anmeldelser

Der går altid et tog til New York af Carey Heywood

Anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Der går altid et tog til New York.
Forfatter: Carey Heywood.
Serie: Woodlake #2.
Oversætter: Camilla Engkjær Laursen.
Udgivet af: Palatium Books i 2020, først udgivet i 2017 med titlen Fix Me Not.
Sidetal: 279 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Jeg har anmeldt den første bog i serien her: Et rigtigt håndværkertilbud.

Paige Sullivan er netop hjemvendt fra New York med kufferten fuld af skuffelser. Hun har mistet sit firma, sin kæreste og alle sine penge. Paige bor på sin mors sofa i Woodlake, New Hampshire, mens hun prøver at finde ud hvad næste skridt skal være. Hun drømmer om at kunne genoptage karrieren som eventplanner – måske i Texas, hvor der ikke er nogen, der kender hende. Hvad Paige ikke drømmer om, er at gøre rent for andre, stå i en sølle kaffebar om dagen og et endnu mere sølle værtshus om aftenen for at skrabe penge sammen til sin drøm. Asher Thompson har bygget sit eget hus udenfor Woodlake, og det passer ham forrygende at bo helt alene uden at blive forstyrret af andre. Han er lidt af en eneboer og bruger al sin tid på sit arbejde som selvstændig snedker og er egentlig godt tilfreds. Hans familie besøger ham fra tid til anden dels for at bade i den sø, der ligger på grunden, dels for – uden held – at få ham til at være mere social. Da Paige bliver nødt til at overtage rengøringstjansen hos Asher, bliver hans fredelige liv og omgivelser fuldstændig forandret. For selvom de irriteres vanvittigt over hinanden, sker der noget når modsætninger mødes.

Der går altid et tog til New York er den uafhængige efterfølger til Et rigtigt håndværkertilbud g følger Noahs yngre bror Asher. Historien er hurtigt, og virkelig humoristisk. Paige og Asher har et ret interessant forhold, for de har begge to hørt så meget om hinanden før de egentlig mødes, og det fører til en situation lidt ala ”dislike to love” og jeg er vild med det. Fra start til slut nød jeg virkelig denne her historie om to meget forskellige personer der mødes og finder fælles grundlag for et forhold. Og en del af mig er ret glad for, at Paiges ambitiøse karriere ikke ofres totalt. Selv om de jobs hun kan finde i Woodlake ikke ligefrem er glamourøse, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at være en smule imponeret. Paige er muligvis en fiktiv karakter, men der var noget inspirerende over at en karakter, der gør hvad det kræver, også selvom det ikke ligefrem er drømmen.

Jeg har en fornemmelse af, at denne her serie kan gå hen og blive en favorit hos mig og det skyldes især Der går altid et tog til New York. Allerede i den første bog var jeg ret interesseret i hvilken person Asher var og Paige vandt mig over ret hurtigt. Det tager lidt tid, før de kommer til en forståelse hvor de ikke snerrer af hinanden over hjemmebryggede ideer om hvem den anden er, så starten af bogen er en smule episodisk i måden den fortælles på. Det fungerede virkelig godt, fordi det var med til at jeg som læser fik mulighed for at se deres forhold udvikle sig samtidig med at både Asher og Paige lærer mere om hinanden. Og de er altså virkelig søde sammen, når de giver sig selv lov til at være det.

Carey Heywood skriver skønt om karakterer, man kan relatere til og jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide disse ”small town romances”. Der går altid et tog til New York er en historie, der er så realistisk og håbefuld, at jeg blev helt glad af at læse den. Det er en feel-good bog, der minder mig om sommer. Især i beskrivelserne af Ashers hus ved søen og det landskab, der omgiver stedet. På en eller anden måde formår Heywood at beskrive et sted med få ord men med stort indtryk.

Hvis jeg skulle beskrive Der går altid et tog til New York, ville jeg beskrive det som en perfekt bog til en kølig sommerdag, for historien føles hjemlig og varm. Det er en historie, der er umulig ikke at lade sig opsluge af og jeg nød hvert øjeblik, jeg tilbragte med Asher og Paige. Ligesom i den første bog fylder familie meget og det gælder både Ashers forhold til sin familie og Paiges forhold til sin mor. Det giver også anledning til nogle ret sjove øjeblikke mellem Ashers søster og Paige, der fik mig til at grine højt.  Der går altid et tog til New York er en historie om modsætninger, der mødes, familie og hvor svært det kan være at tro på sig selv efter et nederlag. Ganske enkelt værd at læse og have det godt med.

Jeg glæder mig rigtig meget til mere fra Carey Heywood, forhåbentlig om resten af Noah og Ashers søskende, og jeg er ret vild med at denne tendens i romance også fungerer, når der er tale om søskende i stedet for en vennegruppe. Jeg er nemlig ikke helt klar til at slippe Paige og Asher efter den slutning.

Så som altid; rigtig god læselyst.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.