Titel: Blood of Elves.
Forfatter: Andrzej Sapkowski.
Serie: The Witcher #1.
Udgivet af: Gollancz i 2009, først udgivet i 1994 med titlen Krew elfów.
Oversætter: Danusia Stok.
Sidetal: 315 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar, fra min egen reol. Læst på engelsk, originalsproget er polsk.
Læs mine anmeldelser af de første bøger/novellesamlinger her: The Last Wish og Skæbnens sværd.
For more than a hundred years, humans, dwarves, gnomes and elves lived together in relative peace. But times have changed, the uneasy peace is over and now the races once again fight each other – and themselves: dwarves are killing their kinsmen, and elves are murdering humans and elves, at least those elves who are friendly to humans …Into this tumultuous time is born a child for whom the witchers of the world have been waiting. Ciri, the granddaughter of Queen Calanthe, the Lioness of Cintra, has strange powers and a stranger destiny, for prophecy names her the Flame, one with the power to change the world – for good, or for evil …Geralt, the witcher of Rivia, has taken Ciri to the relative safety of the Witchers’ Settlement, but it soon becomes clear that Ciri isn’t like the other witchers. As the political situation grows ever dimmer and the threat of war hangs almost palpably over the land, Geralt searches for someone to train Ciri’s unique powers. But someone else has an eye on the young girl, someone who understand exactly what the prophecy means – and exactly what Ciri’s power can do. This time Geralt may have met his match.
Ah, hvor skal jeg starte med den her bog. Jeg har virkelig nydt de to første bog, som er novellesamlinger og jeg plejer ellers at have det svært med den skrivestil. Derfor har jeg hele tiden glædet mig til den her bog, hvor man får en mere fyldestgørende og udbredt historie. Det var i hvert fald det, jeg forventede.
Men hold nu fast, hvor jeg kedede mig. En af de ting, jeg havde været vild med i novellerne, var actionscenerne og hvordan jeg virkelig kunne mærke det her specielle univers, Geralt lever i, og hvor der var meget bredde i hvad man så af den her verden, på trods af at alle historierne var meget korte. Det var der nærmest intet af i den her bog. Der skete ingenting og jeg havde så svært ved at komme igennem bogen.
Og det er endda på trods af at jeg elsker karaktererne. Jeg kom virkelig til at holde af Geralt i løbet af de novellerne, han er ellers ikke ligefrem en hyggeonkel. Men han er til tider ret morsom på den der bryske måde, og i det hele taget en meget brysk, ligefrem karakter. Det er svært for mig at holde af Ciri på samme måde, for i Blood of Elves hvor vi for alvor møder hende og lærer hende at kende, der fremstår hun ikke ligefrem videre interessant i mine øjne. Jeg glæder mig mere til at se hvad hun bliver til, når hun ikke længere bare er et irriterende lille barn. Og så håber jeg på at se meget mere af hende og Geralt sammen.
Det er svært for mig at forestille mig at det skulle være den her bog, der er introduktionen til Witcher-universet, for den trak bare i langdrag. Det hele var mere eller mindre set-up for resten af serien, så jeg havde mere end en gang den følelse at det var en ren exposition-bog, hvor der ingen handling eller udvikling i karaktererne var, men derimod opsætning, baggrundshistorie og så videre. Derfor er jeg enormt glad for at jeg valgte at starte med at læse novellerne og det tror jeg helt sikkert er den bedste måde at læse dem på. Da jeg først gik i gang vidste jeg heller ikke, at det var forhistorier, for der er vist meget forvirring om hvilken bog, der er den første. Men i den egentlige historie er denne her den første, så derfor har jeg også rettet mine oplysninger til i oversigten over anmeldelser.
Jeg har på fornemmelsen at der er rigtig meget Witcher-craze lige nu på grund af den nye Netflix-serie. Så mit råd som fan af universet, til dig der måske først lige skal til at stifte bekendtskab med Sapkowskis bøger, det er at starte med The Last Wish og læse bøgerne i kronologisk rækkefølge. Jeg tror, Blood of Elves vil være et mærkeligt sted at starte og bogen egner sig nok bedst til at sætte scenen for Geralts helt store opgave: at beskytte Ciri.