Jeg har ikke for mange bøger, bare for lidt reolplads ~ Marts book haul

Marts måned endte vist med at gå i en helt anden retning, den nogen af os havde forudset. Og det samme gælder mine bogkøb, for efter årets to første måneder havde jeg besluttet mig for at skære ned for bogkøbene. Og så ændrede alting sig på en aften og det endte med at både min kæreste og jeg selv købte en god stak bøger til disse hjemmetider. Derfor ender marts’ book haul på hele 22 bøger, takket været gavmilde forlag og forfattere og min egen trang til at købe bøger.

Som sædvanlig vil jeg starte med de tilsendte anmeldereksemplarer. Jeg har selv taget kontakt til Line Wenzel for at efterspørge Kongernes arv, der udkom i starten af marts. Det er efterfølgeren til Dronningernes erindringer, som jeg læste i februar og var vild med. Den går mere tilbage i tiden og fortæller om Leonoras ungdom. Jeg er super spændt på, hvad den her bog vil tilføje til universet. Louise Haiberg har selv taget teten til at aflyse det planlagte bloggerarangement i næste uge og har i stedet arbejdet på at sende de flotteste pakker ud med bøger. Min udpakning af den fjerde Død Verden-bog, Forventet, er at finde på Instagram. Det bliver vildt spændende at se, hvordan historien fortsætter i en bog, jeg ikke havde regnet med ville komme, da jeg læste den første trilogi. Forlaget Facet har overrasket meget med en stor pakke. De genudgiver en række af Nicole Boyle Rødtnes’ tidligere bøger, blandt andet Skeletter i skabet, som er hendes første bøger overhovedet. Dødsbørn, Blodtåge og Ildfugl er de tre første bøger i serien, mens bog 4 udkommer til efteråret. Og dertil er Det løfte du gav mig en genudgivelse af den bog, der hedder Bitchen imellem os. De er lidt svære at finde på Goodreads, men kan sagtens findes under deres originale titler. Jeg har lige læst hendes nyeste bog, så det bliver spændende at læste noget af det første.

I marts måned er både min februar FairyLoot og Illumicrate ankommet og dertil marts’ OwlCrate og 5 års jubilæumsboks. I FairyLoots boks var der en mørk fantasy romance The Shadows Between Us af Tricia Levenseller, som skulle være en meget Slytherin-esque romance mellem en skyggekonge og en kvinde, der vil giftes med ham. For at overtage magten og slå ham ihjel. Illumicrates bog var The Midnight Lie af Marie Rutkowski, som handler om det her univers hun har skrevet om før. Så jeg håber ikke, det gør det nødvendigt at læse de første bøger. Forsiden på deres udgave er lidt anderledes i farverne end den originale og jeg er vild med den. Den eneste marts boks, der er kommet frem er OwlCrate, paradoksalt nok den der kommer længst væk fra, de lader til bare at have mere styr på det og er længere fremme i deres planlægning og pakning? Jeg ved det ikke, men som jeg havde forventet er det The Kingdom of Back af Marie Lu. Det er hendes første historie fiktion og handler om Mozarts søster. Jeg glæder mig så meget, og bogen er gudesmuk med den klar bog forside og sølvfarvede foliefarvede sider. So shiny.

Den her bog var et tilfældigt fund i min lokale Bog & Idé, et tilbud jeg faldt over mens vi browsede efter fødselsdagsgaver til min mor. Jeg er faldet pladask for Fredrik Backman og vil gerne have fat i alle hans bøger. Så da jeg fandt Britt-Marie var her til en god pris, så slog jeg til. Bogen handler om Britt-Marie, der i en sen alder får en slags “ny chance”, da hendes mand forlader hende og hun flytter til en lille ny by. Jeg forventer en smuk men hjerteskærende fortælling i stil med det, jeg har læst fra ham ind til videre.

Og så købte jeg en ret stor stak bøger på Plusbog, som ankom i en kæmpe kasse sammen med min kærestes DragonBall manga.

Det første fire bøger er resten af Witcher-serien, så jeg nu ejer alle 8 bøger (2 novellesamlinger og 6 romaner), der er udgivet ind til videre. Ret mig hvis jeg tager fejl. Jeg er helt vildt hooked på den her serie og vil meget gerne få læst videre i serien uden at der går for lang tid. Bøgerne er Baptism of Fire, The Tower of the Swallow, The Lady of the Lake og Season of Storms. Mon ikke de fleste godt kender bare lidt til historien om witcheren Geralt, i hvert fald efter tv-serien.

På den helt anden side købte jeg også en række new adult romace, en lille stak feel good. To af dem er en ny serie af en forfatter jeg har elsket længe, nemlig Elle Kennedy. Jagten og Chancen er de første bøger i en opfølgende serie Briar U, der følger efter Off-Campus serien. Så vidt jeg ved kan de dog godt læses uafhængigt af de første fire bøger. Jeg regner i hvert fald med humor, romance, søde øjeblikke og store følelser. Kristen Callihan har skrevet de to andre bøger, den første af dem har jeg faktisk allerede hørt som lydbog, men jeg vil super gerne have hele serien. Chanceløs og Slagplanen er bog 2 og 3 i serien Game On og jeg er virkelig i humør til disse sportsromancer.

Lidt mere fell good? Med glæde. Både Heartstopper vol. 2 og Heartstopper vol. 3 har også fundet vej hjem til mig i den her måned. Det er en super cute boy meets boy romance, en graphic novel der også kan læses som webcomic. Jeg knuselskede den første bog, der gjorde mig helt glad i låget og måske derfor valgte jeg at få mere af den følelses netop nu.

Og til sidst to meget forskellige, men begge to vildt smuke bøger. An Atlas of Tolkien er den sidste jeg manglede af David Days bøger om Tolkiens forfatterskab. Den var udsolgt, da jeg lavede ønskeliste til jul og eftersom den har været det længe, ville jeg ikke vente nu hvor den faktisk var på lager. Den anden er en af de smukkeste bøger, jeg har set længe, og som jeg har hørt så meget godt om. The Ten Thousand Doors of January af Alix E. Harrow. Bogen skulle være en portalfantasy, og lidt af en bog-i-en-bog fortælling og jeg er super spændt på den.

Købte du nogle skønne bøger i marts? Får du læst noget i disse dage?

Comments

  1. Jeg fik også købt lidt for mange bøger i marts, selvom jeg egentlig havde tænkt mig at holde igen. Men altså, nogle hamstrer gær og toiletpapir – jeg hamstrer bøger:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.