“A bookshop is a peaceful sanctuary of silent voices waiting to be heard” ~ Januar book haul

reklame: indlægget indeholder et anmeldereksemplar fra Palatium Books.
titelcitat af Mala Naidoo.

Oh wow. Januar endte med at blive en ret vild måned når det kommer til nye bøger. Det her book haul inkluderer ikke mit fødselsdagshaul, men der er rigeligt bøger alligevel. I det indlæg nævnte jeg dog, at jeg stadig havde nogle fødselsdagspenge, jeg ikke havde brugt endnu. well, nu har jeg. Mellem en online ordre, tilsendte bøger, bogbokse, Arnold Buscks bogudsalg og et par andre køb er jeg endt med at få 27 nye bøger.

Jeg fik tilsendt et enkelt fysisk anmeldereksemplar i januar. Da jeg så at Palatium Books udgiver Emma Mills på dansk, vidste jeg, at det var en bog jeg virkelig gerne ville have fat i. Efter at have hørt så meget om Emma Mills’ contemporary romaner har jeg flere gange overvejet at anskaffe mig dem på engelsk, så timingen kunne ikke være bedre. Uden fornuft handler om Claudia og hendes sidste år i high school. Desuden skulle bogen være delvist inspireret af Shakespeares ‘En skærsommernats drøm’, som Claudia og de andre elever opfører i drama og det er mit absolutte yndlingsstykke. Min plan er at læse bogen til contemporaryathon i midten af februar – bogen udkommer den 21. februar.

Næst på listen er de bøger, jeg har fået i bogbokse i løbet af januar. Jeg modtog FairyLoots december boks lige efter nytår og har allerede vist indholdet frem her: Defying the Odds, hvori jeg fik Eight Will Fall af Sarah Harian og et forhåndseksemplar af Wicked As You Wish af Rin Chupeco. Dertil har jeg også for en gangs skyld købt en OwlCrate boks har i januar med temaet Vengenace Will Be Mine, fordi jeg havde en ret god ide om hvilken bog der vilel være i; nemlig Scavenge the Stars af Tara Sim. En genderbent fanasy-genfortælling af Greven fra monte Cristo? Ja tak!.
Min udpakning af hhv. Illumicrates og FairyLoots januarbokse, der kom frem i den her uge, er planlagt til starten af februar, så der viser jeg resten af indholdet af begge bokse frem. men bøgerne er Woven in Moonlight as Isabel Ibañez (FairyLoot), The Sisters Grimm af Menna van Praag og Infinity Son af Adam Silvera (Illumicrate).

Jeg kan ikke huske, hvad jeg skulle inde i gågaden, men jeg gik forbi Faraos Cigarer og kom derfra med en lille tilføjelse til min voksende samling af graphic novels. Først og fremmest den næste volume af Saga af Brian K. vaughan og Fiona Staples. Serien er en voksen science siction/space opera om to elskende fra hver deres side i en krig mellem planeterne. Eller måske mere om deres datter. Jeg er nået til volume five og jeg glæder mig så meget til at finde ud af hvordan tingene udvikler sig. Det samme gælder for volume to af The Umbrella Academy af Gerard Way og Gabriel Bá. Dallas fortsætter historien om de mystiske omstændigheder mht. de ni hovedpersoners fødsel og evner. Det er til tider ret grafisk og jeg håber på at jeg synes lige så godt om den som den første. Sidst faldt jeg endelig over en graphic novel serie, jeg har ledt efter: Avatar: the Last Airbender serien. Der er ret mange, de fleste af dem hører sammen tre og tre og derfor har jeg valgt at starte med The Lost Adventures, som er en enkeltstående bog. Avatar-universet er et af mine favoritter og jeg er vild med at det inkluderer forskellige medieformer.

