reklame: indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra CarlsenPuls, Cicero og Lindhardt og Ringhof, alle markeret med *. Alle meninger er mine egne.

I juni måned læste jeg 24 bøger og i alt 10.436 sider! Jeg kunne selv knapt nok tro det, da jeg læste mine stats, det er helt uvirkelig meget. Men når jeg tæller efter, så kan jeg også se, at jeg har læst 9 bøger, der er over 500 sider, hvoraf en af dem er næsten 800 sider og en god håndfuld er mere end 600 sider. Det lå også lidt i kortene med min juni læseliste, som bestod af rigtig mange tykke voksenfantasybøger. Jeg oplevede også lidt af en læse slump, fordi jeg har læst så meget på ddet sidste, i både maj og juni har jeg læst rigtig mange sider og ikke mindst virkelig meget fantasy. Så jeg tror jeg har udbrændt mig selv lidt på fantasybøger, så jeg er ret imponeret over hvor meget jeg endte med at få læst. Jeg nød rigtig godt af mit Mofibo abonnement, også til at lytte til nogle af bøgerne jeg ejer fysisk. I alt fik jeg læst 22 fra min egne hylder, 2 bøger på Mofibo foruden 3 af dem jeg ejer, som jeg lyttede til. Jeg har ikke læst nogen serier færdig i den her måned, men jeg er startet på hele 6 nye serier og har genlæst den første bog i yderligere 2 serier. I juli planlægger jeg også at lave nogle decideret indlæg til mine serie-opdateringer her midtvejs igennem året.
Jeg deltog som tidligere nævnt i Whatever-You-Want-athon hele måneden og det gik rigtigt godt. På nuværende tidspunkt er det ikke blevet afgjort hvilket hold der fik flest point (i gennemsnit per deltager), men jeg nåede personligt op på 12.125 point, hvilket er et godt stykke over den pointskala, jeg havde lavet i min bullet journal. Her nedenunder har jeg taget et screenshot af min point Excel ark, som Maddie (fra Book Browsing Blog, der har lavet readathon’et) havde lavet til at man kunne kopiere og bruge. Desuden har jeg deltaget og indhentet det, jeg var bagud i #Elderling-along, The Brontë Project og #Witchlands-along, foruden at vi har startet en fælleslæsning af Spellslinger serien efter det buddy read af den første bog, der var gang i på Discord i forbindelse med Whatever-athon.

Jeg startede måneden med at få læst nogle af de anmeldereksemplarer, jeg fik i maj og skubbede på grund af mit tema omkring dansk fantasy. *Bjørnen af Tina Sakura er en billednovelle, der handler om en ung pige, der kommer ud for et enormt grænseoverskridende oplevelse og hvordan hun finder en indre styrke til ikke at lade den efterfølgende victimblaming nedbryde hende. Det er et virkelig vigtigt emne, men desværre levede bogen ikke op til mine forventninger og jeg synes slet ikke at der var nok substans i fortællingen som den var. Derefter læste jeg *Vores skjulte evner af Caroline O’Donoghue, som er en YA let fantasy, der tager udgangspunkt i en pigeskole, tarotkort og begravede hemmeligheder. Jeg var ret vild med tarot-elementet, som fungerede rigtig godt til at føre historien frem og der bliver lagt meget op til en fortsættelse, som jeg er lidt interesseret i at se, hvor går hen.
Jeg hørte en hurtig lydbog i form af The Wilful Princess and the Piebald Prince af Robin Hobb. Det er en lille novelle i Realm of the Elderlings-universet og det anbefales at man læser den før Tawny Man trilogien, men ellers er det ret op til en selv. Den fortæller en historie om nogle af Fitz’ forfædre i Farseer-linjen og giver et rigtig godt indblik i, hvorfor Wit-magien bliver set som den gør. Det er en fin novelle, der tilføjer noget til historien og derfor var jeg vild med den. Det betød også at jeg næsten havde indhentet #elderlingalong, hvilket jeg gjorde senere på måneden.
