Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Titel: Forenet.
Forfatter: Louise Haiberg.
Serie: Død Verden #4.
Oversætter: —
Udgivet af: Tellerup i 2020.
Sidetal: 288 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forfatteren.
Jeg har anmeldt de første tre bøger i serien her: Monstre, Utopia, Håb.
Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer. Nera har ikke opgivet håbet. Selvom alle andre anser Bane som fortabt, nægter hun at give slip på ham. Peter har fundet en kur til menneskene, og Nera planlægger at redde Bane og bringe ham med tilbage til Vita. Men planen vil muligvis koste hende livet. Hvor langt vil Nera gå for kærlighed og sjælefred? Og hvilken pris er for høj når man kæmper for den man elsker?
Forenet er den Død Verden-bog, som jeg ikke vidste, ville komme. Da jeg læste de første tre, var det kun en trilogi og det kom faktisk lidt bag på mig. Jeg var selv rigtig glad for den oprindelige slutning, som jeg synes passede virkelig godt til det her unikke univers, Louise Haiberg har skabt. Men faktisk må jeg også indrømme, at Forenet overraskede mig rigtig meget, også positivt.
Vi følger stadig de samme karakterer og det kom lidt bag på mig hvor meget jeg havde savnet Nera og hendes fascinerende beskrivelser af den verden, hun lever i. Vita er stadigvæk et ret uhyggeligt sted, og Forenet fik understreget, at selv om det her sted er menneskenes fristed fra zombierne, der har overtaget alting og ødelagt verden udenfor, så er det stadig fyldt med problemer at leve sammen med vampyrelverne. Og de problemer findes stadig i Forenet, selv om det er gået et stykke tid. På den måde synes jeg at bogen hang utroligt godt sammen med de første tre bøger og det var meget vigtigt for mig. At denne bog ikke virkede som en eftertanke.
Igen er bogen præget af denne leg med formatet og det er en ting, jeg har fundet ud af at jeg nyder rigtig meget. Det er en fed måde at fortælle historien på og giver noget ekstra personlighed til Nera og hendes fortælling, fordi man kan se i overstregningerne, at det her er en karakter, der forsøger at fortælle en historien mens det sker og med mange følelser i spil. De små kruseduller i hjørnerne, understregede og afbrudte sætninger giver liv til historien på en helt anden måde end ”almindelig” tekst måske kunne.
Problematikkerne i Forenet er egentlig også en opfølgning af de spørgsmål, man ikke rigtig fik svar på i den forrige bog, Håb. Jeg er meget fascineret af måden Louise Haiberg blander magiske elementer som vampyrer og elvere (der stadig er en af de mest geniale væsner, jeg er stødt på) og medicinske eksperimenter og spørgsmålet om at lede efter en kur til mennesker. Og måske elvere.
Jeg tror, og det er virkelig en ting der er specifik for mig, at grunden til at jeg ikke var totalt vild med Forenet er, at jeg ikke er stor fan af forholdet mellem Nera og Bane. Deres forhold er en slags basis for et rigtig spændende plot med alt fra politiske intriger, personlige følelser og etiske spørgsmål, i og med at Nera er menneske og Bane er vampyrelver og dertil ramt af sygdommen og anset for fortabt. Men en del af mig ville også ønske, at fokus var på disse sider af historien og ikke så meget på forholdet. Jeg kunne dog rigtig godt lide at se dem sammen, fordi vi når nogle helt nye sider at se af både Nera og Bane.
Forenet er en rigtig god tilføjelse til serien og jeg tror, at man får en lidt anden opfattelse af serien, hvis man læser dem sammenhængene og ikke har den her følelse af at det var tre bøger og så en ekstra. Jeg er stadig så vild med det her univers, Haiberg har skabt, og jeg glæder mig til en dag at læse alle fire bøger sammen. For læse dem igen, det skal jeg helt sikkert.
Så som altid; rigtig god læselyst!