Titel: Donningernes erindringer.
Forfatter: Line Wenzel.
Serie: Mindelandet #1.
Udgivet af: Tellerup i 2019.
Sidetal: 295 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk eksemplar fra min reol.
Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.
I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til.
På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.
Dronningernes erindringer er starten på en ny, dansk fantasyserie med et unikt og spændende magisystem. Og det er præcis den slgas ting, der tiltrækker med fantasy, når magisystemet bringer noget nyt på banen og er lige så veludført som Line Wenzels. For jeg må indrømme at selvom jeg synes det lyder virkelig spændende, så er tanken om at bytte sine minder for magi også ekstremt skræmmende. Og måske er det lige præcis derfor, jeg var så opslugt af bogen. For jeg var virkelig opsat på at lære mere om, hvordan Wenzels verden hang sammen og ikke mindst hvordan man kan være villig til at ofre et minde for noget som helst.
Men karaktererne bærer også en stor del af plottet. Tella er først kun lige blevet bekendt med hvordan magien fungerer, mens Leonora allerede er voldsomt påvirket af det, og det skaber et spændende ”tomrum” i fortællingen hvor Tellas mor ikke kan fortælle hende de ting, hun bør vide. Normalt ville det nok irritere mig en smule, men jeg synes at Wenzel udnytter det til at gøre Tellas opgave lidt mere udfordrende uden at det kommer til at føles forkert. Jeg er ikke helt sikker på hvordan det lykkedes, men det gør det. Tella er en skøn hovedperson at følge, hun er ikke bange for at opsøge svar på spørgsmål hun måske ikke ønsker svaret på. Det stiller Tella i et ret særligt forhold til hendes mor Leonora og ikke mindst hendes forestilling om hvilken fremtid hun selv vil have. Og så nød jeg hendes interaktioner med mange af de andre karakter, og hvordan hun lærer mere om sin verden igennem mødet med helt andre mennesker.
For tiden kommer der rigtig meget ny dansk fantasy på markedet og blandt dem er Line Wenzel en af de stærke stemmer. Det føltes ikke som at læse en debutroman, jeg var meget imponeret over hvor godt sproget flød og ikke forsøgte at være overkompliceret. Skrivestilen sugede mig bare ind og jeg blev hurtigt fanget af mysteriet omkring Melina og hvad hun kan huske som Leonora ikke kan. Omkring hele dette minder for magi-koncept har Line Wenzel skabt en historie, som stiller ret vilde spørgsmål igennem et fantasyunivers. Og det er præcis det, jeg elsker ved fantasyhistorier. Oven i det er sidekaraktererne virkelig interessante og jeg nød at jeg kunne mærke personligheder fra dem også.
Der var ikke nogen tvivl om, at jeg ville give den her bog 5 hjerter. For mig gik alting op i en højere enhed med karakterer, plotlinjer, magisystem, in-universe historie og skrivestilen. Bogen er hurtigt læst, fordi sproget ikke er voldsomt svært at forstå, men jeg tog mig selv i at stoppe op en gang i mellem og hænge fast ved tanken om, hvordan man ved hvad der er virkelig når man ikke kan huske.
Jeg blev en smule forvirret over opbygningen mod slutningen, hvor alting går ret hurtigt og det viser sig hvad dronningernes erindringer faktisk er – og hvor. Det føltes lidt som om jeg havde overset en detalje, der fik Tella til at indse noget, jeg ikke nåede at være med på. Men det genrerede ikke min læsning, for det er nok mere noget med mig og ikke med bogen. Min læseoplevelse var fængende, tankevækkende og fantastisk underholdende. Og så godt skrevet, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen.
Dronningernes erindringer har efterladt mig super spændt på, hvad der kommer til at ske efter slutningen. Og jeg er derfor rigtig spændt på, hvordan det bliver at læse 2’eren, Kongernes arv, der handler mere om Leonoras ungdom end Tellas fortsatte historie. Jeg håber, det bliver den genistreg, jeg regner med, netop fordi hele situationen med Melina og Leonora er sådan et stort mysterium.
Comments