Januar måned er ovre og jeg vil forsøge noget lidt nyt med mine tilbageblik i år. Så først kommer der nogle stats for min læsning i løbet af måneden og derefter vil jeg gennemgå og fortælle lidt om alle de bøger jeg har læst, startende med min mindste favorit til min yndlings.
Jeg læste 15 bøger i løbet af januar måned, 13 fysiske eksemplarer fra min egen reol og 2 lydbøger fra Mofibo. Det blev til 4.525 sider – og 22 timer og 30 minutter i lydbøger derudover. Jeg er begyndt at tælle sider og timer hver for sig, nu hvor et af mine mål i år er at bruge mit Mofibo-abonnement mere. Især fordi det nogle gange er virkelig besværligt på Goodreads, hvor man ikke kan tælle lyttetid, og nogle gange står en lydbog som 11 sider lang. Så nu kører jeg det selv og selv om der kun er gået en måned, er jeg allerede vild med det.
I forhold til genrer, så har jeg læst 2 contemporary, 1 dystopi, 9 fantasy, 1 historisk fiktion, 1 klassiker og 1 litterær fiktion. Jeg er ikke spor overrasket over at fantasy er min mest læste genre, det er det næsten altid. Men jeg kan ret godt lide, at jeg i mit spreadsheet er begyndt at dele genrerne endnu mere op end jeg gjorde side år, og jeg derfor får et mere nuanceret billede af min læsning.
Ud af de 15 bøger har jeg givet 3 bøger 2 hjerter, 4 bøger fik 3 hjerter, og jeg gav hele 6 bøger 4 hjerter, mens jeg læste 2 5-hjertede bøger. Det giver en gennemsnitlig bedømmelse på 3,47 hjerter og det er faktisk meget i overensstemmelse med hvordan mine statistikker for et helt år ser ud.
Bøger læst i januar:
Jeg læste desværre hele tre bøger, som jeg gav 2 hjerter og dermed ikke var særligt glad for. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, hvilken en af mine læseoplevelser, der var den mest skuffende. Langt om længe, efter at have ejet bogen i flere år, har jeg fået læst The Fault in Our Stars af John Green. Og ih du milde, hvor jeg ikke brød mig om den bog. Jeg kan godt se, hvorfor folk er blevet meget påvirket af den og har syntes den var god, men jeg tror, der er gået for lang tid inden jeg læste den. Jeg synes helt ærligt den var overdrevent prætentiøs og jeg kunne overhovedet ikke lide Hazel og Augustus. For mig føltes de som endnu en udgave af de karakterer jeg før har læst om fra John Green, men jeg blev aldrig for alvor interesseret i hvordan det gik dem. Måske har det påvirket min opfattelse, at jeg vidste hvordan historien ville ende, men det tror jeg ikke rigtig – jeg var træt af bogen allerede inden jeg nåede dertil.
Det var kun lidt bedre, da jeg læste Baby Jane af Sofi Oksanen. Det er en bog, jeg har haft stående i et stykke tid, men mest købte på grund af forfatteren. Vi læste hendes bog Da duerne forsvandt på universitet og siden har jeg gerne ville læse meget mere af hende. Men det her var ikke det rigtige sted at starte. Baby Jane var mærkeligt fragmenteret, fortalt i to tidslinjer og den unavngivne jeg-fortæller kører rundt i sit forhold til Piki, uden at jeg nogensinde følte der var noget på spil. Bogen kedede mig og det er nok kun fordi jeg ikke blev vred på den, at jeg ikke har den nederst.
Jeg fik lavet lidt mere på min Little Black Classics-liste, og fik læst How a Ghastly Story Was Brought To Light by a Common Garden or Butcher’s Dog af Johann Peter Hebel. Den titel er nærmest længere end nogen af historierne i bogen. Og de var alle sammen forglemmelige på den værste måde. Jeg kan ikke huske noget som helst af hvad jeg har læst i den her bog, og det var godt at den var så kort, for ellers havde jeg kedet mig endnu mere.
