I’ll be a Pirate Witch ~ MakeYourMythTaker læseliste

I juni deltager jeg i Make Your Myth Taker readathon’et. Det er et nyt readathon, som er kreeret af Ashleigh og Charlotte fra Myth-Take, som er en bogklub der fokuserer på fantasy genfortællinger af myter og folketro. Det kan virkelig ret overvældende til at begynde med, men jeg har valgt 2 “veje” som jeg vil følge og min karakter er en pirat heks. Det giver alt sammen mere mening, hvis man ser Ashleighs annonceringsvideo her.

Pirat.

I. læs en bog, der omhandler vand.

Til denne udfordring har jeg valg fantasybogen All the Stars and Teeth af Adalyn Grace. Det er en bog der har både pirater og havfolk, så der er mere end rigeligt med vand.

II. læs en bog med en mørk forside.

Min udgave af Poison Study af Maria V. Snyder er meget mørk i farverne, selv nuancerne af lilla og grøn. Og så er jeg oven i alt det vild med kombinationen af lilla og grøn.

III. læs en bog der indeholder en rejse.

Jeg håber, at Blodets sti af Tobias Stenbæk Bro indeholder den fortsatte rejse fra den første bog, Væddermændenes nat. Så nu har jeg valgt den og så må vi se om det passer til.

IV. læs en “bargain” bog.

Jeg synes selv, at jeg fik Forfatternes kort til en ret god pris, så det er mest derfor, jeg har valgt at tage den med. Desuden tror jeg, at det vil være en interessant bog midt i min meget fantasytunge læseliste. Selv om bogen handler meget om fantasy i form af kort.

Heks.

I. læs en bog der omhandler/indeholder et dyr.

Okay, det er ikke egentlig et dyr. Det er et mytologisk væsen, der tager form som et dyr. Og det er en ræv. For jeg vil virkelig, virkelig gerne læse Shadow of the Fox af Julie Kagawa. Nu har jeg haft den på et par læselister til i år og denne gang vil jeg nå at få den læst.

II. læs en bog med en folie-beklædt forside.

Kan jeg vælge andet end Forglem mig ej af Gry Kappel Jensen? Jeg knuselsker disse forsider og de er så flotte. Denne her bog har også sølvfolie, hvor den første havde guld, og jeg er svag for sølvfolie.

III. læs en bog der indeholder en magisk kamp.

Her går jeg lidt igen og håber på at det faktisk passer. Men den første bog havde ret meget magisk kamp, så jeg håber The Well of Ascension af Brandon Sanderson også har det. Især fordi jeg er dybt fascineret af Allomancy-magisystemet.

IV. læs en bog med okkulte temaer.

Til denne her udfordring har jeg valgt en bog, jeg har fået anbefalet. Og det er The Diviners af Libba Bray. Bogen handler så vidt jeg har forstået om en gruppe af teenagere i 1920’ernes New York. Nogen af dem har vist magiske eller overnaturlige evner og jeg er spændt på hvor de okkulte temaer kommer ind i det.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.