men Sara har en mørk hemmelighed, der rækker helt ind i hjertet af den tætte skov omkring byen. Har Cas det, der skal til for at rejse ind i mørket og finde sandheden om Sara? Og til at redde dem begge fra den ødelæggende forvandling, der har slået rod i hende?
Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til den her bog, da den dukkede op i min postkasse. Men ideen om en mere levende skov, der gemmer på en uhyggelig hemmelighed fascinerer mig og derfor var jeg alligevel ret spændt da jeg læste den.
Desværre endte bog, for mig, med at være meget let at glemme igen. Jeg havde håbet på noget magisk over skoven, og måske bare mere om skoven i det hele taget, fremfor en spirende, omend modstræbende romance mellem Cas og Sara. Det blev ret kendetegnende for mig læsning, at jeg gerne ville have haft mere af det hele: mere af skoven og dens hemmeligheder, mere af Cas og Saras personligheder. Jeg tror, jeg ville ønske at bogen havde været en 50-100 sider længere og så havde haft tid til at udvikle sine karakterer.
Når det er sagt, så var jeg vild med det vi faktisk fik af skoven. Jeg tror ikke, jeg har læst en bog med samme præmis og Astrid Madsen gjorde et godt stykke arbejde med at beskrive den her helt særlige skov så man virkelig kunne mærke at her var noget nyt og anderledes på færde. Og nyt og anderledes er det, jeg gøs nærmest da afsløringen kom og den havde en mærkbar indvirkning på mig. Faktisk vil jeg sige, at jeg næsten håber at det bliver til en serie, en der udforsker skovens mysterier endnu mere og tør gå endnu længere.
I sidste ende var det hverken en god eller dårlig læseoplevelse, men en midt i mellem. Skovrå gav mig en fornemmelse af noget nyt og jeg havde gerne set meget mere af det. For mig levede bogen ikke helt op til det, jeg forventede at få ud af den, men jeg fortryder ikke at jeg har læst den. Man kan kun krydse fingre for at der en dag måske kommer mere – for så vil jeg helt sikkert gerne læse det.