Reklame: indeholder anmeldereksemplar fra Palatium Books.

Maj måned var lidt af en mærkelig måned. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg har fået tiden til at gå med og jeg har slet ikke nået alt det, jeg gerne ville. Eksempelvis har jeg ikke fået blogget i maj måned, og jeg har mest af alt følt jeg har siddet og stirret ind i en væg. Hele det her nedlukning er efterhånden ved at påvirke mig rigtig meget, specielt mentalt og jeg er ret glad for at vi er begyndt at kunne åbne lidt op igen. Sært nok giver det mig en følelse af normalitet at jeg nu igen skal opdatere joblog hver uge og lignende. Jeg har nok manglet den der struktur en smule i min hverdag. I maj blev min kæreste også færdig med sin svendeprøve og så snart læretiden er helt slut kan han kalde sig datatekniker. Jeg har kæmpet meget med motivation og en generel følelse af apati. Det er til gengæld lykkedes mig at læse hele 19 bøger i maj måned og jeg aner ikke hvordan.
Jeg deltog i 2 readathons i maj, den månedlange Medieval-athon og det to uger lange Believeathon II. Begge dele faktisk med stor succes, jeg gennemførte min læseliste til Believeathon og Medieval-athon, med undtagelse af en enkelt bog, jeg ikke nåede at blive færdig med. Og så fik jeg fortsat deltaget i #Elderlingalong.
Bøger, jeg læste i maj:
- *Et rigtigt håndværkertilbud af Carey Heywood. 4 hjerter. Anmeldereksemplar fra forlaget. Skøn romance, og starten på en sjov og sommerfin serie.
- A Dictionary of Tolkien af David Day. 4 hjerter. Lidt af et opslagsværk mest for Tolkien-nørden, men kommer vidt omkring og overraskende meget i dybden. Læst som en del af Medieval-athon.
- Aru Shah and the End of Time af Roshani Chokshi. 4 hjerter. Genlæsning. Fantasy for de lidt yngre læsere, en spændende historie med sarkastiske og sjove karakterer og fascinerende Hindu mytologi. Læst om en del af Believeathon II.
- Royal Assassin af Robin Hobb. 4 hjerter. Heftig voksenfantasy, der er den del bedre end den første bog i serien. Man får mere af magisystemerne og ikke mindst de politiske spil. Læst som en del af Elderlingalong og Medieval-athon.
- The Storm Runner af J. C. Cervantes. 3 hjerter. Fantasy for de lidt yngre læsere med spændende Mayansk mytologi. Jeg havde nogle problemer med repræsentationen af hovedpersonens fysiske handicap, men nød ellers historien. Læst som en del af Believeathon II.
- Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. 5 hjerter. Tidløs fortælling om Jonathan og Karl Løve og deres eventyr i Nagijala. Både hjerteskærende og underholdende. Læst som en del af Believeathon II.
- Tristan Strong Punches a Hole in the Sky af Kwame Mbalia. 5 hjerter. Den bedste bog frar Rick Riordan Presents, jeg har læst! Fantastiske karakterer og vellykket blanding af følelser, plot og Vestafrikansk mytologi. Muligvis min yndlingsbog, jeg læste denne måned. Læst som en del af Believeathon II.
- Traitor’s Blade af Sebastien de Castell. 4 hjerter. Lidt blandet læseoplevelse, ikke så meget magi i denne fantasybog. Til gengæld er der ikke mangel på sværdkampe og politiske intriger. Læst som en del af Medieval-athon.
- Aru Shah and the Song of Death af Roshani Chokshi. 3 hjerter. Okay opfølger til den første bog, men jeg blev tosset af alle de mange referencer til popkultur, der desværre tog mig ud af historien og samtidig virkede underlige i deres sammensætning. Læst som en del af Believeathon II.
- A Gathering of Shadows af V. E. Schwab. 4 hjerter. Åh, hvor har jeg glædet mig til at fortætte denne fantasyserie. Det er langt mere fokus på en magisk turnering i den her bog, men stadig meget med de parallelle verdener. Læst som en del af Medieval-athon.
- The Wide Window, The Miserable Mill, The Austere Academy og The Erzats Elevator af Lemomy Snicket. Henholdsvis 4, 4, 5 og 5 hjerter. Alle fire bøger følger de 3 uheldige Baudelaire-søskende fra den ene mere udulige værge efter den anden. Jeg er især vild med bog 5 og 6, hvor Duncan-trillingerne kommer ind i billedet og vi så småt begynder at vende os væk fra den formulariske struktur og mod det større mysterium. Alle bøgerne var genlæsninger og en del af Believeathon II.
- City of Ghosts af Victoria Schwab. 3 hjerter. Yngre fantasy sat i Edinburgh og følger en pige, der kan se spøgelser. For mig druknede bogen lidt i Harry Potter-referencer, men jeg kunne godt lide karakterdynamikken. Læst som en del af Believeathon II.
- Dragon Pearl af Yoon Ha Lee. 3 hjerter. Science fiction for de lidt yngre læsere, måske bar det derfor jeg følte, at der manglede noget mere science i plottet. En fik historie, men desværre også en jeg tror, jeg ville glemme mere hvis det ikke havde været for den slutning. Læst som en del af Believeathon II.
- The Poppy War af R. F. Kuang. 5 hjerter. Storslået fantasy, der ikke er for sarte sjæle. Inspireret af kinesisk historie følger vi Rin i hendes forsøg på at undgå tvangsægteskab ved at uddanne sig til soldat. Og samtidig opdager at hun har nogle særlige evner. Selvom det til tider var barsk læsning, så var jeg blæst bagover af denne fantasydebut. Læst som den del af Medieval-athon.
- The Burning Page af Genevieve Cogman. 3 hjerter. Dette er den tredje bog i Invisible Library-serien og jeg følte som sådan ikke, at den tiæføjede noget nyt til plottet. Læst som en del af Medieval-athon.
- Kings of the Wyld af Nicholas Eames. 5 hjerter. Voksenfatansy med lejesvende der både opfører sig og bliver behandlet som rockstjerner i 60’erne og 70’erne. Denne her bog var både virkelig morsom og umulig at lægge fra mig. Læst som en del af Medieval-athon.
Læste du nogle gøde bøger i maj?