Anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Et lille skridt på vejen.
Forfatter: Jenny Fagerlund.
Serie: —
Oversætter: Rane Rørdam Knudsen.
Udgivet af: Palatium Books i 2020, først udgivet i 2019 med titlen Ett litet steg på vägen.
Sidetal: 238 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er svensk.
Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem. Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter. Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for?
Jeg ved godt, at vi skal forestille at være midt på sommeren, men med det her ustadige regnvejr, synes jeg alligevel, at følgende sammenligning passer rigtig godt. Et lille skridt på vejen er som et kram og en kop varm te på en blæsende kølig efterårsdag. Det var ganske enkelt en bog, det gjorde mig helt varm inden i at læse. Hvis du leder efter en historie, der bringer en masse forskellige følelser frem og som i sidste ende kan gøre dig glad, så er Et lille skridt på vejen et godt valg.
I bogen følger vi Stella, der på en gang oplever store forandringer på arbejdet og udfordringer med hendes syvårige søn Felix i skolen. Jeg må være ærlig og indrømme, at det især er forholdet mellem Stella og hendes søn, der for alvor gjorde at denne her bog fik så stort et indtryk. Jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, om det er god repræsentation, men måden hvorpå Jenny Fagerlund skriver om Felix’ udfordringer og hvordan hans mor, hans far, andre voksne og de voksne i skolen alle sammen reagerer og forholder sig til det, gik virkelig lige i hjertet på mig. Derfor blev jeg også rigtig glad for at se, at der er nogen der helt og holdent tager Felix’ side og kæmper for at han ikke bare bliver gjort til syndebuk, uanset om han måske eller måske ikke har en diagnose. Det er ikke et spørgsmål, der bliver givet noget svar på i bogen og det følte jeg heller ikke, at der behøvedes. Det jeg lagde mærke til og som gjorde et stort indtryk på mig var, da Felix endelig får en reel chance for at fortælle sin oplevelse af skolen og hvordan Stella reagerer på det.
Oven i det var jeg rigtig glad for at se, at begge forældre i den her historie er positive tilstedeværelser. Også selv om Felix’ far bor i London og ikke er der så meget i hverdagene, så er det alligevel en ting, jeg lægger mærke til. De er personer, som er til stede, aktivt forsøger at gøre noget selv om de ikke ved hvad der er det rigtige at gøre – eller om der er noget der er mere rigtigt end andet – og de lytter til deres søn.
Ved siden af familieproblemerne, handler hele historien om at Stellas arbejde skal lægges om og det betyder at hun er nødt til at rejse ud og bese visse lokationer for det rejsebureau, hun arbejder for. Men opgaven viser sig at være meget anderledes end ventet, da der er andet og mere på spil i det ellers idylliske og spændende resort. For mig gjorde den del af historien dog ikke nær så meget indtryk på mig, måske fordi man ikke på samme måde kommer ind under huden på de mennesker, der drejer sig om. Det betyder ikke, at det ikke er spændende, og jeg prøvede også ihærdigt at regne ud hvad der ville ske.
Beskrivelserne i denne her bog er så smukke. det var ingen problemer at drømme mig væk til de svenske skove mens jeg læste. På den måde kan man næsten sige, den er oplagt til situationen i dag, men jeg har alle dage elsket når naturbeskrivelser i bøger kan få mig til at forestille mig de høje træer, solen der skinner gennem trætoppene, brusende vandløb og så videre. Den effekt havde Fagerlunds skrivestil på mig og jeg nød det i fulde drag. Jeg er ikke sikker på at sådan en ferie, som Stella og Felix kommer på, er noget for mig, men der er absolut noget dragende ved de dybe skove og lidt mere vild natur end vi har herhjemme.
Jeg nød virkelig Et lille skridt på vejen og jeg vil kalde det en rigtig god sommerbog. Man skal ikke forvente noget romance eller lignende, det er i langt højere grad en historie om familie, om nye muligheder og nye mål, om de ting der skræmmer en og hvor langt man vil gå for dem man elsker. Der er rigtig mange følelser på spil og måske kan der anes tegn på en kærlighedshistorie et sted. Men det er Stella og Felix der er i fokus og det var præcis det, denne her historie havde brug for.
Jeg glæder mig til at læse mere fra Jenny Fagerlund i fremtiden. Hendes karakterer er nemme at forestille sig og har masser af liv og personlighed. Historien er velskrevet og sproget flyder godt, så der er egentlig ikke så meget andet at gøre, end jeg må på jagt efter flere bøger, der kan give mig den samme varme fornemmelse.