Anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Ribstyvene.
Forfatter: Ellen Berry.
Serie: Rosemary Lane #3. (de andre er ikke oversat til dansk endnu)
Oversætter: Rane Rørdam Knudsen.
Udgivet af: Palatium Books i 2020, først udgivet i 2019 med titlen Snowdrops on Rosemary Lane.
Sidetal: 340 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.
Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en?
En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller?
3 ting, jeg virkelig godt kunne lide ved Ribstyvene:
- Alle de small-town vibes jeg fik af bogen. Det var til at mærke, og så godt skrevet.
- Hovedpersonen er superstærk, men ikke på den trælse måde hvor hun ikke kan være sårbar eller i tvivl om hvad hun skal gøre. Det er lidt en udvikling, men jeg nød det.
- Sådan en god slutning!
Da jeg første gik i gang med at læse Ribstyvene, var jeg meget spændt på at se i hvilken retning bogen ville gå. Starten på historien er ret episodisk, fordi man som læser først får nærmest en rundvisning i alt det, der leder op til den egentlige start på plottet. Men Ellen Berry ved hvad hun gør og ret hurtigt fik jeg en god fornemmelse af bogen.
Jeg smilte hele veje igennem Ribstyvene, det er nok den bedste måde at beskrive det på. Det er en af de bøger, der er sand feel-good, der fortsætter hele vejen igennem. Der er plads til mange sjove øjeblikke, men i det hele taget er Ribstyvene gennemsyret af en følelse af glæden ved de små ting.
Selvfølgelig er det ikke alt sammen fryd og bogen behandler også nogle virkeligt hårde emner. Lucys mand dør uventet forholdsvis hurtigt, og det er endnu mere effektfuldt fordi man lige når at se dem sammen som par og som forældre, før man mister det igen. Det gør bogen ret bittersød at læse nogle gange, men den balancerer fint imellem at være hårdtslående og rørende. Også i oversættelsen, hvilket jeg gerne vil rose den for. Det var en af de ting jeg nød i min læsning, at der ikke er overdrevet på nogen af fronterne. Ribstyvene en perfekt mængde af forsigtig romance, der giver en sommerfugle i maven og øjeblikke der rammer lige i hjertet.
Det kan være svært at beskrive Ribstyvene, for det er ikke en stor og dramatisk historie. Det er på mange måder en ret stille og rolig fortælling om nye chancer og hvordan det kan være lige så svært at være voksen som det er at være teenager. Det er en historie, der gjorde et indtryk på mig, som jeg har svært ved at sætte fingeren på. Den var håbefuld og smukt skrevet og jeg holdt så meget af Lucy og ønskede bare at det skulle gå hende godt.
Det overraskede mig ret meget at finde ud af, at det her faktisk er den tredje bog i en serie. Jeg er ret sikker på, at det er endnu en af de mange serier, hvor man kan læse bøgerne i hvilken som helst rækkefølge. Så selv om de første to bøger ikke er oversat til dansk endnu, skal man ikke lade sig afskrække. Hvis man er til rørende og håbefuld feel-good uden alt for meget overdrevent drama, så er Ribstyvene et rigtig godt valg. For mig selv krydser jeg fingre for at flere af Ellen Berrys bøger bliver oversat, for jeg vil have mere af disse roligere, men følelsesmæssige store historier.
Og som altid; rigtig god læselyst!