Titel: Kaldet fra Galathea.
Forfattere: Nathali og Bettina Liane.
Serie: Awen #1.
Udgivet af: Turbine i 2019.
Sidetal: 558.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar fra min egen reol.
Aias liv ændrer sig for altid, da hun finder en forladt kuffert på sit dørtrin. Kufferten fører Aia og hendes tvillingebror, Peter, til det mystiske skib Galathea, der kan sejle mellem magiske verdener. På skibet bliver Aia og andre jævnaldrende uddannede som vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Truslen lurer nemlig altid i form af en gruppe ved navn Morkinskinna. Med kraften over blod og knogler vil de dræbe vogterne og udslette Igdrafell. Aia og Peter giver sig i kast med deres træning som vogtere, men da Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve.
På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?
Kaldet fra Galathea er starten på en ny dansk fantasyserie og den er ulig noget, jeg har set før. Hvordan skal jeg kunne forklare en 500+ sider lang bog, der skaber så interessant en verden, at jeg glemte tid og sted som jeg udforskede skibet Galathea med Aia, fulgte ængsteligt med i hvordan de onde kræfter planlagde deres næste træk og jeg ønskede mig at jeg kunne være druide?
En af de ting, der virkelig fascinerede mig ved bogen er netop skibet Galathea. Det må være kæmpe stort og lidt lige som garderobeskabet i Narnia-serien åbner det op for en helt ny verden. Eller rettere, kufferten åbner op for verdenen, mens Galathea er en ret stor del af den verden. Men jeg havde den samme følelse af benovet undren og overraskelse over hvor mange detaljer, det er lykkedes forfatterne at få på plads. Der skal meget til få at få et billede af et nærmest levende skib til at stå tydeligt frem og det lykkedes så fint. Jeg drømte mig væk til Aia og Peters verden fra det øjeblik kufferten dukkede op og blev kun mere og mere investeret jo længere jeg kom hen i bogen.
Jeg kunne godt lide Aia som hovedperson og det passede fint til historien at der var fokus på hende og hendes synsvinkel, og ikke begge tvillinger. Men jeg håber nu stadig lidt på en dag at få noget fra Peters synsvinkel, da de to, selvom de er tvillinger og har mange af de samme kræfter, har meget forskellig opfattelse af dem. Som hovedpersoner er de naturligvis dem, der er mest udviklede og nu og da kunne sidekarakterer godt komme til at virke lidt overfladiske. Men det var ærligt talt ikke noget jeg lagde særligt meget mærke til mens jeg læste, da var jeg alt for optaget af at lære om Awen og Morkinskinna.
Bogen er skrevet af et forfatterpar, der er mor og datter, og for en gangs skyld havde jeg ikke en følelse af at det var en bog, der var skrevet halvt af den ene og halvt af den anden. Det flyder godt sammen og selv om der er nogle skift frem og tilbage mellem Aia og hovedmanden bag Morkinskinna, var det ikke noget jeg blev forvirret af eller lod mig synderligt mærke med.
Fra mig får Kaldet fra Galathea en varm anbefaling. Det er ny, spændende dansk fantasy, dat i en unik verden, der omfavner og opsluger en til man ikke kan lade være med at se det for sig. Det er en af de ting, jeg har lært at jeg godt kan lide, når fantasybøger handler om magiske skoler eller træning og at vi rent faktisk får lov til at se dette, sideløbende med at Morkinskinna tilsyneladende begynder at infiltrere vogternes Galathea og man lærer mere om hvem denne gruppe er. Aia og Peter er kun lige startet på deres træning til at blive vogtere og den klassiske kamp mellem det gode og det onde er kun lige begyndt. Jeg er så spændt på at finde ud af, hvad der kommer til at ske i den næste bog.
Comments