Titel: Askeprinsen.
Forfatter: Erin Watt.
Oversætter: Merete Rostrup Fleischer.
Serie: Royals #2.
Udgivet af: Flamingo i 2017, først udgivet i 2016 med titlen Broken Prince.
Sidetal: 285 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk eksemplar fra min reol.
Læs min anmeldelse af den første bog i serien her: Papirprinsessen.
Reed Royal har alt – udseende, status og penge. Pigerne på hans skole drømmer om at date ham, alle fyrene vil være ham, men ingen andre end hans familie, har før rigtig betydet noget for Reed. Det var indtil at Ella Harper kom ind i hans liv.
Hvad der begyndte som afgrundsdyb modvilje rettet imod sin fars nye myndling forvandlede sig til kærlighed.
Men Reed har hemmeligheder, Ella ikke kender til. Og da Ella finder ham i en kompromitterende situation med hans fars ekskæreste, vender hun ham ryggen. Og i takt med at afsløringerne vælter frem, ramler Reeds verden sammen.
Ella vil ikke have noget at gøre med ham længere. Hun siger, de kun vil ødelægge hinanden.
Hun kan meget vel have ret.
Askeprinsen er efterfølgeren til Papirprinsessen og fortsætter i samme dramatiske stil. Det er virkelig god underholdning, og en af de ting, jeg bed mærke i under min læsning, er at jeg følte mig mere overbevist af karaktererne i den her bog. Bogen fortsætter direkte efter den første bog slutter og tager derfor udgangspunkt i den noget overraskende slutning, denne gang fra Reids synsvinkel hvor man som læser får en del mere at vide m hvad der leder op til den situation.
Og resten af bogen er Ella og Reids forholdsdrama, men jeg havde faktisk en god oplevelse af at læse bogen. Der sker hele tiden et eller andet som kommer imellem de to, og deres to ret forskellige baggrunde gør endnu en gang at de har svært ved at få den anden til at forstå deres motivationer. Jeg blev ret glad for at se, at der var mære ”screen time” til nogen af sidekaraktererne, og jo længere hen i bogen man kommer, jo mere begynder Ella også at blive en del af familien. Det bertyder også at der er mere drama i skolen, hvilket fik mine tæer til at krummes og jeg følte jeg sad på kanten af min stol mens jeg ventede på at finde ud af hvad der sker.
Der er ikke voldsomt meget jeg kan sige om bogen, men en ting jeg er virkelig glad for er at Ella og Reid langt hen af vejen faktisk har et ret godt forhold. Det kunne let gå hen og blive meget ujævnt fordi Reid er en typisk alfahan personlighed, men Ella er ikke bange for at sige fra og stå fast på sit, hvilket gør deres forhold mere ligevægtigt, om end meget dramatisk.
Askeprinsen er god underholdning, det er skrevet på en let tilgængelig måde så man sluger bogen side for side og jeg kunne ikke lade være med at lade mig opsluge af den. Jeg nød bogen langt hen af vejen, den var næsten alt det, jeg kunne lide ved den første bog og mere kan man næsten ikke bede om fra en efterfølger. Der er et ret stort plotpunkt, som jeg ikke bryder mig om rent personligt, så det trak lidt ned for mig, men det er ikke nødvendigvis noget, der vil genere alle.
Hvis man leder efter en bog, der er fuld af drama og handling, så er Askepruinsen en god mulighed. Det er en romance, men den er ikke smutty og det handler meget mere om personligheder og mødet mellem forskellige verdener. Og så har den en slutning, der fik mig til at ville læse den næste bog med det samme.