En af de første bøger, jeg læste i januar var Mirage af Somaiya Daud. Det er en ældre titel fra FairyLoot og en af dem, jeg har været mindst interesseret i. En del af mig var i tvivl om, om jeg skulle kategorisere den her som fantasy eller science fiction, da den foregår i rummet. Men da det ikke er baseret på teknologi, har jeg valgt at gå med fantasy. Selve historien er spændende nok, hvor vi følger en ung pige, der i kraft af hendes lighed med den forhadte prinsesse, bliver bortført og tvunget til at være stedfortræder ved farlige lejligheder. Selve den del var virkelig spændende, men jeg blev hurtig forvirret af hvor meget jeg ikke vidste om universet endnu og den drejning historien tog hen imod slutningen synes jeg var ret ærgerlig.
En anden FairyLoot bog, jeg fik læst var Circle of Shadows af Evelyn Skye. Jeg havde ret høje forventninger til bogen, da jeg har hørt meget godt om hendes anden serie. Desværre manglede der noget helt væsentligt world-building i mine øjne, da magisystemet aldrig bliver forklaret og bare virkede ekstremt forvirrende og, for at være ærlig, lidt plat. Dertil blev bogen fortalt med virkelig hurtige, heftige skift i synsvinkler, som gjorde at jeg ikke følte, jeg kom tæt på karaktererne. Til gengæld kunne jeg ret godt lide selve idéen til plottet og kampen mellem kejserinden og dem, der forsøger at tage tronen fra hende. Slutningen hævede niveauet for mig og jeg er faktisk ret spændt på at læse videre.
En pludselig indskydelse fik mig til at læse Verden styrter af Malene Sølvsten. Det er en lille bog, der læses mellem bog 2 og 3 af Ravnenes hvisken og fortæller Varnars historie. Nu hvor vi er ved det, Varnar er overhovedet ikke en af mine yndlingspersoner i serien og det har ikke ændret sig efter at jeg har læst den her bog. For mig tilføjede den ikke rigtig noget nyt til historien, måske fordi jeg allerede har læst Ravnenes hvisken 3. Det var en fin lille historie, der gav et glimt ind i Hrafnheim-universet før Anne kommer dertil første gang og for en gangs skyld fra synsvinklen omkring Ragnara. Men jeg er mere og mere spændt på Elias’ historie.
Lige siden jeg skrev speciale har jeg været midt i Sauron Defeated af J. R. R. Tolkien. Så da jeg valgte at gå i gang med at læse den, startede jeg altså forfra. Det var helt klart den første del, som jeg havde læst før, der var den bedste del. Det er den del, der relaterer sig mest til The Lord of the Rings, men det er ikke for at sige, at anden del af bogen ikke gør. Det er bare lidt mere fjernt og selvom jeg godt forstod at de to ting var sammensat i samme bog, så gav det en mærkelig læseoplevelse. Jeg er endelig ved at være parat til at læse mere Middle-earth relateret igen.
Den første lydbog, jeg begyndte på i år var Ægtepagten af Simona Arnstedt. Og jeg må indrømme, at den er ret højt på den her liste. Det er min ”laveste” 4-stjernede bog, for jeg var ret tæt på at give den 3 stjerner. Og det er der en helt bestemt grund til: hele den her bog er afhængig af den trope, jeg hader mest; foruroligende meget mangel på kommunikation. Ingen af de to hovedpersoner siger nogensinde det til hinanden som de tænker, og for mig var det især de mange spændende sidekarakterer, der gjorde bogen mere udholdelig. Men lydbogen føltes lang og endeløs mens de blev ved med ikke at sige noget og blev sure over at den anden ikke kunne læse deres tanker.
Den seneste Witcher-bog jeg har læst er Time of Contempt af Andrzej Sapkowski. Og bogen var helt sikkert bedre end den foregående. Der sker ganske enkelt mere og man kan virkelig mærke, at der er meget på spil. Jeg håber på at kunne få taget mig sammen til at læse videre i serien i år, så der ikke går for lang tid imellem bøgerne og jeg ikke glemmer hvad der er sket. Jeg kunne godt lide, at man fik mere fra Ciris synsvinkel, for på mange måder er hun måske mere hovedperson end Geralt. Og så alligevel, jeg er vild med Geralt.
