anmeldelser

Zero Hour (Lorien Legacies: Lost Files #13-15) af Pittacus Lore

Titel: Zero Hour.
Forfatter: Pittacus Lore.
Serie: Lorien Legacies: Lost Files #13-15.
Udgivet af: HarperCollins US i 2016.
Sidetal: 398.
Hvordan jeg læste den: fra min egen reol, julegave fra for et par år eller tre siden.

Mine anmeldelser af de andre novella-bind ups: The Legacies, Secret Histories, Hidden Enemy, Rebel Allies.
Mine anmeldelser af “hovedserien” Lorien Legacies: I Am Number Four, The Power of Six, The Rise of Nine, The Fall of Five, The Revenge of Seven, The Fate of Ten.

Lost Files #13: Legacies Reborn gives a look at the Mogadorian invasion from the perspective of Daniela Morales, a human teen who’s shocked to discover aliens are attacking New York—and that she suddenly has the power to fight back. 

Lost Files #14: Last Defense reveals what happens to Malcolm Goode after the warships descend. To get to the president’s secret bunker near Washington, DC, he’ll have to fight his way through a war zone.

Lost Files #15: Hunt for the Garde picks up after the events of The Fate of Ten, following the stories of three different Mogadorians. One will do anything for redemption. One has a thirst for blood. One questions everything.

You know about the invasion of Earth, and the Garde who will do anything to stop it. Yet there is still so much to learn. The stories in Zero Hour will help you get the answers you seek, but only the Garde and their allies can save our planet.

Det her var en meget blandet læseoplevelse. Faktisk kedede jeg mig rigtig meget igennem den første historie. Sagen er den af hovedpersonen Daniela er en sidekarakter man kun lige er blevet introduceret til i slutningen af The Fate of Ten. Og jeg føler ikke at det at læse de selv samme begivenheder fra hendes synsvinkel tilføjede noget væsentligt til historien. Det var spændende nok at høre om hendes indre konflikt over hendes nye kræfter, men det havde jeg også forstået meget af da vi først mødte hende i The Fate of Ten. For det meste ser jeg den her historie som et eksempel på hvordan det er for de mennesker, der nu har fået Legacies.

Historie nummer to til gengæld! Wow. Her fortælles der om Malcolm og hvad der sker for ham efter at Sam er taget til New York sammen med Nine og Four på en forsøgeligvis “diplomatisk” mission. Endelig får vi noget fra hans synsvinkel og det er klart den mest spændende historie af de tre. Og den der tilføjer mest til hele plottet. Ikke alene giver den et indblik i hvad der sker under invasionen, men vi ser også hvordan Malcolm desperat forsøger at ude en indsats og få lov til at byde ind med det han kan. Måske er det et desperat forsøg på at sone for alt det The Mogs har lært og gjort på baggrund af den viden de stjal fra ham mange, mange år forinden. Men igennem ham får vi også et vildt fascinerende indblik i den politiske verden og den dobbeltmoral der hersker når de øverste ledere gerne vil sende Four og de andre ind i kampen, men på det nærmeste er villige til at spærre deres egne børn inde for at “beskytte” dem mod deres nye kræfter – hvis ikke de da ligefrem vil udnytte dem. Jeg tror at både den her og den forrige historie er med til at danne baggrund for det, der sker i spin-off trilogien startende med Generation One.

Den sidste historie er yderligere delt ind i tre, hvor vi får lov at komme ind i hovedet på tre meget forskellige Mogs. Først er der Phi Dun-Ra, en meget dedikeret og nærmest fanatisk fan af Setrakus Ra som efter at have set ham blive dødeligt såret forsøger at tage kontrol. Men Setrakus Ra er ikke død endnu og det ender med at hun bliver mere eller mindre snydt og bliver en del af den sindssyge læges seneste eksperiment – ved at spille på hendes fanatiske hengivenhed og loyalitet til The Beloved Leader. Det er nok ikke det sidste, man ser til hende. Dernæst er der den hidtil ukendte og unavngivne Mog Vertranis. En soldat i den gruppe, der bliver sendt ud for at opspore, jage og tilfangetage de mennesker der nu har fået Legacies. Forudsigeligt nok leder det til hans død og jeg var faktisk ret ligeglad. Sidst har vi Rex, den Mog der engang hjalp Adam og siden har kæmpet en indre kamp med alt det, der sker omkring ham. Ham bliver også involveret i jagten på de menneskelige Garde og historien ender på noget af en cliffhanger, der leder op til United as One. Den store finale.

Som sagt, en utroligt blandet oplevelse. Jeg var vild med Malcolms historie, der både var spændende og tilføjede mange nye ting. Ligeledes var jeg delvist interesseret i de tre Mogs’ historier, mest Rex og Phi Dun-Ra, som jeg kendte i forvejen. Men jeg var overordentligt ligeglad med de nye karakterer der blev introduceret, det virkede slet ikke for mig at gøre det så sent henne i historien som vi er på dette tidspunkt. Men Zero Hour gjorde en ting helt rigtigt: hypen for United as One kunne ikke have været større efter jeg var færdig med at læse denne bog.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.