anmeldelser

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

*anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Dødt kød – dag 2.
Forfatter: Nick Clausen.
Serie: Dødt kød #2.
Udgivet af: Forlaget Facet i 2019.
Sidetal: 112 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar, anmeldereksemplar fra forlaget.

Læs min anmeldelse af den første bog her: Dødt kød – dag 1.

De døde er vågnet.
Drevet af umættelig sult.
På evig jagt efter frisk kød.
Smitten spreder sig som pesten.
Intet står imellem de udøde og menneskeheden.
Er det for sent at redde verden fra katastrofen?

Dag 2 følger det andet døgn i historien om Dødt kød.

Selv om Dødt kød – dag 2 er en ret kort bog, så skal jeg ellers love for at der sker noget. Præcis som jeg havde det med den første bog, så er det vildt at tænke over, præcis hvor meget, der kan ske i løbet af en dag.

Meget af den her bog foregår de samme steder som den første bog gør, hvor vi følger en af de karakterer, der overlevede den første dag, men stadig er på flugt fra sine tidligere venner. Og egentlig er det måske det, der var det mest forvirrende ved at læse den her bog: den føltes rigtig meget som en gentagelse af den første. Zombieinfektionen har endnu ikke spredt sig i et stort omfang og derfor er vi stadig inde i hovedet på de samme karakterer. Det er ikke et decideret problem, men det var noget, der bagefter irriterede mig lidt. Selv om det, rent logisk, giver mening at lige til at begynde med går det ikke så hurtigt.

I løbet af dag 2 begynder vi dog at se en større og større spredning, langsomt og nærmest pinefuldt, når en karakter forsøger at advare de personer han eller hun møder og man derefter hurtigt ser hvor let det går galt. Jeg havde hjertet helt oppe i halsen, da jeg læste slutningen og blev ved med at håbe, at det ikke ville ende sådan som jeg troede. Til slut på dag 2 er der for alvor lagt op til en decideret zombieapokalypse og dag 3 ser ud til at blive en hæsblæsende en af slagsen.

Jeg synes, at Dødt kød-serien er fascinerende netop på det punkt: en bog der foregår over en dag, det giver et meget begrænset tidsrum at arbejde med og Nick Clausen gør det rigtig godt. Det er en måde at fortælle historien på, der på en og samme tid går virkelig hurtigt og virkelig langsomt. Helt lavpraktisk handler det jo om at vente på at den næste bog udkommer, men der er også noget virkelig langsomt over fortællestilen i forlængelse af det med at der er dedikeret tid til hver enkelt dag, til en varierende gruppe af hovedpersoner. Og samtidig går det altså vildt hurtigt, både rent plotmæssigt i takt med at sygdommen spreder sig, selv der hvor man tror den er bremset, og også lidt i takt med at bøgerne er korte og hurtigt læst. Det gør Dødt kød-serien til en fascinerende historie at læse og en interessant studie i fortælleteknik.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.