I forbindelse med Whatever-athon var en af udfordringerne et buddy read og jeg faldt over en gruppe, der ville læse Spellslinger af Sebastien de Castell. Det var også en genlæsning for mig, men det var perfekt for det er 2 år siden jeg læste den første gang og en genlæsning var på sin plads før jeg fortsatte serien. Og så var vi så mange, der godt kunne lide bogen, at vi fører Discord-gruppen videre og fortsætter serien med en bog om måneden.
Jeg trængte lidt til et afbræk fra fantasy, så jeg greb muligheden for endelig at læse *Den forsvundne søster af Lucinda Riley, bog 7 i serien om de syv søstre. Jeg blev færdig med den kun få dage før forfatteren døde og det er så sørgeligt. Desværre levede bogen ikke helt op til mine forventninger, jeg havde nogle problemer med hvordan alle søstrene som jeg har lært at kende igennem de første 6 bøger opfører sig i den her bog og det efterlod en dårlig smag i min mund. Det historiske perspektiv var virkelig spændende og jeg ved ikke noget som helst om Irlands borgerkrige, så det var fascinerende at få et blik ind i det, omend det var fiktivt. Om bog 8 nogensinde bliver til noget ved jeg ikke, men der er stadigvæk rigtig mange ubesvarede spørgsmål.
Det bliver lidt en sjov liste, for jeg går bøgerne igennem som jeg blev færdig med dem, men da mange af bøgerne var så lange, havde jeg ofte gang i flere bøger på en gang og derfor læste jeg det meste af både Windwitch af Susan Dennard og Fool’s Errand af Robin Hobb på samme tid. Førstnævnte er bog 2 i Witchlands-serien og jeg kunne rigtig godt lide den retning historien går i. Windwitch er endnu bedre end Truthwitch og jeg er spændt på at se om niveauet bare bliver ved med at stige. Fool’s Errand er den første bog i Tawny Man serien, der igen følger karakterer fra Farseer trilogien og oh wow, hvor den gjorde ondt. På en god måde ganske vist, men helt ærligt, det var ikke den smarteste ide at lytte til den i den time jeg stod i kø til coronatest. Jeg kan næsten ikke vente med at læse videre og i juli når jeg for håbenligt at indhente #elderlingalong ved at læse The Golden Fool.
En ret overraskende læseoplevelse var A Dark and Hollow Star af Ashley Shuttleworth. Det, der for alvor tiltrak mig ved bogen var den her tagline på bagsiden “chose your player”. Det viser sig at den her LGBTQ+ urban fantasy her elementer fra tabletop rpg spil og jeg var vild med det. Jeg synes historien var lidt kluntet, men i det store og det hele kunne jeg godt lide bogen.
En bog, jeg har det ret blandet med er The House in the Cerulean Sea af T. J. Klune. Jeg var vild med historien, men der var også nogle virkelig, virkelig heavy handed og ikke-slørede referencer til residensskoler og hvordan den indfødte befolkning i USA og Canada blev behandlet indtil for bare få år siden. Der er rigtig meget backlash omkring bogen efter at flere har gjort opmærksom på det og jeg synes det er vigtigt at læse op på hvis man er interesseret i at læse bogen.
Til gengæld levede The Invisible Life of Addie LaRue af V. E. Schwab op til alle mine forventninger og det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år ind til videre. Det er en ret anderledes bog fra Schwab, mere introspektiv og langsom end de meget dramatiske historier, verdener og karakterer. Men det er også min yndlingsbog hun har skrevet – som jeg har læst – ind til videre. Jeg er konstant imponeret over hendes idéer og hvordan hun fører dem ud i livet, så det var på alle måder en skøn læseoplevelse.
