Bøger og havet ~ Top Ten Tuesday #85

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg, hvor man sammensætter en liste alt efter et givent emne. Det er hostet af That Artsy Reader Girl. Denne uges emne er Books I’d Like To Throw in the Ocean, hvilket ikke er et emne, jeg er særligt interesseret i, så jeg har i stedet kigget lidt på hvilke bøger jeg har læst, hvor plottet eller dele af plottet udspiller sig på havet. Der er ikke nogen rækkefølge til listen.

  • The Liveship Traders af Robin Hobb.
    Dette er den anden trilogi i Elderling-universet og ind til videre min klare favoritserie. Langt det meste af serien foregår på havet, og i løbet af serien møder vi både levende skibe, intelligente søslanger, pirater, søfarende handelsmænd og meget mere.
  • Isles of Storm and Sorrow af Bex Hogan.
    Indtil videre har jeg kun læst den første bog i den her serie, men vi følger en verden delt i to, og østsiden frygter vestsiden og deres magi. Vi møder både pirater og vist nok også havfruer og store søslag.
  • Stream Raiders af Sara Raasch.
    Den her duologi handler om oprører på en lille ø, magi, pirater og forræderi.
  • The Life of Pi af Yann Martel.
    Jeg læste den her bog for virkelig, virkelig mange år siden og jeg kan ikke huske ret meget andet end at jeg elskede den.

Det blev overhovedet ikke til en lang liste, men til gengæld er det alle sammen bøger, jeg har læst og virkelig godt kan lide.

Hvordan har du det med bøger, der foregår på et skib? Jeg har hørt mange sige, at det ikke er noget for dem og jeg er ret nysgerrig på hvorfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.