
Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg, hvor man sammensætter en liste alt efter et givent emne. Det er hostet af That Artsy Reader Girl. Denne uges emne er Books I’d Want With Me While Stranded on an Island. Jeg ved ikke om jeg ligefrem ville bruge så meget tid på at læse, men hvis vi antager at jeg ikke bare skulle komme derfra igen så hurtigt som muligt, så er det her nogle bøger, jeg ville have med mig. Og der tegner sig hurtigt et mønster: lange serier!
- The Lord of the Rings af J. R. R. Tolkien.
Det kommer sikkert ikke bag på nogen som helst. Men jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke ville have mine yndlingsbøger med og det er en serie, jeg har kunnet læse 10+ gange uden at blive træt af dem og altid finde noget nyt i dem. Så jeg tror de ville være ideelle for mig på en øde ø. - Non-fiktion omkring hvordan man gror sin egen mad og lignende.
Den slags har man jo brug for i sådan en situation, ikke? Og så er det samtidig også noget, jeg egentlig bare godt kunne tænke mig at lære mere om. - Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo.
Hvis jeg skal være på den øde ø længe, så ville denne 47 bøger lange serie da kunne underholde mig i et godt stykke tid. - Spektrum-serien af Nanna Foss.
På samme måde som ovenstående, så tror jeg at jeg kunne underholde mig selv rigtig længe ved at genlæse den her serie og teoretisere og lignende. Forudsat at jeg først strander på en øde ø, når serien er slut. - The Realm of the Elderlings af Robin Hobb.
Er det snyd? Teknisk set er den en lang historie i et stor univers, men det er også 4 trilogier og 1 kvartet, så der er nok nogen, der ville kalde det snyd. - Graphic novels.
Noget der er nemt at læse, hurtigt og kan optage en på de dårlige dage. Jeg tænker, at jeg faktisk godt kunne tænke mig enten at medbringe alle Avatar tegneserierne, eller begynde at samle alle de klassiske Asterix tegneserier for nostalgifaktoren og hyggens skyld.
Ville du have en bog eller to med på en øde ø? Og hvilken?
Og som altid: rigtig god læselyst!
Wow, Saga of the Ice People har mange bøger i den serie. Godt valg.
Jeg nævnte også faglitterære bøger om at finde mad på min liste.
Mit indlæg: https://lydiaschoch.com/top-ten-tuesday-books-id-want-with-me- while-stranded-on-a-deserted-island/