Titel: Den sorte enkes by.
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes.
Serie: Rød og blå #1.
Udgivet af: Alvilda i 2019.
Sidetal: 440 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk bog fra min reol.
I byen Viduana lever mænd og kvinder helt adskilt. Opdelingen bevarer freden i en verden af kaos. Men ikke alle kan overholde grænsen mellem kønnene …
CLARA er lige fyldt 18 år og er nu tvunget til at deltage i forplantningspligten.
SILAS lever under slavelignende tilstande i mændenes kvarter. Han vil gerne ændre byen, men det kræver et ubærligt offer at få indflydelse.
EMMAs mor dør, og hun må flytte ind hos sin bedstemor, den sorte enke, som regerer Viduana med hård hånd. Men Emma skjuler en hemmelighed, der kan koste hende livet.
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.
Den sorte enkes by er måske Nicole Boyle Rødtnes til dato mest interessante udgivelse. I hvert fald for mit vedkommende. Der er noget ved beskrivelsen af bogen, der tilrak mig langt inden den faktisk blev udgivet. Så det var lidt med ærefrygt i tankerne, at jeg valgte den som den første bog jeg læste i 2020.
Den sorte enkes by er bygget op af tre synsvinkler og det er ret spændende at se hvordan de meget hurtigt vikler sig ind i hinanden. Det gør også at bogens handling skrider hurtigt fremad, fordi der hele tiden er nye ting at lære igennem Clara, Silas og Emma. Det gjorde også, at jeg fløj igennem bogen hurtigere end jeg nok havde ventet.
Og apropos de tre hovedpersoner, så var jeg virkelig glad for at opdage, at det ikke var en voldsom spoiler for mig, at jeg kendte til Emmas omtale hemmelighed allerede før jeg læste bogen. Jeg har ikke tænkt mig at afsløre det, men det er helt sikker noget, der fylder meget i den del af historien og jeg kan godt lide den måde, Nicole behandler emnet på. Det kan ikke være nemt at behandle et følsomt og potentielt emne på en måde, der ikke ender med at blive karikeret. Jeg kunne godt lide Emmas karakter, men det var ikke tilfældet med Clara, der det meste af tiden irriterede mig lidt for meget med sine egentlig meget forståelige handlinger. Og sådan er det nok så ofte, at de karakterer der er mest ”almindelige” ikke er dem man husker bedst. Som fortællere fungerer de dog alle tre rigtig godt, fordi de alle tre har meget forskellige oplevelser i Viduna og ved at lade tre så forskellige personer træde frem har Nicole gjort lidt af en genistreg.
Og netop den genistreg gør at plottet hænger rigtig godt sammen. Det var let at falde ind i universet. Selv om der gik lidt tid før jeg forstod verdenen mere end på overfladen, så havde jeg ikke noget problem med at forstå de tre karakterers problemer. Nu og da savnede jeg ret meget at vide mere om hvordan verdenen uden for Viduna, vi hører meget om hvordan de forskellige karakterer oplever eller har oplevet det for længe siden. Balancen mellem informationer omkring verdenen og udfoldelse af plottet fungerer rigtig godt og Den sorte enkes by er helt sikkert den af Nicoles bøger, jeg har været mest opslugt af.
Det er en af de ting, jeg gerne vil fremhæve ved Den sorte enkes by: den er virkelig godt skrevet. Der er dele af handlingen, der er ret skræmmende og voldsomme, men jeg hæftede mig især ved hvor velskrevet bogen var. Det kan lyde banalt, men i forhold til nogle af de tidligere af Nicoles bøger, jeg har læst, er skrivestilen modnet. Hvilket nok skyldes at den er rettet mod et mere voksent publikum, men lad mig bare sige det som det er: Nicole skriver fabelagtigt og Den sorte enkes by er både velskreven, spændende, skræmmende og en virkelig god historie. For slet ikke at nævne de overraskende slutninger, som jeg stadig tænker tilbage på nu.
Comments