Over flere dage læste jeg Arcanum Unbounded af Brandon Sanderson, der er en samling af forskellige Cosmere-relaterede noveller fra forskellige projekter, så som et Mistborn spil. Og den berygtede Edgedancer, en Stormlight Archive novella, som alle og enhver anbefaler at man læser før man læser bog 3 i serien. Det var en meget blandet oplevelse, hvis man tager obgen som helhed og ikke overraskende synes jeg bedst om bøgerne i de universer, jeg allerede var bekendt med, Msitborn, Elantris og Stormlight Archive. Ind i mellem at jeg læste disse noveller, læste jeg også en graphic novel. Bloom af Kevin Panetta og Savanna Ganucheau er en hjertevarm fortælling om to unge drenge, der mødes og langsomt forelsker sig henover bagningen i den enes familiebageri. Det var en af de bedste læseoplevelser jeg længe har haft, gav mig fornyet lyst til at læse og ikke mindst gjorde den mig bare glad.
Jeg begyndte også på at læse The Mime Order af Samantha Shannon, som er bog 2 i Bone Season serien. Og det var et rigtigt stort skridt op fra den første bog, der var forvirrende og svær at følge med i. I The Mime Order er der rigeligt med overraskelse og afsløringer, men jeg synes også at den hang meget bedre sammen og jeg nød at være tilbage i universet mere end jeg måske havde regnet med. Mens jeg læste den, fik jeg også læst en af de smukkeste FairyLoot bøger jeg nogensinde har fået, nemlig Kingdom of the Wicked af Kerri Maniscalco. Det er en fantasybog, der foregår på Sicilien og blandingen af heksekræfter og interne stridigheder i mellem prinserne af Helvede fungerede bare virkelig godt for mig.
Herefter fik jeg også tid til at snige en helt anden bog ind. Jeg havde som sagt en følelse af at være udbrændt på fantasy fordi jeg har læst ås meget af det på det sidste, så jeg valgte ud af det blå at læse Dear Martin af Nic Stone, som er en realistisk ungdomsroman. Historien om Justyce, der efter en oplevelse af raceprofilering har svært ved at se meningen med sit liv som det har været indtil nu gik på alle måder lige i hjertet og jeg synes det er en vigtig historie på alle måder. Slutningen var lidt forhastet efter min mening, men det her er en bog jeg ville ønske var blevet lige så stor herhjemme som The Hate U Give af Angie Thomas.
Jeg læste to graphic novels, som jeg købte tidligt på måneden, den første var Bloom og den anden The Prince and the Dressmaker af Jen Wang. Historien handler om en prins, der godt kan lide at gå i kjoler og ikke altid føler at “prins” er det rigtige ord for ham. Jeg kan ikke sige noget om hvorvidt det er god repræsentation af flydende kønsidentitet. Derudover var historien rigtig fin og jeg kunne godt lide hvordan den havde noget uskyldigt undersøgende over sig, så man er med når hovedpersonen prøver at finde ud af hvem de er.
I løbet af de sidste par uger af måneden havde jeg lidt svært ved at koncentrere mig om at læse, så jeg hørte meget af det som lydbøger. En af dem var The Dragon Republic af R. F. Kuang, som er efterfølgeren til The Poppy War. Der er ikke noget second book syndrom her, og bogen er mindst lige så god som sin forgænger hvis ikke bedre. Hver gang jeg tror at jeg ved hvad der vil ske i den her historie, så tager den en ny og overraskende drejning og jeg kan slet ikke forudse hvordan det hele ender. Og det er præcis en af de ting, jeg godt kan lide ved serien.
Det tog mig ikke særligt lang tid at læse *Den franske villa af Jennifer Bohnet, en bog som jeg ikke havde nogen forventninger til før jeg gik i gang med at læse. Det var en meget kompliceret familiehistorie med mange hemmeligheder der kom for dagens lys og ikke så få skandaler. Jeg blev også ret overrasket over hvor meget jeg nød den, men det bekræftede mig også i at nogle gange er de bedste bøger dem, man går ind til i blinde og bare sætter sig for at nyde. Helt modsat havde jeg enorme forventninger til The Fifth Season af N. K. Jemisin, den første bog i Broken Earth trilogien. Ikke alene har alle jeg har set, der har læst den, været vild med den, men det er også den eneste serie, hvor alle bøgerne har vundet en Hugo pris det år de blev udgivet. Det er en bog, der er svær at beskrive og hvor synopsen heller ikke rigtig siger ret meget om hvad der foregår. Og det var mindblowing læsning. Det kan godt være at den ikke levede helt op til alle mine forventninger, men det var en vild læseoplevelse og jeg kan ikke vente med at læse videre.
