Titel: Mirage.
Forfatter: Somaiya Daud.
Serie: Mirage #1.
Udgivet af: Hodder og Stoughton i 2018.
Sidetal: 311 sider.
Sådan læste jeg den: eksklusiv udgave fra FairyLoot.
In a star system dominated by the brutal Vathek empire, eighteen-year-old Amani is a dreamer. She dreams of what life was like before the occupation; she dreams of writing poetry like the old-world poems she adores; she dreams of receiving a sign from Dihya that one day, she, too, will have adventure, and travel beyond her isolated moon.
But when adventure comes for Amani, it is not what she expects: she is kidnapped by the regime and taken in secret to the royal palace, where she discovers that she is nearly identical to the cruel half-Vathek Princess Maram. The princess is so hated by her conquered people that she requires a body double, someone to appear in public as Maram, ready to die in her place.
As Amani is forced into her new role, she can’t help but enjoy the palace’s beauty—and her time with the princess’ fiancé, Idris. But the glitter of the royal court belies a world of violence and fear. If Amani ever wishes to see her family again, she must play the princess to perfection…because one wrong move could lead to her death.
Mirage af Somaiya Daud er en af de bøger, jeg tror der er blevet lidt fejlagtigt markedsført. For det er i høj grad en science fiction historie, selv om der er fantasyelementer som forskellige aliens og lignende. Og det betyder også at mine forventninger til bogen var ret meget ved siden af. Det er en historie, der foregår i rummet, med forholdsvis meget rejsen frem og tilbage mellem planeter og ikke mindst meget forskellige samfund.
Først og fremmest vil jeg lige minde om, at 3 hjerter ikke er en dårlig bedømmelse, det er faktisk udtryk for en bog, jeg synes var god og som jeg godt kunne lide, men der var ikke noget særligt ved den. Hvilket passer rigtig godt med hensyn til mine tanker omkring Mirage. Det var en spændende nok historie, men jeg var aldrig rigtig opslugt af universet eller karakterernes dilemmaer, så det endte med at blive en læseoplevelse jeg i det store og hele har glemt igen.
Hovedpersonen er helt klart den mest interessante person i bogen, men for mig var helt gennemgående problem at man får meget lidt at vide om hendes liv før hun bliver bortført for at være body double. Det korte indblik i hendes folks liv kommer kun til at stå i kontrast til det man får at vide om Vathek-folket. Hele verdensopbygningen lider meget under manglen på at man som læser selv får lov til at se det, i stedet for at få det fortalt.
Jeg var meget fascineret af forholdet mellem Maram og Amani, der næsten når at udvikle sig fra fjendskab til venskab, men det er faktisk som fjender, jeg finder dem mest dynamiske, hvor de handler og reagerer. Det har selvfølgelig stor betydning for hvordan historien udfolder sig og derfor vil jeg ikke spoile hvordan deres forhold udvikler sig, men jeg kan uden tøven sige at det var det hele værd da jeg nåede til slutningen og havde de to karakterers udvikling i mente mens jeg læste.
Nu ved jeg ikke om Mirage er forfatterens debut, men det føltes lidt sådan. Karaktererne føltes godt gennemarbejdet, men opbygningen af verdenen og dens foregående historie, der er så vigtig, haltede lidt bagefter og skabte en underligt oplevelse af historien.
Jeg er mest spændt på hvordan historien fortsætter, men det er ikke en serie jeg er super ivrig efter at fortsætte med det samme.