
Seven on Sunday er et ugentligt temaindlæg. Det er startet af den australske booktuber Grace fra G-Swizzel Books og alle emnerne er at finde i Goodreads gruppen 7 on Sunday. Denne uges emne er Books I Want a Netflix Show For. Jeg er altid lidt mere interesseret i tv shows for bøger frem for film, for langt de fleste af mine yndlingsbøger er alt for lange til at en film kan få det hele med. Så det her er et emne, jeg kunne finde på mange bøger til.
- The Inheritance Cycle af Christopher Paolini.
Jeg hører til dem, der hader den filmatisering, der blev lavet for en del år siden. Ganske vist er jeg ikke lige så stor fan af bøgerne som jeg var for 10 år siden, men jeg vil stadigvæk rigtig gerne se en filmatisering af den her serie som en længere tv serie. - The Bone Season af Samantha Shannon.
Egentlig har jeg kun læst de første to bøger i serien og der skal vist komme syv i alt, men jeg tror allerede nu at det ville være en virkelig fed serie at filmatisere. Og fordi serien foregår i den her fremtidsdystopiske verden med clairvoyante evner og fantasyelementer ville jeg elske at se en totalt vild filmatisering af den. - Spektrum af Nanna Foss.
Jeg tror bare at det her med tidsrejserne, farvespillet og de overnaturlige evner ville se enormt fedt ud i en filmatisering. Og hvem ville ikke gerne se de karakterer komme til live på skærmen? - Daisy Jones and the Six af Taylor Jenkins Reid.
Jeg tror at det her kunne blive en virkelig amazing serie med en kombination af flashbacks, interviewscener og virkelig mange cliffhangers. Helt ærligt, jeg kan se det for mig så nemt og jeg tror det ville være enormt spændende. - The Illuminae Files af Amie Kaufman og Jay Kristoff.
Jeg ser ikke ret mange science fiction serier, men jeg tror at Illiumiae-bøgerne ville egne sig rigtig godt til skærmen. Man får allerede en god opførelse af serien i lydbøgerne, der er fortalt af mange forskellige indlæsere og med lydeffekter og lignende er det eneste der mangler næsten bare billederne. - Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen.
Med en blanding af grusomme billeder, til tider ret sort humor og et væld af fantastiske karakterer tror jeg at det her kunne være en perfekt serie at skabe en tv-serie omkring. Der skal nok noget af et budget til for at skabe en realistisk version af Helvede, men jeg ville være besat af en tv serie om Filip og de andre. - Shades of Magic af V. E. Schwab.
Parallelle verdener, store skibe, skønne karakterer og i bog to er der endda en magisk turnering. Absolut guld hvis denne her serie blev filmatiseret godt. Og jeg ville gense serien igen og igen.
Er der en bestemt bog eller serie, du godt kunne tænke dig se få et tv show mere end en film?