Titel: Gemina.
Forfatter: Amie Kaufman og Jay Kristoff.
Serie: The Illuminae Files #2.
Udgivet af: Knopf i 2016.
Sidetal: 663 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk eksemplar fra min reol kombineret med lydbogen fra Libby.
Læs min anmeldelse af den første bog her: Illuminae.
Moving to a space station at the edge of the galaxy was always going to be the death of Hanna’s social life. Nobody said it might actually get her killed.
The sci-fi saga that began with the breakout bestseller Illuminae continues on board the Jump Station Heimdall, where two new characters will confront the next wave of the BeiTech assault.
Hanna is the station captain’s pampered daughter; Nik the reluctant member of a notorious crime family. But while the pair are struggling with the realities of life aboard the galaxy’s most boring space station, little do they know that Kady Grant and the Hypatia are headed right toward Heimdall, carrying news of the Kerenza invasion.
When an elite BeiTech strike team invades the station, Hanna and Nik are thrown together to defend their home. But alien predators are picking off the station residents one by one, and a malfunction in the station’s wormhole means the space-time continuum might be ripped in two before dinner. Soon Hanna and Nik aren’t just fighting for their own survival; the fate of everyone on the Hypatia—and possibly the known universe—is in their hands.
But relax. They’ve totally got this. They hope.
Nu og da kan jeg blive helt nervøs for at læse videre i en serie, hvis den første bog var virkelig fantastisk. Sådan har jeg for eksempel haft det med Gemina, hvor den første bog Illuminae var så mindblowing, at jeg ikke turde tro på at den ville kunne leve op til det. Men jeg er så glad for at kunne sige, at jeg tog fejl.
Gemina var på alle måder mere af det jeg var vild med i Illuminae. Vi følger to nye hovedpersoner, Hanna og Nik, som tilsyneladende er helt forkerte for hinanden. Og deres sarkastiske kommentarer og flirten frem og tilbage var så underholdende og så godt skrevet. Jeg følte virkelig, at på trods af at man nærmest aldrig ser dem i samme rum, havde de en skøn kemi og en dybde man kunne være bange for blev væk i formatet af bogen. Der er mange ting i gang i Gemina, men hovedtrækkene er at vi er på rumstationen Heimdall, der er målet for rumskibene fra den første bog. Der er en gruppe kriminelle smuglere, der forsøger at gro en ret så skræmmende parasit, for at omdanne det til et vanedannende stof, der er forberedelser til en stor fest i anledning af Earth Day, der er problemer med vedligeholdelsen af ormehullet, som stationen overvåger og styrer. Og nå ja, en invasion af en mystisk, militaristisk gruppe, der ikke er bange for at skyde først og spørge sidst.
Tempoet er højt og endnu en gang følte jeg at måden at fortælle historien på er med til at gøre det hele lidt mere spændende. Lige som den første bog er den fortalt i mixed media format med alt fra dagbogssider, transskriptioner af videoovervågning og hemmelige chatlogs, for bare at nævne nogle få. Selv om bogen er science fiction, er den ikke teknisk tung, selv om der er lidt mere i denne her end den første. Det gælder om at holde tungen lige i munden og følge med, især hen mod slutningen hvor denne bogs titel virkelig begynder at give mening. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg synes det fungerede, men det gav en ufatteligt hektisk og følelsesmæssig investeret slutning, hvilket jeg nød.
Jeg ved aldrig hvordan jeg skal anbefale denne her bog. For det meste synes jeg at serien bør læses fysisk, fordi der er meget i opsætningen, som er virkelig værd at lægge mærke til. Men jeg læste Gemina sideløbende med at jeg gav lydbøgerne en chance og de er enestående lavet. Det er fuldt cast, lydeffekter, og det er en af de bedste lydbøger, jeg nogensinde har lyttet til. Så begge dele kan helt klart anbefales.
Gemina byder på en historie, jeg overhovedet ikke kunne lægge fra mig, da jeg først gik i gang. Jeg tror næsten, at jeg var mere vild med Hanna og Nik end jeg var Kady og Ezra, hvilket kan lyde uvæsentligt, men for mig siger det en del, når man skifter synsvinkel midt i en historie. Der er nye udfordringer og nye afsløringer, men efterhånden som vi kommer længere ind i bogen kommer der også en stærkere tilknytning til karaktererne fra den første bog. En ting jeg virkelig nød i Gemina er, at sidekaraktererne får meget mere plads og personlighed, og jeg var vild med både Ella og Jackson, og ikke mindst chefingeniør Grant.
Det er velskrevet, og velovervejet i måden den er sat op på. Jeg blev fanget fra starten af historien og den levede på alle måder op til Illuminae. Så nu er jeg rigtig spændt på at læse Obsidio og finde ud af, hvordan det hele ender med BeiTech Industries og den mystiske Illuminae gruppe.
Og jeg kan uden tøven anbefale at man samler denne serie op. Man får det hele: action, spændende karakterer, et godt sammenskruet plot med twists og afsløringer og en overordnet historie.