Library of Souls af Ransom Riggs

Titel: Library of Souls.
Forfatter: Ransom Riggs.
Serie: Miss Peregrine’s Peculiar Children #3.
Udgivet af: Quirk Books i 2015.
Sidetal: 463 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar, fra min egen reol.

Læs mine anmeldelser af de første bøger i serien her: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children og Hollow City.

The adventure that began with Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children and continued in Hollow City comes to a thrilling conclusion with Library of Souls. As the story opens, sixteen-year-old Jacob discovers a powerful new ability, and soon he’s diving through history to rescue his peculiar companions from a heavily guarded fortress. Accompanying Jacob on his journey are Emma Bloom, a girl with fire at her fingertips, and Addison MacHenry, a dog with a nose for sniffing out lost children.
They’ll travel from modern-day London to the labyrinthine alleys of Devil’s Acre, the most wretched slum in all of Victorian England. It’s a place where the fate of peculiar children everywhere will be decided once and for all. Like its predecessors, Library of Souls blends thrilling fantasy with never-before-published vintage photography to create a one-of-a-kind reading experience

Jeg har ventet med længsel på Library of Souls og alligevel tog det mig overraskende lang tid at få den læst. Eller i hvert fald at komme i gang med den. En del af mig er ret sikker på at det har været fordi jeg ikke vil have serien til at slutte, men nu hvor der er kommet en ny, opfølgende trilogi, så er der ikke rigtig længere den undskyldning. En anden mulighed er ganske enkelt, at jeg var enormt nervøs for hvordan det hele skulle ende.

Hollow City er vist den bog i trilogien, som jeg bedst kunne lide. Men en af de ting, som jeg virkelig godt kunne lide at Ransom Riggs gjorde, var introduktionen af nye, meget anderledes loops. Det samme gør sig i høj grad gældende for Library of Souls.

Især loopet i det victorianske England var noget, der rent personligt bare tiltalte mig, men det var også så levende beskrevet, at jeg nærmest følte, jeg selv fik sod og snavs på tøjet. Jeg vil ikke afsløre for meget om det loop, hvor selve Library of Souls befinder sig, blot at det var et enormt fascinerende sted at læse om, selv om det på ingen måde var et sted jeg har lyst til at besøge, ikke engang i fortiden.

For mig var det helt store selling-point ved den her bog dog karaktererne, jeg er stadig vild med Jakobs personlighed og han er begyndt at vokse med ansvaret og viser mere initiativ og selvtillid. Og så rammer slutningen mig bare så hårdt. Jeg tror ikke, jeg ville have været tilfreds med nogen anden slutning, men den måde Ransom Riggs i første omgang har valgt at afslutte sin serie på og sige farvel til karaktererne og universet, åh det var lige før jeg fik tårer i øjnene. Jeg elskede, at på trods af alle de fantastiske oplevelser, han og de andre har været ude for, så har han ikke glemt den verden han kom fra. Det er en af de ting, jeg lægger stor vægt på i den her slags ”portal fantasy”, hvor hovedpersonen kommer ind i en anden, magisk verden: hvordan forholder de sig derefter til den verden de kom fra? Lige som man tror at det er ved at være slut med Jakobs historie, så kommer Ransom Riggs lige ind med et sidste twist og jeg var så glad for det.

Til gengæld var jeg ikke så imponeret over billederne i den her bog. Mange af dem havde jeg hurtigt glemt igen og der var ikke på samme måde et eller flere der brændte sig fast i min hukommelse. Som sædvanlig er de dog virkelig spændende tilføjelser til historien og jeg tænker stadig på, hvad der er kommet først.

Jeg er stor fan af den her serie. Der er noget over Ransom Riggs’ skrivestil som bare har fanget mig lige fra begyndelsen, men jeg er meget spændt på, hvad jeg kommer til at synes om den nye serie. Forhåbentlig bygger den videre på den ellers rigtig gode slutning på Library of Souls på en god måde, uden at især bog 4 kommer til at føles som en unødvendig ”udfylder”, sådan som jeg har haft det med andre serier, der er blevet fortsat efter den oprindelige slutning. Under alle omstændigheder vil jeg helt sikkert genlæse denne oprindelige trilogi igen i fremtiden og lade mig opsluge af Ransom Riggs’ forunderligt levende verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.