Drageægget af C. G. Valentin

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Titel: Drageægget.
Forfatter: C. G. Valentin.
Serie: Dragernes Æra #1.
Oversætter: —
Udgivet af: Forlaget Klippe i 2020.
Sidetal: 340 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forfatteren.

“Under Dragernes Æra var alle lige. Vi skabte selv vores lykke. Familie, race og penge betød ikke noget. Det var drømme og handlinger, der skabte en skæbne.” Daerín rejste sig op i siddende stilling. Juliana fulgte hans eksempel. Let foroverbøjet greb han hendes hænder, stadig med hendes blik låst fast i hans. “Ingen var håbløs. Hvis man var anderledes, var det en god ting,” hviskede han svagt, men stemmen brændte sig alligevel ind i hendes sind. “Tænk, hvis det kunne være sådan igen.” Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

4 ting, jeg virkelig godt kunne lide ved Drageægget:

• Superspændende anden verden, jeg var meget nysgerrig på hvordan den fungerede som sådan og ikke mindst hvordan den hang sammen med ”vores”.
• Et hold af karakterer, der sneg sig ind på mig. Jeg kom til at holde ret meget af Juliana og et par af elverne.
• Jeg er ret vild med drager, siger det bare.
• Bogens fokus på en mere usikker og sårbar hovedpersoner såre tiltrængt i fantasygenren og det er så godt skrevet.

Ærligt talt, det var helt klart dragerne, der dragede mig mod denne bog. Og det er ikke bare et dårligt ordspil. Jeg har altid været ret vild med drager, så det var helt klart det, der i første omgang fik min opmærksomhed, da jeg læste om Drageægget. Den nysgerrighed blev kun større, da jeg læste om hvordan dragerne i den her verden er skabninger, som er ret frygtede. Af de fleste.

Jeg havde ret høje forventninger til bogen, som levede op til de fleste af dem. Jeg var lidt skuffet over hvor lidt dragerne faktisk fylder i det egentlige plot, der handler ret meget om en intern strid mellem forskellige elverfolk, og hovedpersonen Juliana, der måske er den spåede Frelser. Til gengæld fylder dragerne meget sådan overordnet set, fordi de opfattes meget forskelligt af karaktererne vi følger. Jeg kan bedst forklare det, uden at spoile noget, som at dragernes tilstedeværelse på en eller anden måder lurer over det hele, selvom de ikke er en del af plottet. De er et af omdrejningspunkterne for konflikten og derfor ret centrale alligevel.

Desværre er det nok slutningen, der trækker min oplevelse lidt ned. Jeg oplevede mest slutningen som utroligt forvirrende, hvor historien lige pludselig tager en ret tumult drejning og den efterfølgende epilog er holdt vag nok til at jeg sad tilbage med rigtig mange spørgsmål. Det gik næsten lidt for hurtigt med at få optrappet den endelige konfrontation, og måske fordi Juliana bliver lidt en brik i et spil, følte jeg også at jeg havde svært ved at regne karakterernes motivationer ud.

Ellers var bogen faktisk virkelig let at følge hele vejen igennem. C. G. Valentin skriver på en måde der er let tilgængelig og nem at falde ind i til det punkt hvor jeg ikke ænsede tiden der gik, mens jeg fulgte med i Julianas rejse. Jeg har ikke læst noget af forfatteren før, men jeg følte på en eller anden måde at der var noget genkendeligt ved skrivestilen. Ikke på en dårlig måde, mere sådan en familiær og tryg måde, der gjorde at selv om det går rigtig hurtigt med at få introduceret en helt ny verden og den ret komplicerede forhold til vores eller menneskenes verden, så følte jeg ikke at det var svært at følge med. Derfor ærgrer det mig også, at jeg ikke havde den samme følelse ved slutningen.

Undervejs i bogen bliver både Juliana og læseren mødt med modstridende opfattelser af en begivenhed eller lignende, og det kan være svært at vide, hvad der er den rigtige og ikke mindst, hvem der er den onde. Den fungerede virkelig godt for mig, både fordi det var med til at gøre midten af plottet spændende, men også fordi det passede rigtig godt til den historie der blev fortalt. Drageægget endte med at være et rigtig godt eksempel på en begyndende truende konflikt, der stadig kun lurer i baggrunden, men som man aldrig er i tvivl om er der. Det er spændende, det pirrede min nysgerrighed og det er så godt skrevet.

Jeg kunne virkelig godt lide Juliana og hendes udvikling gjorde et stort indtryk på mig. Det var på en eller anden måde ret befriende at se hende få mere og mere selvtillid, og finde styrke i det der hidtil har været hendes svagheder. Men det er ikke bare sådan at alting går let og C. G. Valentin har skrevet nogen af den slags elvere, jeg egentlig gerne vil se mere af: dem der måske ganske vist er smukke væsner, selvom de kan være dystre, og dem der har både visdom og en mørkere side. Ikke decideret ondskab, men er lidt frygtindgydende.

Drageægget var en virkelig god læseoplevelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre af flere årsager, både fordi jeg gerne vil have svar på de spørgsmål, jeg sidder tilbage med, men også fordi jeg gerne vil have mere egentlige drager. Jeg savner lidt en udforskning af de dybere lag i historien, men fundamentet er lagt og jeg tror på at C. G. Valentin kommer til at levere på alle tangenter i næste bind i serien.

Der er ikke nogen kedelige øjeblikke, heller ikke selv om den stor del af første halvdel af bogen er oplæring og træning, der er nok mystiske hændelser til at fastholde læserens opmærksomhed. Drageægget var en  så god start, at jeg venter spændt på at se, hvor vi skal hen næste gang.

På trods af en alt for forvirrende slutning, var Drageægget en skøn læseoplevelse. Karaktererne, og især Juliana, gjorde stort indtryk på mig og jeg fandt mig selv opslugt af historien lige fra starten. Det er et friskt pust til fantasygenren, jeg er vild med det fokus på en hovedperson, der ikke er perfekt til alting og har trænet hele sit liv, men faktisk er ret usikker til at starte med. Hvis du kan lide fantasy med parallelle verdener, mange lag af hemmeligheder og fabelagtige karakterer og karakterudvikling, så er Drageægget måske en bog for dig.

Og som altid; rigtig god læselyst!