
Seven on Sunday er et ugentligt temaindlæg. Det er startet af den australske booktuber Grace fra G-Swizzel Books og alle emnerne er at finde i Goodreads gruppen 7 on Sunday. Denne uges emne er Favourite Reimaginings. Det er et meget oplagt emne, der giver sig selv. Jeg har længe været glad for eventytgenfortællinger og mytologi-baseret fantasy, så der er rigtig mange at vælge imellem. Der er derfor heller ikke nogen rækkefølge til listen, men jeg har delt listen op alt efter hvilke jeg har læst og hvilke jeg ikke har læst.
- The Bear and the Nightingale af Katherine Arden, som er en genfortælling af flere forskellige slaviske folkefortællinger, specielt historien om Morozko og et par forskellige historier om piger ved navn Vasilisa.
- A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas, som er inspireret af historien om Hades og Persefone (der godt kan minde om historien om Skønheden og Udyret, der har været delvis inspiration til den første bog i serien sammen med historien om Tamlin).
- Cress og Winter af Marissa Meyer, som er genfortællinger af hhv. Rapunzel og Snehvide. De kommer på samme plads her, fordi de er i samme serie og mine to yndlingsbøger i serien.
- A Study in Charlotte af Brittany Cavallaro, som er en moderne genfortolkning af Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes historier, og titlen er inspireret af A Study in Scarlet.
- Tristan Strong bøgerne af Kwame Mbalia er genfortællinger af afrikanske historier og mytologi, og ind til videre nogle af mine absolutte favoritter fra Rick Riordan Presents linjen.
- To Rumleskaft genfortællinger, jeg glæder mig til at læse er Spinning Silver af Naomi Novik og Gilded af Marissa Meyer, der udkommer til efteråret.
- The Song of Achilles og Circe af Madeleine Miller, plus Ariadne af Jennifer Saint er alle sammen genfortællinger af græske myter centret omkring hhv. den trojanske krig, Odyséen og forskellige kvindefigurer i mytologien. Det er også alle sammen nogen jeg ser frem til at læse.
Hvordan har du det med genfortællinger? Læser du helt genfortællinger af eventyr, mytologi eller klassikere?