På en enkelt aften genlæste jeg Sorcery of Thorns af Margaret Rogersen og jeg blev glad for at opdage at jeg stadigvæk rigtig godt kunne lide bogen her anden gang. Ganske vist er det en bog om bøger, men det er i højere grad en bog om dæmoner, om magisk magtspil og lidt romance. Desværre var jeg ikke lige så begejstret for Bone Crier’s Moon af Kathryn Purdie. Konceptet var rigtig spændende, men der var lidt for mange synsvinkler og mange gentagende plotpunkter, som fik det til at føles som om historien gik i ring. Jeg tror såmænd godt at jeg vil læse den næste bog og gøre serien færdig, men det bliver nok bare på lydbog.
Hvis der er en bog, jeg har haft stående rigtig længe, så er det The Tenant of Wildfell Hall af Anne Brontë, som jeg købte da jeg var i England i 2015. nu har jeg endelig fået den læst og jeg begræder at der ikke er mere af Anne Brontë at læse., for den her bog er ret tæt på at vælte Jane Eyre af pinden som min yndlings-Brontë roman. Men nu får vi at se, når jeg skal genlæse Jane Eyre til efteråret. Det er i forbindelse med The Brontë Project at jeg endelig har fået taget mig sammen til at læse bogen og det var en skøn bog. Jeg hørte den mest som lydbog, men hvis man gør det samme vil jeg advare om, at der i forbindelse med en genudgivelse efter Anne Brontës død var en redaktør, der lavede rigtig meget om i teksten og det er der mange udgaver der i dag stadigvæk bærer præg af. Den første lydbogsudgave, jeg hørte var en af dem, hvor der er blevet taget en del ud af teksten, men på trods af at jeg fandt end anden og komplet udgave, endte jeg med at læse det sidste fysisk og jeg elskede historien om Helen og Gilbert.
I dag på månedens sidste dag har jeg stadigvæk 2 ulæste bøger tilbage på min Whatever-athon læseliste. Men i morges blev jeg færdig med Malice af John Gwynne, som jeg, som med så mange andre af bøgerne, har læst over de sidste tre-fire dages tid. Det var en ret spændende start på en storslået fantasyserie, men de mange synsvinkler tog lidt lang tid om at komme sammen til en helhed og jeg foretrak afgjort nogle frem for andre. De første par hundrede sider var jeg lidt forvirret, men bogen var meget nem at læse og sproget flød godt, så jeg var hurtigt over halvvejs og helt opslugt af verdenen.
Og på nuværende tidspunkt har jeg cirka 1½ time tilbage af lydbogen til Fortuna Sworn af K. J. Sutton. Det er en fantasy romance, mellem mareridtet Fortuna og elveren Colith, som stiller hende det valg, at han kan føre hende til hendes savnede bror, hvis hun gifter sig med ham. Ind til videre er det en okay historie, men jeg er klart mere interesseret i fantasyelementerne end den overraskende sparsomme romance, der har været ind til videre. Jeg er helt sikker på at jeg nok skal nå at lytte til resten inden aftenen er omme, om ikke andet så mens jeg laver aftensmad om lidt.
TL;DR: Jeg læste 24 bøger i juni og gennemgår kort dem alle sammen, mine tanker om dem og lidt af hvad de handler om. Hele måneden deltog jeg i Whatever-You-Want-athon, hvor jeg endte med at optjene lige over 12.100 point til mit hold. Jeg blev ret overrasket over at finde ud af at jeg har totalt overgået min tidligere rekord fra maj måned og har læst over 10.400 sider i løbet af juni. På grund af det er jeg lidt udbrændt på fantasy, så i de kommende måneder bliver det nok ikke til så mange fantasybøger, så jeg ikke brænder helt sammen på genren.
Har du læst nogle gode bøger i juni? Eller har du læst nogen af de samme som mig?
Og som altid: rigtig god læselyst!