Titel: Dødens engel.
Forfatter: K. L. Berger.
Serie: Fortællinger fra Døden #3.
Udgivet af: DreamLitt i 2019.
Sidetal: 371 sider.
Sådan læste jeg den: fysisk eksemplar fra min reol.
Læs mine anmeldelser af de første bøger i serien her: Sjælehenteren og Døden lyver aldrig.
Dommedag nærmer sig og Raven, Zeph og Dalia står alle tre midt i Ragnarok. Med sandheden om deres eksistens fremme i lyset er der ikke flere hemmeligheder … men gør det kampen nemmere?
Tag med de tre halvbørn fra Helvede til Himlen når Dommedag oprinder og spørgsmålet over dem alle skal besvares: Kan Dommedag forhindres – og er det i alles interesse?
Vi ved allerede at SJÆLEHENTEREN ikke er sikker – Ravens kollegaer er stadig forsvundet. Vi ved at DØDEN LYVER ALDRIG – men han pynter måske på sandheden. Nu er der blot tilbage at afgøre om DØDENS ENGEL kan være svaret på menneskehedens frelse ..
Dødens engel er den tredje og sidste bog i serien om sjælehenteren Raven og som altid formår Katja Berger at bruge mytologien, kristendommen og hendes sjælehentere til at skabe et fængslende univers. Det er uden tvivl min favorit i serien og om det skyldes plottet, karakterernes udvikling eller skrivestilen kan jeg ikke sige med sikkerhed. Det er nok en blanding af det hele, der gjorde at jeg ikke var i tvivl om, at den skulle have 5 hjerter.
En af de ting, jeg lagde mærke til mens jeg læste den her bog, er at især Dalia er vokset i mine øjne og jeg kunne ganske enkelt bedre lide hende nu, måske fordi handlingen gør at hun får slebet nogle af sine kanter af. Ganske lig de andre karakterer, men især Dalia blev en af de karakterer, jeg kom til at holde meget af. Jeg var på ingen måde overrasket over Ravens valg i begyndelsen af bogen – det var hovedårsagen til at jeg gættede på at den her bog ville hedde ’Dødens arving’. Men jeg var meget spændt på hvordan det ville udvikle sig, for Raven kommer ud for lidt af hvert og jeg kom, måske lidt lige som hende, til at holde af Leviathan. Mærkeligt nok.
Men men, handlingen! Jeg skal lige love for at Katja Berger har skrevet en spændende dommedagshistorie. Det er en fortælling, jeg har læst i flere forskellige former, men jeg føler mig ret sikker på at Dødens engel er en af de bedste af slagsen. En af dem, hvor de forskellige sider i krigen indeholder så mange elementer og figurer, at det er svært at holde styr på. Der er fart på, og der er overraskende afsløringer og nye informationer, så jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Berger formåede at snige overraskelser ind på mig, hvilket altid er noget jeg nyder, når det er gjort godt. Og det er det virkelig. Selv om det er den sidste bog i serien, er der stadig plads til at karakterer kan udvikle sig og vise nye sider af sig selv. Side om side med de hektiske forsøg på at stoppe Dommedag fungerer det rigtig godt. Det er gennemarbejdet, følelsesfyldt, action-præget og godt sat sammen så jeg aldrig kedede mig og ville ønske, der var mere i vente. Det er min mening at Katja Berger er vokset med den her serie og skriver bedre end nogensinde før.
Dødens engel tager Raven, Dalia og Zeph til steder de ikke har været før og indsatsen har aldrig været større. Katja Berger formår at styre historien sikkert i havn uden slinger undervejs, selv om der er mange lag at komme igennem. Det er lidt ærgerligt at det er den sidste bog i serien, der endegyldigt gør serien til en af mine favoritter og derfor glæder jeg mig vildt meget til at genlæse hele serien igen en dag og måske opleve starten på en anden måde. Under alle omstændigheder er Dødens engel og hele Fortællinger fra Døden en serie, jeg kan og vil anbefale til danske fantasyfans.