Titel: A Map of Days.
Forfatter: Ransom Riggs.
Serie: Miss Peregrine’s Peculiar Children #4.
Udgivet af: Penguin i 2018.
Sidetal: 480 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar fra min reol.
Læs mine anmeldelser af de første 3 bøger her: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, Hollow City og Library of Souls.
Having defeated the monstrous threat that nearly destroyed the peculiar world, Jacob Portman is back where his story began, in Florida. Except now Miss Peregrine, Emma, and their peculiar friends are with him, and doing their best to blend in. But carefree days of beach visits and normalling lessons are soon interrupted by a discovery—a subterranean bunker that belonged to Jacob’s grandfather, Abe.
Clues to Abe’s double-life as a peculiar operative start to emerge, secrets long hidden in plain sight. And Jacob begins to learn about the dangerous legacy he has inherited—truths that were part of him long before he walked into Miss Peregrine’s time loop.
Now, the stakes are higher than ever as Jacob and his friends are thrust into the untamed landscape of American peculiardom—a world with few ymbrynes, or rules—that none of them understand. New wonders, and dangers, await in this brilliant next chapter for Miss Peregrine’s peculiar children. Their story is again illustrated throughout by haunting vintage photographs, but with a striking addition for this all-new, multi-era American adventure—full color.
Med A Map of Days starter Ransom Riggs på en nye historie med de velkendte og nye karakterer. Jeg har været meget spændt på den her bog, for det lader til at være en trend med tidligere trilogier, der nu får tilføjet flere bøger – men er ideerne der stadig? Jeg har før oplevet at det har føltes enormt langtrukkent og søgt, så da jeg endelig satte mig ned med A Map of Days’ næsten 500 sider, var jeg meget spændt på hvad der ventede mig.
Bogen starter mere eller mindre lige der hvor den oprindelige trilogi stoppede og allerede der var jeg virkelig hooked. En af de ting, jeg virkelig godt kunne lide ved den originale trilogi er netop slutningen og ved at lade den nye historie starte netop der, føles overgangen meget ren og man kan næsten ikke mærke, at der er tale om to forskellige historier. Dertil bruger vi faktisk ret lang tid på alt det der sker i Jakobs liv nu, hvordan han og de andre børn forsøger at navigere en meget anderledes hverdag. Spoilers for Library of Souls. En af de ting, jeg virkelig nød at se i løbet af bogen, er kommentarerne og hints til hvordan Emma, Claire, Bronwyn og de andre klarer sig i den moderne verden, ikke mindst nu hvor de for første gang i årtier bliver ældre. Det er nok en af de ting, der har virket mest mærkeligt ved de foregående bøger.
Hvis jeg skal berøre plottet ganske hurtigt, så vil jeg sige, at det hænger godt sammen både i sig selv og i forhold til den oprindelige plotlinje. Meget af det handler om hvordan Jakob og de andre forsøger at finde ud af hvordan deres liv nu skal være efter alt det de har været igennem. Og hvordan de bliver behandlet, især af Miss Peregrine og de andre ymbrynes. Her kan man mærke at Ransom Riggs på en anden måde nu har mulighed for at lade karaktererne vokse op og agere som teenagere. Det er forfriskende og gør også at karaktererne får mere personlighed. Der er langt mere humor i bogen, især i børnene fra loopets møde med den moderne verden, og jeg grinte meget mere end jeg kan huske jeg gjorde tidligere.
Vi lærer mere om Jakobs bedstefar i den her bog, og ikke mindst igennem mødet med den amerikanske peculiardom. Som er enormt anderledes end det engelske og der både mafia-lignende bander og endnu flere hemmeligheder at afdække. Jeg havde ikke noget problem med at lade mig opsluge af universet endnu en gang og Ransom Riggs har endnu en gang bygget en verden op der er både mærkværdig og fascinerende, og en lille smule uhyggelig. Hvis man har været fan af de første bøger, tror jeg ikke at A Map of Days vil skuffe. Plottet er spændende, og bevæger sig ret hurtigt når først vi er kommet i gang og for mig fløj de 480 sider afsted.
En af de ting, jeg bliver nødt til at nævne, som generede mig mens jeg læste er, at der opstår en rift i mellem Jakob og de andre sælsomme. En rift, der er forståelig nok i og med at den opstår meget ud fra deres meget forskellige forhold til Miss Peregrine og de andre ymbrynes autoritet. Men det ødelagde lidt min oplevelse af bogen, fordi en af de ting jeg så godt kan lide er vennegruppen og de mange forskellige evner, det medfører. Det betød at jeg var ret sur på bogen, da jeg var færdig og jeg håber meget på at det ændrer sig i The Conference of Birds.
Så kommer Ransom Riggs i mål med sin første bog, der skal forsøge at starte en nye historie og udfylde tiden imellem de to? Det synes jeg bestemt at han gør. I mine øjne er Ransom Riggs’ skrivestil stadig lige så god som altid, og stemningen er den samme lettere spooky, men samtidig også mere humoristisk. Det kan godt være, at det er en ny historie, men jeg har en fornemmelse af at han har plottet på den her historie i et stykke tid og det hele hænger virkelig godt sammen. A Map pf Days er en vellykket bog, der formår både at fortsætte en historie om velkendte og elskede karakterer og at starte en ny historie i en ny og uudforsket verden. For en gangs skyld har dette trend ikke skuffet mig og det har Ransom Riggs heller ikke.