Titel: Den faldne engel.
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen.
Serie: Den store djævlekrig #5.
Udgivet af: Høst & Søn i 2015.
Sidetal: 293 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar, fra min egen reol.
Læs mine anmeldelser af de første fire bøger her: Djævelens lærling, Dødens terning, Den forkerte død og Ondskabens engel.
Filip er tilbage på Jorden, men han føler sig som en fange, spærret inde i sit eget liv. Hændelserne i Helvede var så voldsomme, så sorte, at ingen burde opleve det, Filip har gjort. Han har konstante hovedpiner, og så længes han inderligt efter Satina. Heldigvis er han også savnet i Helvede …
Serien om Den store Djævlekrig sluttede ellers i 2010, da fjerde bind, Ondskabens engel, udkom. Det var Filips (og forfatterens) endegyldige farvel til Helvede, og det var ikke meningen, at nogen af dem skulle vende tilbage. Krigen mellem det gamle og det nye Helvede var udkæmpet, og historien var slut. Men kort tid efter at sidste bind var udkommet, dukkede der en ide op hos Kenneth Bøgh Andersen. Til noget, der måske kunne være en ny mulighed for Filip til at vende tilbage til Helvede. Et nyt eventyr. En ny slutning. Og femte og sjette bind i serien blev skrevet.
Jeg var virkelig spændt på denne her bog, som jo starter lidt en ny historie i det er univers. Men sådan føltes det faktiskikke hele vejen igennem. Faktisk synes jeg at Den faldne engel kommer i meget naturlig forlængelse af Ondskabens engel og de mange ting, der hænder for Filip og alle de andre i Den store djævlekrig. Så for mig var det en perfekt fortsættelse af serien, og jeg nød den i fulde drag.
Det her er en af de bøger, jeg altid savner lidt af når det kommer til fantasy, en bog hvor man kan se hvordan de store oplevelser har ændret en karakters liv. Filip er skam lige så elskelig som altid også selvom han nu og da har nogle lidt mere djævelske indfald, men det er netop det, jeg så godt kan lide ved den her serie: Filip er en god person, også selvom han ikke er nogen engel mere. Der var
Der er lidt mere fokus på de kristne myter her, fordi store dele af bogen foregår i Himlen og det er også her Filips nye opgave ligger. Det er stadigvæk fortalt med samme humor, også i de mere bloddryppende øjeblikke og dem er der vanen tro mange af. En af de ting, der er rigtig fedt ved denne nye opgave er, at det hele føles så organisk. Og så er den nye opgave spækket med mysterier og mytologiske referencer, lige som jeg er blevet så glad for i den her serie.
Den faldne engel er en fantastisk fortsættelse på en serie, jeg har forelsket mig totalt i. Blandingen af gys og humor er uovertruffen, også i denne nye historie og Kenneth Bøgh Andersen blander myter og fantasy på en måde der er vanedannende.