Nyt i reolen #14 ~ Juli book haul

I juli måned købte jeg nærmest ingen bøger. Det skyldes nok specielt, at jeg i stedet for købte en del stof til at sy en masse kjoler af, og jeg har trods alt ikke alverden at gøre godt med. Så i juli måned købte jeg 3 bøger og modtog 2 forsinkede juni bogbokse, så det blev til 5 bøger i alt. Det er helt sikkert det mindste book haul jeg har haft længe og jeg har det virkelig godt med det.

De tre bøger, jeg selv har været ude at købe, er tre små bøger fra Tænkepauser-serien. Det var ret tilfældigt, at jeg befandt mig i Rosengårdscenteret sammen med min kæreste og svigermor, og besøgte Bog og Idé for første gang i lang tid. Og blev totalt overvældet over hvor flot den nye butik er blevet – og stor! Det er et sandt paradis for bogelskere, for nu føles det rigtig meget som en boghandel igen. Så det skulle lidt fejres og de havde den her stor væg med en hel masse af Tænkepauserne. Så det handlede bare om at vælge de emner, jeg var mest interesseret i. Så jeg valgte Fiktion af Simona Zetterberg Gjerlevsen, Sprog af Mikkel Wallentin og Kreativitet af Jan Løhmann Stephensen. Det bliver nok ikke de eneste, jeg ender med at læse, men det virkede som nogle meget mig-emner at begynde med.

De to andre bøger er fra bogbokse, som I kan se unboxings af her neden under. Begge bokse er nogle ret forsinkede juni bokse, FairyLoots havde temaet Animal Companions og temaet for OwlCrates var Go Your Own Way. OwlCrate boksen indeholdt bogen Sisters of the Snake af Sarena og Sasha Nanua. Det er en fantasybog om søstre, skrevet af to søstre. Jeg tror nok at bogen er løst inspireret af Mark Twains historie Prinsen og Tiggerdrengen, jeg har ikke læst den, men jeg glæder mig til at læse deres fortolkning af idéen. FairyLoots boks indeholdt også en bog, der fokuserer på to søstre, Fire With Fire af Destiny Soria. De to søstre er trænet i at nedlægge drager, indtil en af dem danner et magisk bånd med en drage og det ikke blot skaber en kløft mellem dem, men hele landet. Jeg elsker dragebøger, så det her er også en, jeg glæder mig til at læse.

Det er sådan set det, jeg har ikke fået flere nye bøger i juli.

Herunder har jeg udpakket begge bogbokse og jeg har samtidig linket til alle designerne, så hvis der er noget, man synes ser pænt ud, kan man nemt finde ud af hvem der har lavet det og om de har lavet andre ting, man kan lide. Eller hvis man som mig bare finder det virkelig inspirerende at følge flere kunstnere på Instagram.

OwlCrate unboxing – Go Your Own Way.

  • Terrasen Lunch Tote, inspireret af Throne of Glass og designet af Janine Lecour.
  • Art print med guld folie, inspireret af Strange the Dreamer og illustreret af @kimcarlika_art.
  • Nøgleformet metal dåseåbner og magnet, inspireret af The Starless Sea og designet af Pineapple Sundays.
  • Metal hydroflask, en del af deres årstidsinspirerede række af “krus”, inspireret af Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe og designet af Macarena Chomik.
  • “Decision coin”, inspireret af Fable og designet af Iron and Ink Designs.
  • Månedens bog: Sisters of the Snake af Sarena og Sasha Nanua, signeret eksklusiv udgave med nyt forsidedesign, foliedesign på selve bogen og tegning på bagsiden af smudsomslaget af @pauhami.
  • Månedens pin inspireret af bogen og designet af Icey Designs.

FairyLoot unboxing – Animal Companions.

  • Blomsterkrukke, inspireret af House of Earth and Blood og designet af @ouroridae.
  • Metal bogmærke, inspireret af The Priory of the Orange Tree og designet af @no0nedesigns.
  • Sæt af 2 pudebetræk, inspireret af The Raven Cycle og designet af @kdpletters.
  • Jiji pin, inspireret af Kiki’s Delivery Service og designet af @layla_ashtar.
  • Akryl figur, inspireret af Kingdom of the Wicked og designet af @morgana0anagrom.
  • Månedens tarotkort: Knight of Wands og Page of Wands, inspireret af Lou og Reid fra Serpent & Dove og designet af @morgana0anagrom.
  • Månedens bog: Fire With Fire af Destiny Soria, signeret eksklusiv udgave med nyt forsidedesign, farvede sider, foliedesign på selve bogen af @icandrawthingsz, tegning på bagsiden af smudsomslaget også af @icandrawthingz. Brev fra forfatteren med tegning af @sallteas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.