I julegave fik jeg Det rygende timeglas af Jennifer Bell og det er seriøst en skøn middle grade serie. Især den her nød jeg på grund af det voksende mysterium og så er jeg bare stadig dybt fascineret af det univers, Bell har skabt. En af de ting, jeg måske blev mest overrasket over var slutningen, hvor der måske blev lagt op til at den tredje og sidste bog har en lidt anden modstander end de to første. Så det er godt, jeg har fået den bog i fødselsdagsgave, så jeg kan læse videre med det samme.
En bog, jeg har sat på mere end en læseliste i løbet af sidste år var The Amber Spyglass af Philip Pullman. Og nu har jeg endelig fået den læst. Det var lidt en ambivalent oplevelse, for jeg synes at bogen trak i langdrag lidt for ofte og måske ikke havde behøvet at være 500+ sider lang. Jeg var vild med Lyra og Wills udvikling og den retning, deres historie tager, men når jeg tænker tilbage, så er det ikke meget, der skete. Det er også derfor, jeg ikke har givet bogen fulde 5 hjerter. Men jeg kan virkelig anbefale den her serie, både til børn og voksne.
Årets første bog blev Den sorte enkes by af Nicole Boyle Rødtnes og det var seriøst noget af en oplevelse. Jeg var bange for, at jeg var blevet spoilet på et vigtigt punkt på BogForum, men det viste sig hurtigt, at det var noget der skete ret tidligt i bogen. Historien skræmte mig på mange måder og jeg er imponeret over hvor godt Nicole har gjort det. Det bliver spændende at se, hvad der sker efter den voldsomme slutning.
En anden bog, der var ret tæt på at være en ny favorit er A Map of Days af Ransom Riggs. Det er den fjerde bog i Miss Peregrine’s Peculiar Children og den første i den nye trilogi, der foregår i USA. Og på mange punkter var det virkelig perfekt. Jeg elskede hvordan den startede nærmest lige efter slutningen på Library of Souls, og meget af det der sker efterfølgende. Men jeg blev ret ked af hvordan der skabes splid mellem Jacob og de andre sælsomme børn. Derfor er jeg ret spændt på hvad der sker videre. Som noget nyt er der farver i billederne, men jeg synes faktisk de var mere fascinerende og skræmmende i sort/hvid. Der er meget potentiale i den her nye historie og jeg kan godt lide, hvor meget større den sælsomme verden er.
En anden serie, jeg fik læst færdig var Fortællinger fra Døden. Dødens engel af Katja Berger var årets første 5-hjertede læseoplevelse. Jeg var så vild med den her bog, det er min absolutte yndlingsbog i serien. Nu nærmer dommedag sig og jeg var så spændt på hvordan Berger ville fortælle historien. Og jeg kan kun sige, at jeg synes hun virkelig hiver slutningen hjem, lander den rent og formår at få dig til både at le og græde og sidde langt ude på kanten af din stol.
Men min yndlingsbog i januar er alligevel Jack of Hearts (And Other Parts) af L. C. Rosen. Det her er en lydbog, jeg ret tilfældigt valgte at lytte tid, fordi jeg fik en notifikation om at den ville forsvinde fra Mofibo. Og hold nu fast, hvor slog den benene væk under mig. Historien handler om en teenagedreng ved navn Jack, som er åben homoseksuel og virkelig elskelig. Han starter en brevkasse med råd om sikker sex og det medfører en mystisk stalker. Historien er vidunderligt sexpositiv, hvilket jeg synes virkelig mangler i YA og dertil er den humoristisk og vanedannende. Jeg håber virkelig, at den her bog bliver oversat til dansk, for den kom lige ind fra højre, og gav mig den bedste mavepuster. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at det var den bedste læseoplevelse i januar.
Hvad var din bedste læseoplevelse i januar?