Og så er vi måske fremme ved der hvor jeg har lavet flest ulykker. arnold Buscks bogudsalg. Jeg var derinde af to omgange, den ene gang hvor jeg virkelig benyttede mig af deres tilbud og kom ud med fem engelske paperback bøger for 200kr og den anden gang hvor jeg dels brugte føldsesldagspenge og dels selv lagde til. Det blev blandt andet til tre nye klassikere til min samling, nemlig Moby Dick af Herman Melville. Jeg havde en underviser på universitetet, der var vild med den her bog og vist nok forskede i noget omkring havet og litteratur. Så den har længe været i min interesse og nu har jeg en virkelig flot udgave. I samme serie fandt jeg endelig et matchende sæt af to af Mark Twains bøger, The Adventures of Tom Sawyer og The Adventures of Huckleberry Finn. Jeg er faldet lidt af på den med at læse klassikere siden jeg blev færdig på uni, men jeg har stadig rigtig mange, jeg gerne vil læse. Derudover faldt jeg over den sjette og nyeste bog i Genevieve Cogmans The Invisible Library-serie, The Secret Chapter, der vist udkom lige før nytår og den femte Miss Peregrine bog, The Conference of Birds af Ransom Riggs, som udkom to dage efter min fødselsdag. Da de begge er langt henne i deres respektive serier, vil jeg ikke sige for meget om dem. Jeg fik tilfældigvis øje på en anden nyere BookTube-favorit: The Bromance Book Club af Lyssa Kay Adams, som handler om en gruppe venner/baseballspillere, som har en hemmelig, tror jeg, læseklub hvor de læser romance bøger for at blive bedre kærester/ægtemænd for deres partner – jeg er så spændt på hvad der sker! Sleeping Giants af Sylvain Neuvel er i en helt anden retning, her har vi med science fiction i stor skala at gøre. Når jeg søger efter flere science fiction anbefalinger er den her trilogi næsten en af dem der bliver nævnt først. Og sidst men ikke mindst har jeg købt tre bøger af Scott Lynch i serien Gentleman Bastard, der er en voksenfantasy om Locke Lamora og hans bande af tyve. Jeg har hørt vildt meget godt om serien på det sidste, den er begyndt at dukke meget op hos de amerikanske BookTubers og jeg er så klar til mere voksenfantasy i mit læseliv. Jeg har fundet to ud af tre bøger som en del af udsalget, så derfor har jeg købt de tre første bøger der ind til videre er udgivet: The Lies of Locke Lamora, Red Seas Under Red Skies og The Republic of Thieves.

Sidste stak af bøger er fra Plusbog, hvor jeg er medlem og da jeg en dag faldt over The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzie Lee til den nette sum af 22 kroner, så slog jeg til. Men jeg skulle selvfølgelig have lidt mere med end en bog. Så jeg har endelig fået resten af Dream Maker/International Guy serien af Audrey Carlan, Dream Maker 2 og Dream Maker 3. Serien følger en gruppe på tre taletfulde mænd, der hjælper deres eksklusive klientel rundt om i verden med både forretningsmæssige og personlige problemer. Det er overdrevent, dramatisk, erotisk og virkelig god underholdning. Både The Song of the Dead af Sarah Glenn Marsh og King of Fools af Amandy Foody er efterfølgere i YA fantasyserier, førstnævne om nekromancere og sidstnævnte om den blanding af den kriminelle underverden og gamblingmiljøet. Truthwitch af Susan Dennard er derimod den første bog i en ny serie for mig. jeg er lidt bagud med at komme til den serie, men jeg er fascineret af det jeg ved om magisystemet og det faktum at den skulle have et søsterforhold i centrum. Og Spellbook of the Lost and Found af Moira Fowley-Doyle giver mig de vildste “witchy vibes”. Jeg ved kun om den, at den handler om Rose, som begynder at miste ting, først små men gradvist større. Og så sker der to ting: hun møder tre fremmede, der både virker lidt vilde/uciviliserede og tiltrækkende, men som om de gemmer på lige så mange hemmeligheder som hun selv. og to, de finder en gammel dagbog med besværgelser, der tilsyndeladende kan løse deres problemer.

Og så er vi ved vejs ende. Jeg satser meget på at inden af mine book hauls resten af året bliver lige så store, men det kribler i mig efter at læse hver og en af disse bøger. Hvilke bogkøb gjorde du dig i januar? Var du også til bogudsalg hos Arnold Busck eller måske i det, der lige er staret i Bog og Idé?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.