Titel: Væddermændenes nat.
Forfatter: Tobias Stenbæk Bro.
Serie: Et varsel om Storm #1.
Udgivet af: Turbine i 2018.
Sidetal: 325 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk eksemplar fra min reol.
3 brødre. 2 hemmeligheder. 1 sejrherre.
Væddermændenes nat er første bind i den dystre fantasyserie Et varsel om Storm; en fortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. Et varsel om Storm er historien om tre riddersønner, hvis drømme brister og ambitioner iturives, da de må forlade deres faders gård og flygte ud i natten. Foran dem venter en farefuld færd gennem det gamle kongerige Agamore, den sidste civiliserede skanse i De Brudte Riger. En rejse, der kan koste dem alt, men også besvare de gåder, der bliver ved at kravle frem fra mulden.
For hvad er det for diabolske symboler, der er skåret ind i panden på de to lig, der findes nær gården? Og hvem er den ukendte ridder, der holder øje med faderens landsby? Og hvorfor plages unge Stormfrik af drømme om et spædbarn og en lyshåret kvinde i et stentårn langt, langt væk?
Kun ved at finde svaret på disse spørgsmål, kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og få magten til at gribe ud efter den skæbne, de er født til.
Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker der har anbefalet mig at læse Væddermændenes nat efterhånden og det er med god grund. Dette er starten på en længere fantasyserie, der stadig bliver udgivet, og det er en vild start. Der bliver selvfølgelig introduceret en masse karakterer og elementer, som jeg går ud fra bliver udviklet i løbet af serien, men jeg følte ikke at jeg druknede i informationer. Tværtimod er der virkelig meget action – og voldsom action dertil.
Det første af bogen er meget build up til noget, man som læser ikke ved hvad er, men det kan mærkes at der er noget i gære. Jeg nød den langsommere start fordi det gav mig til at lære de tre brødre at kende og komme ind i deres verden inden altid brød løs. Og Tobias Stenbæ Bro forstår at skrive så man kan leve sig ind i det! Jeg mødte forfatteren til sidste års BogForum, hvor vi snakkede om den rolle magi spiller i disse episke fantasybøger, hvor den er både virkelighed og fabel. Det var en rigtig spændende samtale og gjorde mig endnu mere spændt på at læse Væddermændenes nat.
De tre brødre er meget forskellige personer, men jeg havde ikke nogen fornemmelse af, hvem af dem jeg kommer til at ”heppe” mest på. Faktisk synes jeg de fungerede godt sammen som gruppe fordi de har så forskellige styrker og det var eksempelvis meget nyttigt i kampscener. Og der er plads til broderlig humor og drillerier, hvilket gør at denne første bog ikke bliver alt for dyster. For selve den nat, de mystiske væddermænd bryder ind og faderen dør er en ret voldsom oplevelse. Igennem hele kampen fik jeg den følelse af forvirring og kamp for overlevelse der præger fortællingen.
Væddermændenes nat er kun starten på historien og jeg er både spændt på og nervøs for hvordan det kommer til at gå brødrene i den næste bog. Især er jeg spændt på, hvilken fremtidig skæbne de to ældre brødre får, nu når deres fremtid var bundet ret meget op på faderens titel, gård og formue. Men mest af alt håber jeg på at der gives svar på hvad prologen handler om, og hvem de unavngivne karakterer er.
Der er masser af politiske intriger i Væddermændenes nat, hvilket jeg har opdaget er en ting, jeg nyder i min fantasybøger, især de storslåede der handler om riddere og forsvundne konger og lignende. På det punkt mindede bogen mig lidt om at læse The Nevernight Chronicle af Jay Kristoff, hvor politiske kup bliver optrevlet med store konsekvenser. Stenbæk Bro skriver medrivende, så man ikke kan lægge bogen fra sig eller holde op med at tænke på hvad der sker næst. Og en ting, jeg især følte i min læsning er hvordan han er god til at lægge plotlinjer ud, der føres igennem bogen og forhåbentlig fortsætter i de næste. Forfatteren inviterer med sine ord og fortælleevne sin læser med ind i en verden af ridderlighed og mulig magi, men med politiske kup og grusomme mord, en verden hvor læseren kan leve sig ind i fortællingen og kommer tæt på karaktererne. Og så er det ganske enkelt spændende læsning.
Comments